Fra Blanchett til Brostrøm: Celebrities iscenesætter sig selv på nye måder i coronatiden
Under coronakrisen ser vi helt nye celebrities opstå, og vi møder de kendte på nye måder på de sociale medier.
celebs_celebrities_kendisser_coronavirus_blanchett_hanks_brostrøm

Både Tom Hanks, Cate Blanchett og Søren Brostrøm formår at fremstå autentiske i deres individuelle tilgang til at iscenesætte sig selv, mens de er underlagt pandemiens nye vilkår. (Foto: Shutterstock/ Ditte Svane-Knudsen)

Både Tom Hanks, Cate Blanchett og Søren Brostrøm formår at fremstå autentiske i deres individuelle tilgang til at iscenesætte sig selv, mens de er underlagt pandemiens nye vilkår. (Foto: Shutterstock/ Ditte Svane-Knudsen)

Celebrities er vi fælles om – vi ved alle, hvem de er, selvom vi aldrig har mødt dem eller talt med dem selv. Det gælder også under en pandemi. 

Udbredelsen af Covid-19 har på kort tid ændret vilkårene for vores samvær, og det gælder også, i forhold til hvordan vi præsenterer os selv på de sociale medier. 

Begreberne autenticitet og celebrificering kan forklare, hvordan celebritykulturen på de sociale medier kommer til udtryk, når pandemien ændrer betingelserne for mødet med både nye og ’gamle’ celebrities.

Celebrities præsenterer nemlig sig selv på nye måder på de sociale medier i denne tid, fordi de, ligesom os andre, er tvunget til at isolere sig hjemme. 

Vi ser også eksempler på, at nye celebrities, som for eksempel direktøren for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, kommer til syne, fordi de i forbindelse med pandemien får ekstrem mediedækning og har en autoritativ rolle, når vi skal informeres om sikkerhed og sundhed. 

Brostrøm vender jeg tilbage til. Først lidt om, hvordan berømtheder forsøger at være autentiske under vilkår, som er fælles for os alle. 

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Autenticitet og celebrities

Celebrities er ofte succesfulde og berømte mennesker, som er synlige i medierne.

Når de fremstår som troværdige personer, som vi kan beundre eller identificere os med, så er det et eksempel på autenticitet. 

Filmforskeren Richard Dyer argumenterer i sin bog 'Stars' for, at autenticitet for filmstjerner og celebrities etableres gennem den paradoksale kombination af det ekstraordinære – det vil sige den succesfulde karriere og rigdom – og det ordinære – det vil sige, at personen er én, vi kan identificere os med på et alment menneskeligt niveau.

Pandemien som vilkår

Filmstjerner, forfattere, politikere, forskere, popmusikere og sportsfolk kan via medierne fungere som forbilleder for os, fordi de kan noget særligt, har fået synlig medieret succes og derfor indgår i vores fælles kulturelle referenceramme. 

De kan også fungere som tegn i tiden, der viser os, hvordan succes ser ud i medierne. 

Samtidig er celebrities underlagt de samme vilkår som os andre, fra klimaforandringer til kræftsygdomme. Pandemien er blevet et sådant globalt fælles livsvilkår, men det er også blevet en udstilling af at samfundets ulighed. 

De privilegerede samfundet, som for eksempel celebrities, har ofte bedre forudsætninger for at komme helskindede igennem krisen end de dårligst stillede. 

Tonedøve Madonna og autentiske Tom Hanks

Udpegningen af pandemien som fælles vilkår skal dog ikke komme fra de privilegerede superstjerner selv – så bliver det utroværdigt.

For eksempel fik Madonna megen kritik for på Instagram, siddende med blomster i sit badekar, at kalde COVID-19 for »the great equalizer« og måtte skyndsomt fjerne opslaget. 

Da filmstjernen Tom Hanks i en post på Instagram fortalte, at han var blevet smittet, blev det derimod opfattet som ærligt og usentimentalt og blev understreget med den tørre kommentar:

»There is no crying in baseball«. (Kommentaren henviser til filmen 'A league of their own' fra 1992, hvor den karakter, Tom Hanks spiller, siger det til en af de kvindelige spillere, da hun begynder at græde, fordi hun ikke kan tage hans kritik af hende. Udtrykket henviser til, at man ikke skal have ondt af sig selv, red.).

Hanks virkede sympatisk, fordi han stod frem som smittet og viste, hvordan han fulgte sundhedsmyndighedernes anbefalinger. 

Hvor Madonna fremstod som tonedøv og blotlagde en manglende erkendelse af sin egen privilegerede status, virkede Hanks som rollemodel og et eksempel på, at pandemien kan ramme enhver. 

En ny slags celebrity – Brostrøms frisør-selfie

Den intensive pressedækning af myndighedernes anbefalinger for, hvordan vi som borgere i Danmark skal kommet godt igennem krisen, har givet for eksempel direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, stor eksponering. 

Kombineret med de mange pressemøder, særligt i den sidste halvdel af marts, postede Brostrøm på Twitter, at han havde klippet sig selv. Det skal ses i en kontekst af, at samfundet på det tidspunkt stadig var lukket ned, så ingen havde været til frisøren i et stykke tid. 

Tweetet med en selfie af en mere korthåret Brostrøm samt oplysningen om, at det »var blevet skævt i nakken« gav os et indblik i, hvordan en offentlig person tackler et vilkår, som på det tidspunkt var fælles for os alle. 

Brostrøm bliver dermed 'celebrificeret', som sociologen Chris Rojek kalder det. Celebrificering er, når en person via mediernes mellemkomst bliver en kendt person. 

I Brostrøms tilfælde blev celebrificeringen udfoldet som en kombination af mediernes fremstilling af ham som sundhedsekspert i næsten daglige live-pressemøder med høje seertal og hans eget tweet om hårklipning. 

Brostrøm blev på kort tid en kendt, offentlig person med ekstraordinær synlighed og status, for nu ved de fleste, hvad direktøren for Sundhedsstyrelsen hedder. 

Han viser sig frem som ordinær på Twitter, fordi han ligesom os andre må klare sig med shaveren, når frisuren skal være i orden. På den måde kommer han til at fremstå både autentisk og som en rollemodel, fordi vi alle må finde kreative løsninger, når samfundet er lukket ned.

Hjemme hos filmstjernen 

På grund af lock-down over det meste af verden ser mange billeder alligevel anderledes ud med celebrities på de sociale medier, fordi optagelserne er foretaget uden den support og iscenesættelse som typisk følger med. 

I sin video for FN's flygtningeorganisation UNHCR ser vi derfor filmstjernen Cate Blanchett, kendt fra film som Lord of the Rings og Babel, sidde foran sin velpolstrede reol fyldt med faglitteratur om sprog, historie og samfundsteori, men også med en farverig børnetegning. 

Blanchett er ikke ellers tilstede med egen profil på de sociale medier, men her ser vi hende hjemme og som anbefaler af filmiske mesterværker om menneskets grundvilkår. 

Samtidig anmoder hun som 'Goodwill Ambassador' om vores støtte til UNHCR, fordi COVID-19 også er en trussel i flygtningelejre, hvor man ikke kan opretholde hygiejnen og holde afstand.

Troværdige Blanchett med bogreol og Gucci-brille

Blanchett får sit budskab igennem på flere niveauer: Hun anbefaler filmkunst som for eksempel Inarritu's Babel – en flettefilm om, hvordan vi alle er forbundet globalt, hvor hun selv spiller sammen med Brad Pitt. 

Klip fra de anbefalede film bliver klippet sammen med tidligere optagelser af Blanchett på besøg i flygtningelejre.

I videoen, som UNHCR har produceret i samarbejde med filmsitet IMDb's serie 'What to watch', bruges flere strategier til at opnå autenticitet:

Blanchett viser at hun taler til os hjemmefra, med bøger og børnetegning til at betone det almindelige og hjemlige. 

Samtidig vises hendes ekstraordinære meritter frem, både som aktivist for FN og som filmstjerne i Babel, og det bliver kommunikeret af en afslappet klædt Blanchett – dog iført en pink Gucci-brille som en snert af glamour midt i den intellektuelle almindelighed. 

Dermed lykkes det for Blanchett at etablere troværdighed og autenticitet.

Balancen mellem det udsædvanlige og det helt normale

Når celebrities optræder på de sociale medier, er det altid en performance, hvad enten det er en FN-produceret filmanbefaling som hos Blanchett via UNCHR's Twitter eller Hanks' post på Instagram. 

Fælles for dem begge er, at de formår at fremstå autentiske i deres individuelle tilgang til at iscenesætte sig selv, når de er underlagt pandemiens nye vilkår. 

Det gør de ved at kombinere det ordinære og det ekstraordinære og dermed fremstå autentiske. 

Samtidig foregår der, som nævnt, en celebrificering af den nye berømthed Søren Brostrøm, som med sit tweet viste, hvordan offentlige personer kan kombinere ekstrem medie-eksponering (det ekstraordinære) med optræden på de sociale medier som ordinære (jeg klipper mig selv med en shaver). 

De tre eksempler Blanchett, Brostrøm og Hanks, har vist, hvordan celebritykulturens allerede etablerede strategier for det autentiske, samt celebrificering, kan fungere og fremstilles med individuelle strategier på sociale medier under pandemien.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.