Forskerne fulde af ros til Forskerzonen: En givende og konstruktiv oplevelse
Forskerzonen inviterer nu universiteter og forskningsfonde til at tage del i projektet.

Ph.d. og medicinhistoriker ved Medicinsk Museion Karin Tybjerg taler til et Forskerzonen Live-arrangement. Forskerzonen faciliterer ikke bare forskningsformidling gennem artikler på Videnskab.dk. Det sker også gennem podcast, videoer og live-arrangementer. (Foto: Kristian Højgaard Jensen)

Ph.d. og medicinhistoriker ved Medicinsk Museion Karin Tybjerg taler til et Forskerzonen Live-arrangement. Forskerzonen faciliterer ikke bare forskningsformidling gennem artikler på Videnskab.dk. Det sker også gennem podcast, videoer og live-arrangementer. (Foto: Kristian Højgaard Jensen)

Hvor kom Egtvedpigen fra? Hvordan bør vi forholde os til kunstig intelligens? Og hvordan ændrer man bedst sine vaner for at redde klimaet?

I de seneste tre år har Videnskab.dk udviklet sin forskerportal, Forskerzonen, der står til rådighed for formidlingsglade forskere, som har lyst til at dele deres viden om stort og småt til et bredt publikum.

Det har udmundet sig i alt fra de første lovende resultater fra et ph.d.-projekter til kommentarer på brede samfundsaktuelle historier, som har haft brug for at blive korrigeret, nuanceret eller belyst med videnskabelig tyngde. 

Der har været indspark i debatten om BFI eller andre af forskningens vilkår, der forrykker sig i disse år, og indblik i nye bøger om alt fra universet til Karen Blixens brevkorrespondancer.

Siden 2016 har Forskerzonen huset mere end 1.500 forskerbidrag, der har handlet om alt fra hjerneforskning og insekter til litterære nybrud og ‘fake news’.  

Nu har Forskerzonen undersøgt, hvad nogle af de mange bidragydere gennem årene har fået ud af at formidle på Forskerzonen.

LÆS OGSÅ: Drop ævlet, her er fakta: Nyt tema på ForskerZonen rydder op i klimaforskningen

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Langt de fleste vil anbefale Forskerzonen

Undersøgelsen bygger på 193 komplette besvarelser og 32 delvise svar fra bidragydere i 2018-2019, og generelt er der stor tilfredshed med Forskerzonen.

»Vi har jo løbende fået tilbagemeldinger fra mange, der har været glade for samarbejdet, men det er dejligt endelig at få en undersøgelse, der bekræfter det,« fortæller Anders Høeg Lammers, redaktør på Forskerzonen.

Blandt de knap 200 besvarelser er der stor tilfredshed med kvaliteten af det produkt, som de har skabt i samarbejde med Forskerzonens redaktion. 

Der bliver scoret højt på alle udsagnene, men især samarbejdet med Forskerzonens redaktion er respondenterne tilfredse med. 

Tilfredsheden er endda så stor, at langt de fleste vil anbefale Forskerzonen til andre forskere: Hele 84,8 procent har fortalt, at de vil anbefale kollegaer at bidrage til Forskerzonen.

»Mange fortæller, at samarbejet med os har været en givende og konstruktiv proces. Vi er i tæt dialog med forskerne, så de ikke kun får deres historie ud, men også får nogle redskaber, der gør dem bedre til at formidle deres forskning til helt almindelige mennesker,« fremhæver Anders Høeg Lammers.

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk lancerer Forskerzonen Live

»God feedback og frugtbar ping-pong«

Maja Thiele, læge og forsker ved Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme på Odense Universitetshospital og vært på P1-programmet ‘Sygt nok’, har været flittig bidragyder til Forskerzonen.

Tidligere på året modtog hun Syddansk Universitets forskningsformidlingspris, og den giver hun gerne Forskerzonen lidt af en æren for.  

»Det var en stor ære, som Forskerzonen af åbenlyse årsager har en stor rolle i. Dels den supergode feedback, altid frugtbar ping-pong og ideer, og ikke mindst videoerne med min datter Frida, som virkelig har ramt et bredt publikum,« fortæller hun.

Se den omtalte video her. Lektor og læge Maja Thiele forklarer sin nysgerrige datter Frida om fedtleversygdomme og skrumpelevere. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

»Forskerzonen er et eksempel på, at danske forskningselefanter - mig selv inklusive - sagtens kan trænes til at stå på den store nationale manege og lave god, underholdende, vidensudvidende videnskabsformidling,« tilføjer Maja Thiele.

Også Poul Thøis Madsen, docent i medieøkonomi ved DMJX, har rosende ord tilovers for Forskerzonen.

»Min artikel på Forskerzonen om arbejdsudbud blev læst af de mest mystiske mennesker. Selv min papniece i gymnasiet. Jeg er bestemt nået meget bredere ud, end jeg er vant til på Forskerzonen,« fortæller han.

»Så det var en fin udfordring for mig, der ellers har arbejdet en del med kommunikation og været på et ‘skriv bedre’-kursus,« opsummerer Poul Thøis Madsen.

Blev kontaktet af andre medier efterfølgende

Mange af forskerne har også oplevet, at deres bidrag til Forskerzonen har fungeret som afsæt til komme bredere ud med deres forskning.

44,6 procent af forskerne fortæller således, at de er blevet kontaktet af medier, politikere, erhvervslivet, fagfæller eller andre som følge af deres Forskerzonen-bidrag.

De fleste - 30 procent - har oplevet at få henvendelser fra andre medier som Ritzau Fokus, DR Podcast, P4, DR Kultur, P1 Orientering, 24syv, Kristeligt Dagblad, Politiken, Weekendavisen og flere.

Det er glædeligt, men ikke afgørende, fortæller Peter Hyldgård, udviklingskonsulent for Videnskab.dk og tidligere leder af Center for Faglig Formidling, som Forskerzonen fungerer under.

»For os er det lige så vigtigt, at forskernes viden bliver sat i spil på skoler, i erhvervslivet eller blandt almindelige mennesker, som at de bliver citeret i andre medier. Succeskriteriet er, at man bidrager til folkeoplysningen,« påpeger han.

Næsten 45 procent (78 respondenter) svarede, at de blev kontaktet på baggrund af deres artikel, podcast eller video på Forskerzonen.

LÆS OGSÅ: Følg kæmpe Tour de France-tema på ForskerZonen

Flere skal tage del i Forskerzonen

Mens Forskerzonen i sin tid blev udviklet og lanceret med støtte fra Lundbeckfonden, begynder Forskerzonen et nyt kapitel i sommeren 2020.

»Forskerzonen slutter som udviklingsprojekt til 2020. Som med alle andre projekter skal det ind i en driftsfase efter at være gået luften og at have fundet sine ben at stå på,« fortæller Peter Hyldgård.

Derfor inviterer han og Forskerzonen landets store forskningsinstitutioner - universiteter som offentlige og private forskningsfonde - til at samarbejde om platformens fortsættelse. 

»At bringe gode historier ud sker ikke af sig selv. Der sidder en hårdtarbejdende redaktion og hjælper forskerne med deres artikler, og dermed kommer der også historier, som ikke er i Nature eller ikke lige rammer forsiden af Politiken, ud til den bredere offentlighed,« forklarer Peter Hyldgård.

»Det er historier, der kræver lidt mere arbejde, og som ikke ville blive fortalt eller delt så bredt, hvis ikke de kom på Forskerzonen. For mig at se er det et folkeoplysende formål, som Forskerzonen lige nu løser for universiteterne og de fonde, der poster milliarder i den her forskning,« tilføjer han.

Peter Hyldgård og Anders Høeg Lammers håber på, at alle institutioner vil indgå i partnerskabet om Forskerzonen og bidrage med et abonnement til at drive platformen videre.

Hvis du vil vide mere om undersøgelsen og hvordan universiteterne kan deltage, så kontakt Peter Hyldgård: phy@videnskab.dk

LÆS OGSÅ: ForskerZonens redaktionelle retningslinjer og processer

LÆS OGSÅ: Ny Forskerzonen-podcast med dansk stjerneforsker som vært byder på hemmelige anekdoter

Med forskernes egne ord: Hvorfor bidrog du til Forskerzonen?

Hvorfor skrive til Forskerzonen? Få et udsnit forskernes begrundelser her. 

Besvarelserne er anonyme.

»Det er en fantastisk mulighed for at sætte min forskning ind i en større fortælling og besvare et helt basalt spørgsmål som "hvorfor forsker du i det du gør?" overfor en bredere gruppe af folk end andre forskere i feltet.«

»Det er en vigtig og sober kanal for forskning.«

»I wrote for Science Nordic and they translated it. The cool thing was, however, that the Danish version of my article was super successful.«

»Det er en sjov udfordring at finde ud af at sælge vores ret nørdede forskning, så andre end de nærmeste fagfæller kan sætte pris på det.«

»Fordi jeg synes, at mediernes brug af "eksperter" er ekstremt udvandet og jeg er træt at at skulle igennem en "journalistisk vinkel", som viser sig at være den samme hver gang.«

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.