Fysisk aktivitet til børn lyder som en god idé – men er det ikke nødvendigvis, hvis det går ud over den tid, hvor børnene kan lege præcis det, de har lyst til.

Det viser et nyt canadisk studie, hvor forskerne har interviewet 25 børn i alderen 7-11 år om deres yndlingslege. Resultatet kaster et kritisk lys på de canadiske – og danske – politikeres ønske om at få børn til at dyrke mere motion ved at sætte deres leg i rammer, når de er i skole.

»Myndighederne fokuserer på de fysiske aspekter ved leg, men derved tilsidesætter de mange aspekter, som er gavnlige for unge menneskers følelsesmæssige og sociale helbred.«

»Via leg opbygger børn et bedre fysisk helbred – men de opbygger også kognitive og sociale færdigheder. Det er klart, at vi skal bekæmpe fedme. Men er det nødvendigt at vride armen om på legen for at opnå det mål?« siger professor ved University of Montreal Katherine Frohlich, som står bag studiet, i en pressemeddelelse.

Fri leg er vejen til kreative mennesker

Efter den nye folkeskolereform blev indført, har danske skoleelever skullet deltage i langt flere voksenstyrede fysiske aktiviteter. På nogle skoler har man endda inddraget den fri leg i frikvarterene.

Dét er i virkeligheden skidt, hvis borgerne i fremtidens Danmark skal være kreative socialt intelligente, vurderer Stine Liv Johansen. Hun er adjunkt ved Medievidenskab på Aarhus Universitet – og lege-blogger på Videnskab.dk.

»I Danmark er vi i fuld gang med at sætte legen på formel. Det har vi gjort i nogle årtier for at komme væk fra reformpædagogikken (som arbejder for, at pædagogikken skal tage udgangspunkt i barnets verden, udvikling og erfaringer, red).«

»Men alle tiltagene modarbejder det, vi egentlig gerne vil have. Vi vil have kreative mennesker, der kan tage selvstændige beslutninger. I den forbindelse er fri leg vigtig. Fri leg er den afgørende kraft i forhold til at kunne overskride sig selv og indgå i kreative processer.«

»Jeg mener, konsekvensen er, at vi nu har en ungdomsgeneration, som hele tiden kun vil gøre det, de får at vide, er ’det rigtige’.«

»Jeg møder dem på universitetet. De kan ikke lege, men de vil vide, hvad de har for af lektier, så de kan lave dem til næste uge. Det er konsekvensen, når vi reducerer legen til noget, der har et funktionalistisk formål, snarere end en værdi i sig selv Vi spærrer for nogle af de sidegevinster, legen har,« siger Stine Liv Johansen.

Voksne ved ikke, hvad god leg er

Det canadiske studie går ud fra, at børn i en vis udstrækning selv ved, hvad der kan udvikle dem. At de selv har en fornemmelse for, hvordan de gennem leg kan udvikle sig til at blive hele mennesker.

Det er en frugtbar tilgang, vurderer Stine Liv Johansen efter at have læst et referat af studiet. Faktisk har hun sammen med sine kollegaer lavet undersøgelser efter samme fremgangsmåde som canadierne.

»Vi har undersøgt, hvad børn selv siger om deres leg. Det viste sig, at det, vi voksne ser som god leg, ikke nødvendigvis er det samme som det, børn opfatter som god leg,« fortæller Stine Liv Johansen.

Hun fortæller, at voksne har nogle meget bestemte opfattelser af, hvad en god barndom og en god leg er. Typisk forbinder voksne de to ting med fysiske aktiviteter.

Leg er ikke kun aktivitet

De voksnes opfattelse af god leg står i skærende kontrast til det, de canadiske børn fremhævede som det gode ved at lege.

Fire karakteristika gik igen, da forskerne interviewede børnene – og motion var ikke et af dem:

1. Leg skal være et mål i sig selv. Børn leger, fordi de synes, det er sjovt – ikke for at få motion eller for at udvikle deres mentale og sociale færdigheder.
    
2. Leg er ikke nødvendigvis en aktiv aktivitet. Mange børn nyder også mere stillesiddende leg såsom at spille eller strikke.
    
3. Planlagte legeaktiviteter er ikke så sjove. Børnene mente desuden, de havde for lidt tid til fri leg.
    
4. Det er fedt at tage chancer og prøve ting af i legen.

Krav om læring æder også den fri leg

Den fri leg er under pres i disse år, vurderer forskere. Legen skal have et formål. Enten at børnene bliver dygtigere til noget, eller at de rør sig, så de bliver sundere. (Foto: Colourbox)

De børn, der vokser op i øjeblikket, har ikke så mange muligheder for fri leg, vurderer Stine Liv Johansen.

Det skyldes ikke kun, at der er opstået et stort fokus på, at børns leg skal styres i retning af at være aktiv. I de seneste år er der kommet et stort fokus på, at børn skal lære noget. Også på de tidspunkter, hvor de tidligere slappede af med TV, fri leg eller computerspil.

Computerspil og børne-TV skal lære børnene om tal og bogstaver. Og når børnene er færdige i heldagsskolen, går mange til voksenstyrede fritidsaktiviteter, hvor de skal lære at spille fodbold eller musik.

»Jeg mener, vi gør børnene en bjørnetjeneste. For hvis ikke de har et rum, hvor de kan finde deres egne grænser, er de fuldstændig afskrevet fra noget af det vigtigste i et menneskeliv: At finde ud af, hvem de er og hvad de kan,« siger Stine Liv Johansen.

Canadisk debat ligner den danske

Et andet blik på studiet kommer fra Henning Eichberg, som er professor ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet. Han er ikke overrasket over, at studiet – som han kalder ’velment’ – kommer fra Canada.

»Man kan sige, at Canada i den her henseende hører til Skandinavien. Vi ser igen og igen, at vi har en meget fælles dagsorden: Når det bliver besluttet, at der skal være rammer for legen, kommer samtlige pædagoger og forholder sig kritisk til det,« siger Henning Eichberg.

Hans tilgang til emnet er ikke pædagogisk, men historisk og sociologisk. Det betyder blandt andet, at han i sin forskning ikke uden videre tager børns udsagn for gode varer. For tit ved de ikke selv, hvornår de leger, pointerer han.

»Et eksempel kunne være en dreng, der sidder og spiller skak. Hans far kommer forbi og siger: ’Du leger nok’. Sønnen svarer så: ’Nej, jeg leger ikke, jeg spiller skak’.«

»Et andet eksempel kunne være en dreng, der bygger med Lego-klodser. Faren siger: 'Nå, du leger?’, og sønnen svarer: ’Nej, jeg bygger en bil, som jeg skal lege med senere’. Vi kan iagttage, at børn leger, selvom de ikke selv er klar over det,« siger Henning Eichberg.

Pas på det ikke bliver ’mørk leg’

Tager man de canadiske børns udsagn alvorligt, er det vigtigt for dem, at de har mulighed for at tage chancer og løbe en risiko, når de leger. Forskerne forklarer det med, at børnene på den måde kan gøre sig selv i stand til at forholde sig til uventede hændelser, når de bliver voksne.

Stine Liv Johansen vurderer, at den udlægning giver god mening, og at børns mulighed for at tage chancer bliver forringet af voksenstyret leg.

»Når vi voksne strukturerer den fysiske leg, kommer børnene aldrig ud i det risikofyldte, og så lærer de aldrig at mestre det. Voksne arrangerer tit strukturerede boldspil eller løbelege. Men de sætter aldrig børn til at springe over en å, grave sig ind i en grusgrav eller kravle så højt op i et træ, som de kan. Det ville børn til gengæld gøre, hvis de fik mulighed for det,« siger Stine Liv Johansen.

Henning Eichberg mener imidlertid, at man som pædagog og legeforsker skal huske at være selvkritisk i forhold til sine velmente tankemønstre. Leg, hvor man frit kan tage chancer, kan for eksempel føre til såkaldt ’mørk leg’, fortæller han.

»Leg er ikke bare hamløst og uskadeligt. Der eksisterer noget, som hedder mørk leg – ’dark play’ – hvor man risikerer at skade sig selv eller andre. Det kunne være sådan noget som S-tog-surfing, hvor man stiller sig oven på et tog i fart. Folk, der gør det, risikerer at slå sig selv ihjel, fordi de leger,« siger Henning Eichberg.

Den videnskabelige artikel er publiceret i tidsskriftet Qualitative Health Research.