Forskere: Sådan kan dansk mad blive mere klimavenlig
Her er gode råd til din hverdagsmad - men vi kunne også godt bruge afgifter og et stærkere fokus på økologi og friland i landbruget, mener forskere
Klima, mad, fødevarer, Danmark, videnskab, forskning

Børn kan også få smag for grøn mad, bemærker forskere. Hvis du eksempelvis ændrer en kødlasagne til en vegetarisk lasagne, kan du reducere klimabelastningen fra det måltid med 75 procent. (Foto: Shutterstock)

Børn kan også få smag for grøn mad, bemærker forskere. Hvis du eksempelvis ændrer en kødlasagne til en vegetarisk lasagne, kan du reducere klimabelastningen fra det måltid med 75 procent. (Foto: Shutterstock)

Hvis du gerne vil give kloden en hjælpende hånd ved at spise mere klimavenligt, er der én ting, der virker rigtig godt: Skær ned på dit kødforbrug.

Det fastslog forskere i en livechat om mad og madvaner på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskere kan komme direkte i tale med befolkningen.

Lektor Michael Søgaard Jørgensen og professor Lotte Holm opremsede en række muligheder, som – ud over blot at droppe kød helt – omfatter gode råd til folk, som enten har lidt svært ved at undvære bøffen lørdag aften eller ved at få ungerne med på den grønne trend:

  • Prøv i første omgang at spæde kødsovsen op med grøntsager som revne squash eller server nogle grøntsager til, som du ved, børnene kan lide.
  • Kig mod det indiske køkken, som har en rig tradition for grøntsagsmad
  • Skær ned på ris, hvis det er dyrket i Asien. Mere klimavenligt tilbehør til din mad er kartofler, bønner, perlebyg, couscous og bulgur.
  • Tag små skridt. Server lidt vegetarisk mad for børnene og bliv så ved med det og arbejd gradvist frem mod helt at droppe kødet, hvis det er det, du ønsker.

»Det kan være en langsom proces, men det kan lade sig gøre, hvis man er vedholdende,« skrev Lotte Holm, der til daglig forsker i fødevaresociologi på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Orker du kun én simpel handling, skal du skære ned på kød fra drøvtyggere, som udleder den potente drivhusgas metan. Med andre ord: Spis så lidt okse- og lammekød som muligt. »Det er langt det mest effektive, du kan gøre,« lød det fra Lotte Holm.

Din handling hjælper

Måske tænker du, at det reelt kan være lidt ligegyldigt, om du lægger dine madvaner om, for hvor meget er det lige, det hjælper klimaet?

Ifølge Michael Søgaard Jørgensen er det faktisk en del.

»Danskernes fødevareforbrug er årsag til 20-25 procent af en gennemsnitsdanskers klimabelastning, så at ændre sine kostvaner i retning af en mere plantebaseret/vegetarisk kost er et vigtigt klimatiltag. Dermed er man med til, at produktionen ændres,« lød det fra Michael Søgaard Jørgensen, der forsker i bæredygtig fødevareproduktion på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

En bruger ville vide, hvor stor en forskel det ville gøre for klimaet, hvis alle danskere blev vegetarer.

»Hvis man for eksempel ændrer en kødlasagne til en vegetarisk lasagne, kan du reducere klimabelastningen fra det måltid med cirka 75 procent. Og der er for nylig lavet en analyse, der viser en meget stor klimagevinst ved en global overgang til vegetarisk kost, fordi man derved frigør areal fra foderproduktion til græs og skov, der kan optage CO2,« lød svaret fra Michael Søgaard.

Du kan udveksle tips og gode råd til, hvordan man kan hjælpe klimaet i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden.

Ifølge Lotte Holm ville en god start på en omlægning af kosten være, at vi både i vores sprog og i opskrifter tager udgangspunkt i grøntsager i stedet for kød, som en anden bruger foreslog under livechatten.

»Du rammer noget vigtigt: vi skal til at tænke vores måltider anderledes - og se retterne som 'båret' af andet end kød,« skrev hun.

Lotte Holm tilføjede, at det også er vigtigt, at klimavenlig mad er let at få fat på, samt at »madprofessionelle« – blandt andre tv-kokke – er med til at udbrede en mere klimavenlig madkultur.

Spis dansk

Ifølge Michael Søgaard Jørgensen giver det mening at fokusere sine indkøb på dansk grønt, der har vokset frit.

Det bliver dyrket uden brug af metoder, som kræver lys, varme eller andet, der udleder CO2 og samtidig indeholde færre pesticidrester end udenlandske grøntsager og frugt.

Transporten fra udlandet er også med til at øge klimabelastningen af frugt og grønt fra udlandet.

Økologi er også vigtigt. Se senere i artiklen.

Du kan læse flere gode råd fra Michael Søgaard Jørgensen til, hvilke danske råvarer du kan købe, i artiklen Se på bøf, bil og bolig: Tre gode råd til en klimavenlig hverdag.

'Naturligt eksperiment' har vist, at afgifter virker

En tredje bruger foreslog at hjælpe danskerne i retning af mere klimavenlige madvaner ved for eksempel at fjerne momsen på grønt, nødder og frugt og hive pengene hjem ved at lægge skatter på sukker og raffinerede hvedeprodukter.
 
Den tanke tiltaler også Lotte Holm.
 
»Vi har jo haft et 'naturligt eksperiment' i Danmark i form af fedtskatten, som blev afskaffet efter et år, men faktisk virkede. Forbrugerne spiste mindre mættet fedt, og de spiste ikke noget usundt i stedet. Så jeg er enig med dem, som mener, at økonomiske incitamenter sandsynligvis kan bruges til at påvirke forbruget.«
 
»En omfordeling, så det vi ønsker at begrænse bliver dyrere, og provenuet (indtægt, som staten får ved opkrævning af skatter og afgifter m.m., red.) kanaliseres over i at gøre sunde fødevarer billigere, er efter min mening fornuftigt,« skrev hun i livechatten.

Hvad med at CO2- eller klimamærke fødevarer?

Andre brugere foreslog, at man kunne hjælpe folk ved at mærke fødevarerne ud fra enten CO2-aftryk eller en mere bred vurdering af miljø- og klimaaftryk.

Det kunne inkludere mængden af gødning – som belaster grundvandet – transport, emballage og energi, man skal bruge på at tilberede maden.

Hverken Lotte Holm eller Michael Søgaard Jørgensen kunne give et helt klart svar på, hvordan et mærke skulle strikkes sammen, hvilke kriterier det skulle gives efter, eller hvor stor effekten ville være. Det vil blandt andet afhænge af, hvem der skaber det, og hvor stor tillid der ville være til sådan et mærke.

»Men den allerstørste effekt kan vi få ved, at man spiser mindre kød og flere frilandsgrønsager, gerne økologiske. Det kan klares med de eksisterende mærkninger for økologi,« mener Michael Søgaard Jørgensen.

Er økologi bæredygtigt?

Hvis du studser over, at økologi bliver fremhævet som noget positivt, er du på linje med en fjerde bruger, som ville høre, om det nødvendigvis er bæredygtigt.

»Økologisk fødevareproduktion er mere bæredygtigt end konventionel fødevareproduktion på flere områder: Mindre energiforbrug, bedre CO2-optag i jorden, bedre dyrevelfærd,« svarede Michael Søgaard Jørgensen og tilføjede:

»Effektiviteten er mindre – for eksempel udbytte målt i kg per m2, men der kan samtidig opnås en bæredygtighedsfordel ved at ændre kostsammensætningen i retning af mere plantebaseret kost. Det ses ofte, når personer og institutioner omlægger til økologiske fødevarer.«

Michael Søgaard Jørgensen vurderer effektiviteten af en fødevareproduktion ud fra, hvordan den påvirker miljøet og hvad den bruger af ressourcer som arealer og fossile brændsler.

Det skal sættes i forhold til, hvor mange vigtige næringsstoffer, man får ud af produktionen, altså hvor meget protein, komplekse kulhydrater, fedt og lignende, som bliver skabt.

»Effektiviteten af plantebaserede fødevarer er således højere end tilsvarende animalske fødevarer. Den store kødproduktion er årsag til både store udledninger af klimagasser og en række andre miljøpåvirkninger i form af 'beslaglæggelse' af areal, vandforbrug, energiforbrug med mere,« understregede han.

Derfor mener Michael Søgaard Jørgensen også, at vi bør dreje forskningen mere over i økologisk landbrug og proteinholdige danske afgrøder dyrket i det fri i stedet for fokusere på konventionelt landbrug.

»Det vil være godt at få udviklet automatisk udstyr til lugning i økologiske marker. Men det ser ud til, at der anvendes flere midler på for eksempel robotter, der kan genkende ukrudt og sprøjte med pesticider. Derudover er det mit indtryk, at der anvendes en del midler på at udvikle stalde, der kan fjerne drivhusgasser via udsugning. I stedet burde der være mere fokus på friland,« mener forskeren.

Hvordan skal landbruget se ud i fremtiden?

I løbet af livechatten udtrykte han ikke de store forhåbninger til nye teknikker inden for landbrug som hydrofarms – der i princip minder om de plantekasser, man kan bruge i haven – og vertikalt landbrug, hvor man dyrker afgrøder ved at skabe levesteder i etager opad i højden i stedet for i bredden ud over markerne. Det kan foregå indendørs.

Hydrofarms kræver i stor skala meget energi til at styre processer, lys og lignende og kan i øvrigt kun bruges til en begrænset type afgrøder som salat.

Vertikalt landbrug lider under lidt samme begrænsninger. Ifølge Michael Søgaard Jørgensen spiller det en vis rolle i lande som Singapore og Hongkong, men det er teknisk kompliceret at få til at køre, »så ser jeg det ikke som en teknologi, der kan reducere miljø- og klimabelastning for de væsentlige fødevarer,« vurderer han.

Du kan læse mange flere spørgsmål og svar ved at dykke ned i livechatten og blandt andet få historien om, hvornår vi danskere begyndte at udvikle de kødglade madvaner, vi har i dag.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker