God formidling er at forenkle uden at forsimple
Man skal som forsker og formidler være tro over for sit fag og passe på med at forsimple. Men mødet med offentligheden kan faktisk også gøre forskerne klogere, siger professor i filosofi og forskningsformidler Vincent Hendricks.

Filosofiprofessor Vincent Hendricks har selv erfaring som formidler af fagstof blandt andet som tilrettelægger og vært på P1 programmet 'Faglitteratur på P1'. Foto: Agnete Schlichtkrull

Videnskab.dk udgiver i dag en ny håndbog i forskningsformidling. Håndbogen er krydret med seks interviews med en række af landets dygtigste forskningsformidlere. En af dem er Vincent Hendricks, som er eliteforsker og professor i formel filosofi på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

En af professorens mest betydningsfulde erfaringer med at formidle er, at han som forsker blev klogere af at blive mødt af et andet publikum end de studerende og forskerkollegaerne.

Hvordan kom du i gang med at formidle din forskning til offentligheden?

»Det begyndte i 2007 med min og Frederik Stjernfelts bog ’Tal en tanke’. Det er en bog om logik og ræsonnering, hvor vi brugte eksempler, som vi tog fra hverdagen og den offentlige debat i øvrigt. Der gik ikke lang tid, før jeg blev inviteret til at skrive klummer til Ingeniøren, og det var min første formidlingsmæssige lære.«

»Udfordringen ved at skrive klummer er, at du på halvanden side skal introducere stoffet, analysere og konkludere på noget, som forskere normalt skriver flerbindsværker om. Derfor er du nødt til at sortere og finde ud af, hvad der er nødvendigt at have med, og det skal skrives i et muntert og let sprog uden at være plat, og du skal kunne se din læser og din forskerkollega i øjnene bagefter.«

Tænker du på, hvordan dine forskerkollegaer opfatter det, du formidler?

»Når du formidler, er der to målgrupper, du skal se i øjnene: Dem du formidler til - og dine kollegaer. Men det er selve faget, det er vigtigt at være tro overfor. Hvis du tager det på den måde, bliver det befriende, for så bliver det pludselig en måde at repræsentere faget frem for kollegaer og miljø. Så længe du kan være tro mod faget og på halvanden side introducere, analysere og konkludere på den givne problemstilling i et let sprog og uden det bliver plat, er der ingen problemer.«

Hvordan afgør du, hvornår du skal give lidt køb på præcisionen i formidlingens tjeneste, og hvornår du skal holde fast i fagligheden?

»Det er det, der er den store kunst. Der er forskel på at forsimple og forenkle. Når du forsimpler, så kan du hovedløst komme til at skære i noget, der er essentielt for forståelsen af problemstillingen. Når du derimod forenkler, tager du et redaktionelt valg om, hvad der er nødvendigt at have med for at forstå den givne problemstilling. Det er op til dig som forsker at foretage det valg, og der skal du bruge dine faglige kompetencer.«

Hvad er dine bedste råd om formidling til andre forskere?

»Man skal tænke på, hvad offentligheden har brug for at blive informeret om for at blive klogere og oplyste. Det er et vurderingsspørgsmål.«

Hvad får du selv ud af at formidle?

»Der er en asymmetrisk forestilling om, at offentligheden bliver klogere, når forskere formidler, men at forskerne ikke bliver klogere af det. Det passer ikke. Du får et fagligt udbytte.«

»Dels bliver du bedre til at skære ind til benet og skille skidt fra kanel – også når du skriver forskningsartikler. Men offentligheden vender også nogle gange tilbage med relevante problemstillinger i forhold til din forskning, som du ikke selv havde tænkt på. Det kan være folk, der skriver mails, efter man har optrådt i et program på TV. Nogle gange rammer de plet. Så der er en interessant feedback-mekanisme her, som man med fordel kan udnytte som forsker. «

»I de tekster, jeg skrev for fem år siden, brugte jeg klassiske, abstrakte, filosofiske eksempler til at illustrere min pointer. I dag bruger jeg kun eksempler, som er hentet fra hverdagen. Det kan være et Woody Allen- citat, en hændelse eller forløb på de sociale medier, en oplevelse i Fona, der illustrerer en informations- eller socialpsykologisk pointe og så fremdeles. Eksempler fra hverdagen gør forskningen meget mere anvendelig, og resultaterne bliver mere relevante for offentligheden.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.