Forskere står til ansvar for den verden, de kan udslette
Forskere kan glemme alt om at jagte sandheden uden hensyn til moral, etik og samfund. Forskning, der går ud over alle, har et ansvar for alle.

Det, der resulterede i forfærdende ødelæggelser, begyndte i forskningslaboritorier. Forskning er ikke længere kun et anliggende for forskeren selv, (Foto: United States Department of Defense)

Det, der resulterede i forfærdende ødelæggelser, begyndte i forskningslaboritorier. Forskning er ikke længere kun et anliggende for forskeren selv, (Foto: United States Department of Defense)

Der er et før og et efter mandag den 6. august 1945 klokken 8.15.

Da bomben fik kontakt med Hiroshima, udslettede den ikke alene alt i miles omkreds, den ændrede også endegyldigt opfattelsen af menneskets formåen. Vi trådte ind i en ny tid, hvor en enkelt mand i et fly med et smæk kunne fordrive mindst 80.000 mennesker fra livet.

Og alt det kun, fordi verdens fremmeste forskere havde samarbejdet intensivt og målbevidst om et altoverskyggende mål: Verdensfred.

I stedet endte de som Destroyer of Worlds for at citere den tanke, der fór i Oppenheimer under den første prøvesprængning.

Den forvirrede kloner

Forskningen kan nu udslette verden, skabe levende reservedelslagre, lave kunstigt liv, genskabe Big Bang og ændre naturens genetiske sammensætning.

Fakta

Vidste du?

I forbindelse med konferencen Scientific Social Responsibility, der bliver afholdt i København den 17. juni, stiller Videnskab.dk skarpt på forskningens sociale ansvar.

Det betyder, at forskningen ikke længere blot er et anliggende for forskere. Det mener lektor Jacob Dahl Rendtorff, der har skrevet en bog om videnskabsetik og en doktorafhandling om Corporate Social Responsibility.

»Den dominerende forestilling om forskeren, der skal jage sandheden for enhver pris, og at sandheden er fri for forestillinger om moral, normer og etik, er under pres. Den tilhører en tid, hvor forskningen var mindre indgribende i samfundet.«

»Med filosoffen Hans Jonas har vi fået Ansvarets Princip, der siger, at nu, hvor vi kan udslette hele jorden, har vi et ansvar for at efterlade jorden i samme stand, som vi modtog den,« siger Jacob Dahl Rendtoff fra Roskilde Universitetscenter.

Han nævner skaberen af det klonede får Dolly som et eksempel på, hvor naivt forskere kan fremstå, når de ikke har blik for deres nye rolle.

»Da det endelig lykkede ham at klone fåret efter 276 mislykkede forsøg, var han dybt forundret over den følgende mediestorm. Men hvis han havde forholdt sig mere til samfundet og sin forsknings potentielle konsekvenser, så ville han måske også have forholdt sig bedre til, hvilken betydning kloningen ville have i stedet for blot at fokusere på at få det til at lykkes,« siger Jacob Dahl Rendtorff.

Bohrs bombe

Niels Bohr var en forsker, der blev nødt til at erkende, at forskning havde konsekvenser for resten verden. (Foto: nobelprize.org)

Den 17. juni bliver konferencen Scientific Social Responsibility afholdt i København. Her skal nationale og internationale kapaciteter diskutere, hvad videnskabens sociale ansvar er.

Jacob Dahl Rendtorff mener, at Scientific Social Responsibility især handler om at tvinge forskere til at reflektere over, hvad det er, de foretager sig.

Han nævner Niels Bohr som en forsker, der blev nødt til at erkende, at der var en sammenhæng mellem hans forskning og atombombens konsekvenser.

»Det kan være, at Niels Bohr ikke kunne forestille sig anvendelsen af sin forskning. Det kan også være, at Niels Bohr kunne forestille sig anvendelsen i atombomben, men var imod.«

»Samfundsansvar handler om at reflektere over, hvad anvendelsesmulighederne af ens forskning er, og tage stilling til, om man også vil være ansvarlig for de negative anvendelser. I sidste ende kan man argumentere for, at Niels Bohr bærer ansvaret for atombomben,« siger Jacob Dahl Rendtorff.

Afvisende arrogance

Den dominerende forestilling om forskeren, der skal jage sandheden for enhver pris, og at sandheden er fri for forestillinger om moral, normer og etik, er under pres.

Jacob Dahl Rendtoff

Han oplever, at forskere fremstår arrogante og afvisende, når de bliver konfronteret med folkelig modstand mod for eksempel genmodificerede organismer eller nanoteknolgi.

»Forskere trækker sig tit tilbage, når de bliver kritiseret og tyr til argumenter om, at kritikere ikke har forstået videnskaben og ikke baserer sig på analyser. Men måske skulle forskerne erkende, at deres forskning kan have afgørende indflydelse på samfundet, og at folks følelsesbaserede frygt derfor er vigtig at tage stilling til,« siger han.

Ifølge lektor ved Center for Bioetik og Risikovurdering Mickey Gjerris, så har forskningsmiljøerne lært af debatten mod for eksempel genmodificerede fødevarer. Men det betyder ikke, at de nødvendigvis har taget folkets frygt til sig.

»Debatten omkring GMO har gjort, at for eksempel nanoforskere er klar over, at de bliver nødt til at tage højde for de potentielle risici, der er forbundet med visse dele af nanoteknologi - eller om ikke andet lade som om de gør det,« siger han.

Men i virkeligheden mener en del forskere, ifølge Mickey Gjerris, slet ikke, at det er deres ansvar.

»Nogle forskere betragter videnskaben som noget, der ligger uden for samfundet. Og det er også nemmere. For det betyder, at man ikke skal tage stilling til det, man foretager sig. Man kan nøjes med at lege og være nysgerrig, og så må samfundet tage ansvaret for anvendelsen bagefter,« siger Mickey Gjerris.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker