Forskere: Vi har brug for en ny betegnelse for terrorister som Breivik

Terrorister, der handler alene, har oftere psykiske problemer end medlemmer af forskellige terrorgrupper, konkluderer en forskningsopsummering fra NKVTS (se faktaboks).

Men terroristerne er ikke nødvendigvis psykotiske, og det skal man være for at blive erklæret utilregnelig i retten.

Alligevel gør deres fanatiske ideer fagfolkene usikre, hvilket vi også så under retssagen mod Anders Behring Breivik.

Den norske massemorder, som opererede på egen hånd, var ikke psykotisk. Og det betyder, at han var tilregnelig, da han udførte terrorhandlingerne.

Der skulle to sagkyndige rapporter til, før retten kom til denne konklusion:

Den første slog fast, at han var utilregnelig; den anden, at Breivik forstod, hvad han gjorde.

Nu bruger amerikanske forskere Breivik-sagen som et eksempel på, hvorfor det er så vigtigt, at retspsykiaterne skelner mellem psykoser og fanatiske forestillinger, som er forankret i en kultur, religion eller et politisk tilhørsforhold.

For selvom Breiviks ideer kan virke vanvittige, er han ikke alene om sine forestillinger om truslen mod Europa.

LÆS OGSÅ: Hvad driver terrorister?

Psykose kræver sygelige forestillinger – ikke stærke overbevisninger

Psykose er ikke i sig selv en psykisk lidelse, men et symptom, som kan optræde akut eller være forbundet med en række forskellige psykiske lidelser.

En psykose handler om at miste grebet om, hvad der udgør virkelighed, og hvad der er fantasi, skriver generalsekretær Tove Gundersen fra Rådet for psykisk sundhed i tidsskriftet Psykisk helse.

For eksempel at man har sygelig forestillinger, der strider groft mod virkeligheden, og som ikke deles af andre; det man kalder vrangforestillinger.

Sommetider kan en overbevisning blive så stærk, at den fuldstændigt tager overhånd, men alligevel er der ikke tale om en psykose.

‘Ekstreme overbevisninger’ bør lanceres som diagnose

Men hvad er det så?

De amerikanske forskere lancerer et begreb, de kalder ‘extreme overvalued belief’ ved at bygge videre på lignende begreber som ‘overvalued idea’.

De ekstreme overbevisninger bliver efterhånden mere og mere fastlåste. I modsætning til en person, der lider af tvangsforestillinger, kæmper personen ikke mod tankerne, men dyrker dem og videreudvikler dem med tiden. Han får ideer fra andre og laver sin egen version baseret på dem.

Begrebet bør indføres i de diagnosemanualer, som psykiaterne støtter sig til, mener forskerne. Det kan nemlig tydeliggøre skellet mellem psykose og ideologisk baserede forestillinger.

LÆS OGSÅ: Terrorister er mellemøstlige mænd i nyhederne

»De sparker åbne døre ind«

Psykologiprofessoren Siri Gullestad fulgte retsagen mod Anders Behring Breivik og har også kommenteret den i flere sammenhænge.

Hun mener ikke, at de amerikanske forskeres forslag fører meget nyt til diskussionen.

»De sparker åbne døre ind, når de siger, at vi har behov for at skelne mellem ekstreme ideologier og psykose,« lyder det fra Gullestad, som arbejder ved Universitetet i Oslo.

»Det var jo lige netop det, som retsagen mod Breitvik afdækkede; hvordan psykiatrien kommer til kort, når det gælder forståelsen af en ideologisk motiveret handling. Psykiaterne skal acceptere, at en person ikke nødvendigvis er psykotisk, selvom han har forvrængede forestillinger.«

Hun mener dog, at det kan være nyttigt at indføre et lignende begreb i den diagnosemanual, som retspsykiaterne bruger, når de skal vurdere og afgøre, om den tiltalte er tilregnelig.

På den måde sikrer vi, at de altid vurderer, om der kan være tale om ideologi.

LÆS OGSÅ: Kan terrorister være charmerende?

Ikke kun diagnosticering

I den første sagkyndige rapport forsøgte de to psykiatere at nå frem til en diagnose. Deres opgave var at afgøre, om Breivik var tilregnelig eller ej, men de læste ikke det såkaldte manifest, hvori Breivik fortæller om sin politiske overbevisning.

»I mine øjne var det rystende, at de to psykiatere valgte at se bort fra manifestet,« udtaler Gullestad.

Psykiaterne og psykologerne er endnu ikke helt enige om Breiviks diagnose. Men pointen er, at vi skal bevæge sig bort fra diagnosticering, mener Gullestad.

»Vi har brug for en mere omfattende psykologisk forståelse og ikke bare tælle kriterier for opfylde en diagnose,« udtaler psykologen, der tilhører en fagtradition, som er mindre optaget af diagnoser end at finde ud af om, en person er psykisk syg.

Gullestad er meget optaget af forstå sammenhængen mellem ideologi og personlighed. Hun har blandt andet skrevet en analyse af Breivik i den amerikanske psykologforenings tidsskrift Division/Review.

»Jeg har forsøgt at sammentænke de to niveauer: Når Breivik er så motiveret af trusselsbilledet af muslimerne og hadet mod det feminiserede Norge; hvordan kan man psykologisk forstå at, en person får disse forstillinger?« spørger Gullestad.

LÆS OGSÅ: Molenbeek er kun ét af Europas terror-hotspots

Soloterrorrister er oftere psykisk syge

Hvorfor bliver nogle mennesker terrorister?

De bagvedliggende årsager er meget komplekse. Radikalisering sker sandsynligvis i en mindre grad på grund af psykiske lidelser, konkluderer NKVTS i en oversigt over tolv studier, publiceret efter 2010.

NKVTS’ gennemgang af de 12 internationale studier tyder alligevel på, at psykisk sygdom kan være en medvirkende faktor for soloterroristerne.

Men det er ikke sikkert, at de nødvendigvis var en bidragende faktor i radikaliseringen. I

følge forfatterne bag forskningsopsummeringen er det svært at sige, hvad der kom først; den psykisk lidelse eller radikaliseringen, for ofte undersøger forskerne først den psykiske tilstand, efter at en person er blevet radikaliseret.

Et studie antyder, at selve deltagelsen i terrorhandlinger kan skade et menneske psykisk. Andre studier viser derimod, at en del terrorister har traumatiske erfaringer fra opvæksten, som for eksempel at miste personer, som stod dem nær.

LÆS OGSÅ: Hvornår bliver en frihedskæmper til en terrorist?

Færre psykiske lidelser blandt gruppeterrorister

Blandt terrorister, som er en del af en terrorgruppe, kan forskerne ikke finde en sammenhæng mellem psykiske lidelser og ekstremisme.

Et britisk studie fandt, at kun 3,4 procent af terrorgruppernes medlemmer er plaget af psykiske lidelser. Det tal står i modsætning til hele 32 procent blandt soloterroristerne.

Forskerne bag studiet tror, at det muligvis skyldes, at grupperne har behov for medlemmer, som udgør en nyttig ressource, så terroristerne er nødt til at være sunde og kunne samarbejde.

Terroristerne der handler alene, har ikke dette behov.

Konklusionen skal tages med et gran salt

Det er et solidt studie, mener NKVTS-forskerne, men mange af de tolv studier, der indgår i forskningsopsummeringen er metodisk svage, og resultaterne har mange svagheder.

Ofte bliver det ikke defineret hvilke psykiske lidelser, der er tale om – det kan være alt lige fra adfærdsproblemer til psykiske lidelser som eksempelvis depression.

Og de er langt fra altid blevet bekræftet af sundhedsvæsenet og kan eksempelvis være baseret på politiets vurderinger.

Konklusionen skal derfor tages med et eller flere gran salt.

LÆS OGSÅ: Krig, terror og katastrofer øger risiko for depression

Samfund og individ

De norske forskere fra NKVTS påminder også om, at psykiske sygdomme kun er en del af alt det, der kan bidrage til radikalisering.

Forskere har tendens til primært at fokusere på forskellige typer af forklaringer på radikaliseringen:

• Individuelle forklaringer som psykiske problemer, forhold under opvæksten eller livssituation
• I gruppen gennem netværk, gruppepres og behovet for at høre til
• Eller på grund af sociale forhold, for eksempel når frustrerede, diskriminerede unge indvandrere falder udenfor

Ofte ser de professionelle fagfolk ikke de forskellige forklaringer i en sammenhæng.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark