Forskere udforsker grønne nabofællesskaber, og enormt svampenetværk skal kortlægges
Dansk forskning åbner for, at flere mennesker kan storspise tang. Læs mere om det i ugens opsamling!
gront_bofaellesskab Svalin gadelys farve

bofællesskabet Svalin ved Trekroner har forskere lavet et farverigt gadelys langs stierne imellem husene. Ved at skifte farve, viser lyset, om strømmen kommer fra fossil afbrænding eller grønne energikilder som sol eller vind. (Foto: Pierre-Elouan Réthoré)

bofællesskabet Svalin ved Trekroner har forskere lavet et farverigt gadelys langs stierne imellem husene. Ved at skifte farve, viser lyset, om strømmen kommer fra fossil afbrænding eller grønne energikilder som sol eller vind. (Foto: Pierre-Elouan Réthoré)

Hvordan skaber vi bæredygtige nabofællesskaber?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet for et nyt forskningsprojekt på Københavns Universitet.

Her vil forskerne se nærmere på grønne nabofællesskaber, hvor beboere i boligforeninger eller andre boligområder går sammen om grønne løsninger, skriver Københavns Universitet. 

Det kan være fællesindkøb, klimavenlige energiløsninger, afvikling af byttemarkeder og etablering af byhave.

»Vi vil bidrage til den grønne omstilling ved at knække koden bag skabelsen af levedygtige fællesskaber. Sammen med praktikere vil vi udvikle redskaber til at facilitere etableringen og opskaleringen af nye grønne nabofællesskaber i forskellige boligområder og boligtyper,« siger lektor og antropolog Quentin Gausset, der skal lede projektet på Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.

Forskerne skal blandt andet forbi Tingbjerg for at undersøge, hvordan et udsat boligområde kan udvikle grønne nabofællesskaber og i sidste ende skabe et mere socialt afbalanceret og attraktivt kvarter.

Projektet løber fra 2022 til 2025.

Svampenetværk skal kortlægges

Med den garvede primatolog og naturforsker Jane Goodal i spidsen skal det store netværk af underjordiske svampe nu kortlægges for første gang, skriver The Guardian.

Ambitionen er at indsamle - hold nu fast - 10.000 svampeprøver fra flere afkroge af kloden, der skal identificeres ved hjælp af kunstig intelligens.

»En forståelse af underjordiske svampenetværk er afgørende for vores bestræbelser på at beskytte jorden, som livet afhænger af, før det er for sent,« siger Jane Goodal, som har været med til at etablere Institute for Wildlife Research, til The Guardian. 

Svampe bruger kulstof til at bygge netværk i jorden. Netværket forbinder sig med planterødder og fungerer som næringsstof - en slags motorveje - der udveksler kulstof fra planterødder med næringsstoffer, skriver The Guardian.

Stort tema i gang


I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden, blandt andet ved hjælp af grøn energi.

Hvad siger videnskaben?

Du kan få gode råd til at redde verden i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan debattere måder at redde verden på.

På Videnskab.dk har flere forskere beskrevet, hvordan svampe kan være med til at skabe en mere bæredygtig verden. 

Genopret tørveområder

Den billigste måde at reducere konsekvenserne af tørvemarksbrande på er ved at genoprette de forfaldne tørveområder, som er i en ringe forfatning.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, der netop er publiceret i Nature Communications, hvor en række forskere har regnet på, hvad vilde brande har kostet den indonesiske statskasse.

De seks største brande, som rasede i Indonesien mellem 2004 og 2015, betød et økonomisk tab på i alt 93,9 milliarder dollars som følge af skader på plantager, skovbrug og landbrug, CO2-udledninger og sundhedspåvirkninger fra eksponering for luftforurening, skriver University of Leeds.

Den indonesiske regering har forpligtet sig til at genoprette 2,5 millioner hektar forringet tørveland, og det forventes at koste mellem 3,2 og 7 milliarder dollars.  

Resultaterne antyder, at hvis genopretningen allerede var afsluttet, ville:

  • Det afbrændte areal i 2015 være blevet reduceret med 6 procent
  • Det ville reducere CO2-udledningen med 18 procent
  • Udledningen af fine artikler (PM2.5) - som kan trænge dybt ned i lungerne - ville falde med 24 procent

De vilde brande har nemmere ved at få fat i forringet jord end i beskyttede skovområder, og derfor er genopretningen ikke kun vigtig, men også billigere på den lange bane, skriver University of Leeds.

Mæsk dig i dansk tang 

Vi runder ugens opsamling af med at kaste et blik på ny, dansk forskning om fødevarernes 'schweizerkniv' - tang!

Tang er nemlig sprængfyldt med gode næringsstoffer og kan dyrkes lokalt. Nu har en dansk forsker, Cecilie Bay Wirenfeldt, fjernet en af udfordringerne, der er ved at spise gyldenbrunt, dansk tang, der indeholder en hel del jord.

Det skriver hun om på Videnskab.dk’s Forskerzonen.

Ved at dyppe brunt dansk tang i 60-80 grader varmt vand får det både en mere appetitlig grøn farve og afgiver giftigt jod. 

Det åbner for, at flere mennesker kan storspise tang. 

Bon appetit!

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk