Celebrities er vi fælles om – vi ved alle, hvem de er, selvom vi aldrig har mødt dem eller talt med dem selv. Det gælder også under en pandemi. 

Udbredelsen af Covid-19 har på kort tid ændret vilkårene for vores samvær, og det gælder også, i forhold til hvordan vi præsenterer os selv på de sociale medier. 

Begreberne autenticitet og celebrificering kan forklare, hvordan celebritykulturen på de sociale medier kommer til udtryk, når pandemien ændrer betingelserne for mødet med både nye og ’gamle’ celebrities.

Celebrities præsenterer nemlig sig selv på nye måder på de sociale medier i denne tid, fordi de, ligesom os andre, er tvunget til at isolere sig hjemme. 

Vi ser også eksempler på, at nye celebrities, som for eksempel direktøren for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, kommer til syne, fordi de i forbindelse med pandemien får ekstrem mediedækning og har en autoritativ rolle, når vi skal informeres om sikkerhed og sundhed. 

Brostrøm vender jeg tilbage til. Først lidt om, hvordan berømtheder forsøger at være autentiske under vilkår, som er fælles for os alle. 

Autenticitet og celebrities

Celebrities er ofte succesfulde og berømte mennesker, som er synlige i medierne.

Når de fremstår som troværdige personer, som vi kan beundre eller identificere os med, så er det et eksempel på autenticitet. 

Filmforskeren Richard Dyer argumenterer i sin bog 'Stars' for, at autenticitet for filmstjerner og celebrities etableres gennem den paradoksale kombination af det ekstraordinære – det vil sige den succesfulde karriere og rigdom – og det ordinære – det vil sige, at personen er én, vi kan identificere os med på et alment menneskeligt niveau.

Pandemien som vilkår

Filmstjerner, forfattere, politikere, forskere, popmusikere og sportsfolk kan via medierne fungere som forbilleder for os, fordi de kan noget særligt, har fået synlig medieret succes og derfor indgår i vores fælles kulturelle referenceramme. 

De kan også fungere som tegn i tiden, der viser os, hvordan succes ser ud i medierne. 

Samtidig er celebrities underlagt de samme vilkår som os andre, fra klimaforandringer til kræftsygdomme. Pandemien er blevet et sådant globalt fælles livsvilkår, men det er også blevet en udstilling af at samfundets ulighed. 

De privilegerede samfundet, som for eksempel celebrities, har ofte bedre forudsætninger for at komme helskindede igennem krisen end de dårligst stillede. 

Tonedøve Madonna og autentiske Tom Hanks

Udpegningen af pandemien som fælles vilkår skal dog ikke komme fra de privilegerede superstjerner selv – så bliver det utroværdigt.

For eksempel fik Madonna megen kritik for på Instagram, siddende med blomster i sit badekar, at kalde COVID-19 for »the great equalizer« og måtte skyndsomt fjerne opslaget. 

Da filmstjernen Tom Hanks i en post på Instagram fortalte, at han var blevet smittet, blev det derimod opfattet som ærligt og usentimentalt og blev understreget med den tørre kommentar:

»There is no crying in baseball«. (Kommentaren henviser til filmen 'A league of their own' fra 1992, hvor den karakter, Tom Hanks spiller, siger det til en af de kvindelige spillere, da hun begynder at græde, fordi hun ikke kan tage hans kritik af hende. Udtrykket henviser til, at man ikke skal have ondt af sig selv, red.).

Hanks virkede sympatisk, fordi han stod frem som smittet og viste, hvordan han fulgte sundhedsmyndighedernes anbefalinger. 

 

 

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hello folks. @ritawilson and I want to thank everyone here Down Under who are taking such good care of us. We have Covid-19 and are in isolation so we do not spread it to anyone else. There are those for whom it could lead to a very serious illness. We are taking it one-day-at-a-time. There are things we can all do to get through this by following the advice of experts and taking care of ourselves and each other, no? Remember, despite all the current events, there is no crying in baseball. Hanx

Et opslag delt af Tom Hanks (@tomhanks) den 12. Mar, 2020 kl. 7.08 PDT

Hvor Madonna fremstod som tonedøv og blotlagde en manglende erkendelse af sin egen privilegerede status, virkede Hanks som rollemodel og et eksempel på, at pandemien kan ramme enhver. 

En ny slags celebrity – Brostrøms frisør-selfie

Den intensive pressedækning af myndighedernes anbefalinger for, hvordan vi som borgere i Danmark skal kommet godt igennem krisen, har givet for eksempel direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, stor eksponering. 

Kombineret med de mange pressemøder, særligt i den sidste halvdel af marts, postede Brostrøm på Twitter, at han havde klippet sig selv. Det skal ses i en kontekst af, at samfundet på det tidspunkt stadig var lukket ned, så ingen havde været til frisøren i et stykke tid. 

Har klippet mig selv med maskine, blevet skævt i nakken. Har dårlig samvittighed ift min frisør Alaa-Eddine, som har lukket forretning, men får bøvl m. skæve frisurer når han åbner igen. Så jeg har sendt ham MobilePay med det jeg plejer at betale ham. #støtdinfrisør #COVID19 pic.twitter.com/LgRGslN8Wh

— Søren Brostrøm (@SSTbrostrom) March 29, 2020

Tweetet med en selfie af en mere korthåret Brostrøm samt oplysningen om, at det »var blevet skævt i nakken« gav os et indblik i, hvordan en offentlig person tackler et vilkår, som på det tidspunkt var fælles for os alle. 

Brostrøm bliver dermed 'celebrificeret', som sociologen Chris Rojek kalder det. Celebrificering er, når en person via mediernes mellemkomst bliver en kendt person. 

I Brostrøms tilfælde blev celebrificeringen udfoldet som en kombination af mediernes fremstilling af ham som sundhedsekspert i næsten daglige live-pressemøder med høje seertal og hans eget tweet om hårklipning. 

Brostrøm blev på kort tid en kendt, offentlig person med ekstraordinær synlighed og status, for nu ved de fleste, hvad direktøren for Sundhedsstyrelsen hedder. 

Han viser sig frem som ordinær på Twitter, fordi han ligesom os andre må klare sig med shaveren, når frisuren skal være i orden. På den måde kommer han til at fremstå både autentisk og som en rollemodel, fordi vi alle må finde kreative løsninger, når samfundet er lukket ned.

Hjemme hos filmstjernen 

På grund af lock-down over det meste af verden ser mange billeder alligevel anderledes ud med celebrities på de sociale medier, fordi optagelserne er foretaget uden den support og iscenesættelse som typisk følger med. 

I sin video for FN's flygtningeorganisation UNHCR ser vi derfor filmstjernen Cate Blanchett, kendt fra film som Lord of the Rings og Babel, sidde foran sin velpolstrede reol fyldt med faglitteratur om sprog, historie og samfundsteori, men også med en farverig børnetegning. 

There's a lot of uncertainty these days thanks to #coronavirus.

That includes when you're looking for something new to watch.

Good news: our Goodwill Ambassador Cate Blanchett has teamed up with @IMDb for a special #FilmsOfHope list pic.twitter.com/XjUmJkDTIX

— UNHCR, the UN Refugee Agency (@Refugees) April 18, 2020

Blanchett er ikke ellers tilstede med egen profil på de sociale medier, men her ser vi hende hjemme og som anbefaler af filmiske mesterværker om menneskets grundvilkår. 

Samtidig anmoder hun som 'Goodwill Ambassador' om vores støtte til UNHCR, fordi COVID-19 også er en trussel i flygtningelejre, hvor man ikke kan opretholde hygiejnen og holde afstand.

Troværdige Blanchett med bogreol og Gucci-brille

Blanchett får sit budskab igennem på flere niveauer: Hun anbefaler filmkunst som for eksempel Inarritu's Babel – en flettefilm om, hvordan vi alle er forbundet globalt, hvor hun selv spiller sammen med Brad Pitt. 

Klip fra de anbefalede film bliver klippet sammen med tidligere optagelser af Blanchett på besøg i flygtningelejre.

I videoen, som UNHCR har produceret i samarbejde med filmsitet IMDb's serie 'What to watch', bruges flere strategier til at opnå autenticitet:

Blanchett viser at hun taler til os hjemmefra, med bøger og børnetegning til at betone det almindelige og hjemlige. 

Samtidig vises hendes ekstraordinære meritter frem, både som aktivist for FN og som filmstjerne i Babel, og det bliver kommunikeret af en afslappet klædt Blanchett – dog iført en pink Gucci-brille som en snert af glamour midt i den intellektuelle almindelighed. 

Dermed lykkes det for Blanchett at etablere troværdighed og autenticitet.

Balancen mellem det udsædvanlige og det helt normale

Når celebrities optræder på de sociale medier, er det altid en performance, hvad enten det er en FN-produceret filmanbefaling som hos Blanchett via UNCHR's Twitter eller Hanks' post på Instagram. 

Fælles for dem begge er, at de formår at fremstå autentiske i deres individuelle tilgang til at iscenesætte sig selv, når de er underlagt pandemiens nye vilkår. 

Det gør de ved at kombinere det ordinære og det ekstraordinære og dermed fremstå autentiske. 

Samtidig foregår der, som nævnt, en celebrificering af den nye berømthed Søren Brostrøm, som med sit tweet viste, hvordan offentlige personer kan kombinere ekstrem medie-eksponering (det ekstraordinære) med optræden på de sociale medier som ordinære (jeg klipper mig selv med en shaver). 

De tre eksempler Blanchett, Brostrøm og Hanks, har vist, hvordan celebritykulturens allerede etablerede strategier for det autentiske, samt celebrificering, kan fungere og fremstilles med individuelle strategier på sociale medier under pandemien.