Fregatten Jylland - flådens stolthed var forældet fra første dag
150 års jubilæum: Fregatten Jylland blev konstrueret til både at føre sejl og sejle med damp. Få år senere blev skibets teknologi overhalet.

Sådan så Fregatten Jylland ud, da det løb af stabelen i november 1860. Få år senere var skibets teknologi forældet, da Danmark fik panserskibet Rolf Krake. (Foto: D.S.I Fregatten Jylland)

Sådan så Fregatten Jylland ud, da det løb af stabelen i november 1860. Få år senere var skibets teknologi forældet, da Danmark fik panserskibet Rolf Krake. (Foto: D.S.I Fregatten Jylland)

 

I dag kan verdens længst eksisterende træskib fejre 150 års jubilæum.

Jubilaren, fregatten Jylland, er ikke blot en perle for beboerne i Ebeltoft, hvor skibet ligger som museum. Fregatten er også et eksempel på en eksplosiv teknologisk udvikling i dansk flådehistorie, som fandt sted i midten af 1800-tallet.

Ligesom med nutidens hybridbiler kunne man nemlig ikke helt finde ud af, hvilke teknologiske ben man skulle stå på.

»Det fascinerende ved fregatten er, at den er hverken fugl eller fisk. Den viser overgangen fra sejl til damp og fra træ til stål i flådens skibsbyggeri,« siger museumsinspektør ved Statens Forsvarshistoriske Museum i København Jakob Seerup, som netop har afsluttet sin ph.d. afhandling om flådehistorie.

Historikeren fortæller, at Fregatten Jylland er et godt eksempel på, at hvor svært det kan være at følge med udviklingen, selv om man tilpasser sig. Skibet var nemlig allerede forældet få år efter dets køl ramte vandoverfladen for første gang.

Sejlskib med en dampmaskine i maven

Fakta

 

VIDSTE DU

Fregatten Jylland havde tre søsterskibe: Niels Juel, Sjælland og Tordenskjold.

 

Fregatten Jylland løb af stabelen den 20. november 1860.

Det gamle træskib udmærker sig ikke bare ved på overfladen at være et sejlskib. Fregatten har også en skorsten, og der var dengang for 150 år siden også en dampmaskine indeni.

Agterskibet er udstyret med en skruebrønd, og skruen kunne hejses op, når skibet sejlede for sejl. Skruen kom på den måde ikke til at sidde og yde modstand som modhage i vandet.

Dampskibe var dyre i drift

Kul var dyrt og vejen til Vestindien var lang, og det var netop en af Fregatten Jyllands vigtigste destinationer.

»Det var enormt energikrævende at fyre op for sådan en dampmaskine. Så var det bedre at benytte den ældre teknologi - altså at sejle med sejl på de lange rejser,« siger flådehistorikeren.

Fakta

Dampmotoren var nu alligevel god at have i en krigssituation, for man kunne sejle hurtigere med damp, og derfor satsede flåden på både den nye og den gamle teknologi.

Panserskib kom få år senere

»Det spændende ved Fregatten Jylland er, at skibet allerede da det bliver søsat, er et af de sidste i en ellers uddøende race af sejlførende træskibe, « fortæller Jakob Seerup.

Allerede i 1864 fik den danske flåde et avanceret panserskib med det ærkedanske navn 'Rolf Krake'. Rolf Krake sejlede også på damp og sejl, men havde som det første danske krigsskib også drejelige kanontårne.

Damp- og panserskibene blev begyndelsen på enden for de gamle sejlskibe, selv om der så sent som i 1884 blev bygget endnu en gammeldags sejlførende korvet. Flåden havde nemlig svært ved at skippe de gamle traditioner.

Dampteknologien kom dog til at tage over, da man i Danmark var nødt til at følge med udviklingen af krigsteknologi i udlandet.

Fregatten Jylland tjener nu som museum i Ebeltoft, hvor man på egen hånd kan nærstudere skibet, der en gang var topmoderne og forældet på samme tid.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker