Forskere: Uber sænker antallet af trafikdrab
Når Uber ruller ind i en ny by, falder antallet af trafikuheld, trafikdrab og kørsler i spirituspåvirket tilstand. Til gengæld stjæles der dobbelt så mange biler. Det er i hvert fald konklusionen i ny forskning fra USA. Dansk forsker er skeptisk.
Uber Færdselsuheld Trafiksikkerhed

Når Uber ruller ind i en ny by i USA, falder antallet af færdselsuheld og kørsler i spirituspåvirket tilstand, skriver to amerikanske forskere. (Foto: Prathan Chorruangsak/Shutterstock.com)

Når Uber ruller ind i en ny by i USA, falder antallet af færdselsuheld og kørsler i spirituspåvirket tilstand, skriver to amerikanske forskere. (Foto: Prathan Chorruangsak/Shutterstock.com)

Debatten om Uber har raset herhjemme i snart to år, men har langt hen ad vejen været båret af kommercielle interesser og spekulationer om, hvad tjenesten, hvor man via sin smartphone kan bestille en taxa kørt af en privatperson, betyder for sikkerheden for passagererne.

Nu bringer endnu ikke publiceret forskning nye perspektiver om sikkerhedsspørgsmålet ind i debatten.

Uber øger trafiksikkerheden

Amerikanske forskere har set på, hvad der sker med trafiksikkerheden, når delebilstjenesten introduceres i en ny by. Og resultaterne er slående:

Avanceret statistik ligger bag studiet

Studiet bygger på statistisk data fra 150 amerikanske byer i perioden 2010 til 2013.

Forskerne har brugt en avanceret statistisk metode til at isolere effekten af, at Uber er kommet til en given by. På den måde kan de se, hvad online-tjenesten betyder for trafiksikkerheden.

Metoden kaldes difference-in-difference (forskellen I forskellen, red.). Med den kan forskerne sammenligne de gennemsnitlige antal af trafikuheld før og efter Ubers entré i forskellige byer på en måde.

Men de statistiske analyser giver ikke nogen selvstændig forklaring på, hvordan Uber kan forbedre trafiksikkerheden så drastisk, som tilfældet synes at være.

Indtil forklaringen bag det drastiske fald er undersøgt nærmere, bør vi forholde os skeptiske over for resultaterne, mener dansk forsker.

»Vi finder, at der er færre trafikdræbte og færre alvorlige trafikulykker, hvor nogen dør, når Uber introduceres i en by,« skriver Angela Dills, der sammen med Sean Mulholland står bag studiet af Uber, i en e-mail til Videnskab.dk.

Den nye forskning indikerer, at Uber forbedrer trafiksikkerheden på flere parametre:

Helt konkret sænker Uber antallet af dødsulykker i trafikken med mere end 16 procent om året, samtidig med at antallet af anholdelser af alkohol- og narkopåvirkede, der sætter sig bag rattet, falder med mellem 15 og 62 procent, rapporterer forskerne.

Studiet har været præsenteret på flere amerikanske konferencer, men er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift. Forskerne arbejder i øjeblikket på at få artiklen optaget i det anerkendte akademiske tidsskrift Journal of Public Econmics, men for nuværende skal konklusionerne læses med forsigtighed.

Uber gør det nemt at lade bilen stå

Det kan umiddelbart virke som nogle meget store effekter, de to forskere kommer frem til.

Læs også: Fremtidens robottaxaer bliver super miljøvenlige

Kan det virkelig være rigtigt, at Uber påvirker antallet af trafikuheld så voldsomt, når delebilstjenesten kun udgør en promille af trafikken?

Forskernes forklaring er, at Uber gør det nemt og billigt at lade bilen stå efter en bytur, når man i løbet af få minutter kan skaffe et lift hjem på sin smartphone. Betalingen foregår automatisk, når turen er slut.

Ulykkestrafikanter og Uber-kunder er fra samme gruppe

Sean Mulholland anerkender, at effekten af Uber er større end forventet:

»Da vi første gang så resultaterne, syntes vi også, at effekterne var overraskende,« siger han og uddyber:

»Men husk på, at der er et tæt overlap mellem den gruppe af mennesker, der forsager langt flest trafikuheld og den gruppe, der anvender Uber. Begge grupper er unge mennesker på mellem 16 og 30 år.«

Sat lidt på spidsen kan man sige, at »mennesker, som tager innovative løsninger til sig, også er dem, der er mest tilbøjelige til at køre i påvirket tilstand,« argumenterer Sean Mulholland.

Et skår i glæden

Introduktionen af Uber i en by er dog ikke entydigt positivt. Studiet viser nemlig også, at Uber fører til en kraftig stigning i antallet af biltyverier.

Uber Færdselsulykke trafiksikkerhed alkohol

Når Uber ruller ind i en ny by falder antallet af spirituspåvirkede billister. Til gengæld stiger antallet af biltyverier. (Foto: Rokas Tenys/Shutterstock.com)

Angela Dills forklarer stigningen ved, at flere biler parkeres uden opsyn:

»En mulig forklaring er, at de, der har været i byen og er endt med at tage en Uber hjem, også ender med at efterlade deres bil parkeret på gaden. Flere biler uden opsyn i gaderne ser ud til at føre til flere biltyverier.«

Dansk forsker savner en stærkere forklaring

Per Homann Jespersen, der er trafikforsker ved Roskilde Universitet, har læst studiet og er overrasket over resultaterne:

»Det er meget påfaldende. Studiet viser meget kraftige effekter af, om Uber kommer ind i en amerikansk by eller ej. Deres resultater er – hvis de står til troende – epokegørende.«

Netop det er den danske trafikforsker meget kritisk overfor:

»Jeg tror sådan set slet ikke, at deres resultater er rigtige. Jeg tror ikke på, at Uber er forklaringen på de meget store udsving i antallet af trafikulykker og spirituskørsel, som forskerne viser.«Den samme kritik gælder forklaringen af, at Uber skulle føre til en kraftig stigning i antallet af biltyverier, mener Per Homann Jespersen:

»Jeg har rigtig svært ved at se, at der skulle være en årsagssammenhæng mellem introduktionen af Uber og antallet af biltyverier. Det er næsten lige så langt ude som, at der skulle være en sammenhæng mellem antallet af storke og antallet af børnefødsler.«

En spuriøs sammenhæng

Per Homann Jespersen mener, at der må være tale om en spuriøs effekt. Det vil sige, at der er en tredje faktor, der forklarer både introduktionen af Uber og udviklingen i trafikuheld.

Uber trafiksikkerhed storke børnefødsler

At Uber skulle øge antallet af biltyverierer er lige så sandsynligt, som at storken kommer med spædbørn, mener trafikforsker Per Homann Jespersen. (Foto: Shutterstock.com)

Det er en lidt teknisk kritik, som bedst forklares med et eksempel, som Per Homann Jespersen ofte bruger i undervisningssammenhæng:

En analyse viste, at ugifte danskere gik markant oftere til demonstrationer end gifte danskere. Det giver jo umiddelbart meget god mening, for med giftermål kommer børn og familiære forpligtelser, der gør tiden til politisk engagement mindre.

Men når man kontrollerede for befolkningens alder, viste det sig, at der ikke var forskel på gifte og ugiftes politiske engagement. Det var i stedet alderen, der påvirkede, om danskerne deltog i demonstrationer eller ej: Jo lavere alder, desto højere demonstrationsdeltagelse.  

Samtidig hænger alder og giftermål stærk sammen. Den reelle forklaring på danskernes politiske engagement var altså alderen – som både havde indflydelse på, om folk blev gift OG om de deltog i demonstrationer.

Per Homann Jespersen mener, at der må være tale om en lignende situation med Uber-studiet. Udfordringen er derfor at finde ud af, hvad det er, der både påvirker Uber til at rulle ind i en ny by OG samtidig sænker antallet af trafikuheld:

»Men her har jeg ikke noget godt bud,« erkender trafikforskeren.

Uber har næppe nogen effekt i Danmark

Selv hvis forskernes markante resultater viser sig at være rigtige, skal vi ikke nødvendigvis glæde os til et dramatisk fald i antallet af færdselsuheld herhjemme. Den danske trafikforsker er nemlig tvivlende over for, om resultaterne kan overføres til en dansk sammenhæng:

»Jeg tror slet ikke, at man kan måle nogen effekt på Ubers tilstedeværelse i Danmark. Det er meget få biler, en meget lille andel af trafikken ligesom taxaer. Så at det skulle give anledning til markante ændringer i trafikmønsteret, kan jeg slet ikke forestille mig,« siger Per Homann Jespersen.

Læs også: Kreative computere: Den næste udfordring for kunstig intelligens

Før Per Homann Jespersen for alvor vil stole på resultaterne, må årsagen til, hvordan Uber kan reducere antallet af trafikuheld så drastisk, undersøges nærmere.

Den danske trafikforsker understreger dog, at studiet ikke er udgivet, hvorfor det ikke er helt rimeligt at være alt for kritisk:

»Studiet er lagt op på en hjemmeside, hvor andre forskere kan læse det og komme med input, så vi må vente og se, om de (forskerne bag studiet, red.) kan finde en stærkere forklaring på den voldsomme effekt af Ubers indtog i byerne.«

Uber kan selv levere data

Sean Mulholland anerkender, at studiets resultater er overraskende, men holder fast i, at målgruppen for Uber er de samme, som traditionelt er stærkt overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne, og at effekterne derfor er plausible.

Studiet bygger på meget præcise data for trafiksikkerheden fra de amerikanske trafikmyndigheder, men data for Ubers tilstedeværelse er hentet fra deres åbne hjemmeside. Den potentielt upræcise data for Uber kan skævvride resultaterne en smule.

Sean Mulholland har dog allerede en plan for, hvordan studiet kan forbedres væsentligt, hvis Uber er klar til at dele deres data:

»Vores data viser kun, om Uber er til stede i byen eller ej. Intensiteten af Uber-brugen kender vi ikke, og den ville kunne forbedre studiet væsentligt,« siger den amerikanske forsker og uddyber:

»Med data fra Uber ville vi give nogle meget mere præcise resultater, men spørgsmålet er, om de vil lege med. Jeg vil i hvert fald gøre forsøget.«

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk