Forskere om burkaforbud: Vi har ingen idé om konsekvenserne
Vil flere lade være med at tildække ansigtet, hvis det bliver forbudt? Forskerne ved det ikke.
Burka forbud lovforslag DF Dansk Folkeparti forskning effekt

Burka bruges i en generel betegnelse af dragter, hvor øjnene er dækket af et net. (Foto: Shutterstock)

Burka bruges i en generel betegnelse af dragter, hvor øjnene er dækket af et net. (Foto: Shutterstock)

Dansk Folkeparti forventes kort efter Folketingets åbning tirsdag at komme med et beslutningsforslag, som senere kan føre til et lovforslag mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum.

Det har sat gang i debatten om konsekvenserne af et forbud.

  • Vil kvinder med slør for ansigtet oftere blive hjemme?
  • Eller vil et forbud ændre holdninger hos nogle af disse muslimske kvinder, så de ikke bruger ansigtsslør?

Det har Videnskab.dk spurgt danske religionsforskere om.

Burkaforbud rammer måske 100-200 kvinder

Der er tegn på begge dele og ikke meget sikker viden, siger lektor Birgitte Schepelern Johansen, der er religionssociolog ved Københavns Universitet og var en af forfatterne bag ’Burkarapporten’ fra 2009.

»Dengang var bekymringen, at man ville skyde gråspurve med kanoner, da kun cirka 100-200 kvinder i Danmark bar slør for ansigtet. Den risiko er formentlig den samme nu,« fortæller Birgitte Schepelern Johansen.

»Vi har behov for at opdatere og udvide vores viden om årsagerne til, at nogle muslimske kvinder går med slør for ansigtet, og dermed også måske få en bedre forståelse af de mulige konsekvenser af et forbud,« mener hun.

For nogle kan forbud virke som en rød klud – andre vil det afskrække

I forbindelse med Burkarapporten i 2009 gennemførte forskerne interview med 7 kvinder, der gik i niqab (se billedet).

Kvinderne fortalte blandt andet, at de dækker sig til, fordi det er smukt og signalerer fromhed.

Forskerne undersøgte også, hvordan kvinderne selv mente, at et forbud ville påvirke dem.

Burka forbud lovforslag DF Dansk Folkeparti forskning effekt

Niqab er et ansigtsslør, der dækker den nederste del af ansigtet men lader øjnene være fri. Niqab kan imidlertid også have et net til øjnene, man kan tage af og på. (Foto: Shutterstock)

To eksempler fra den lille undersøgelse illustrerer, hvad de fandt ud af:

  • Første eksempel er Hannah, som er konvertit (har valgt at blive muslim) og bor i Århus. Som yngre boede hun i England, og der besluttede hun sig for at gå med en niqab. Det var, før hun blev gift med sin mand, som hun har to børn med. Hun er hjemmegående, og kommunen har fortalt hende, at hun ikke kan modtage ydelser, fordi hun går med niqab. Det har ikke ændret hendes holdning til ansigtssløret.

»Det er mit valg. Det er ikke noget, jeg vil gå på kompromis med,« fortalte hun i 2009 til forskerne.

For Hannah vil et forbud ifølge hende selv ikke ændre noget.

»For nogle af kvinderne er niqab et valg, der allerede har høje omkostninger. Et forbud risikerer at blive endnu en forhindring, de føler, de skal overvinde for at være gode muslimer,« siger Kate Østergaard, der er ph.d. og var medforfatter på rapporten i 2009.

»Et forbud risikerer altså at virke modsat som endnu en test, der kan bevise deres fromhed. Det kan desuden betyde, at nogle kvinder begrænses endnu mere i deres færden i det offentlige rum,« siger Kate Østergaard, der er ph.d. fra Københavns Universitet og var medforfatter på rapporten i 2009.

  • Forskernes andet eksempel er Khadija. Hun er af irakisk afstamning og bor i København. Hun er konverteret til en anden retning inden for islam end hendes forældres, og i den forbindelse besluttede hun at gå med niqab. Men da hun gerne ville starte på læreruddannelsen, byttede hun niqab ud med et tørklæde om håret. Hun forklarede, at hun mente, det var vigtigere for en god muslim at kunne forsørge sig selv end at gå med et slør for ansigtet.

»For nogle kvinder er ansigtssløret en del af en proces med at finde en ny identitet, som de gerne vil markere«, siger Kate Østergaard.

»I disse tilfælde er det sandsynligt, at de af sig selv vil tage ansigtssløret af igen, når de er blevet mere sikre på deres nye identitet, og når det bliver for besværligt. Her kunne et forbud godt dæmpe lysten til at gå med ansigtsslør.«

Burka forbud lovforslag DF Dansk Folkeparti forskning effekt

Ifølge den amerikanske professor Jonathan Laurence er et burka-forbud ren symbolpolitik. (Foto: Shutterstock)

Mangler kortlægning af erfaringer

Men gælder konklusionerne fra Burkarapporten stadig i dag og er der andre steder, man kan hente mere viden?

Ifølge Birgitte Schepelern Johansen og Kate Østergaard ville det blandt andet være relevant at indsamle erfaringer fra f.eks. Belgien og Frankrig, hvor et forbud er gennemført, for at kunne sige mere om konsekvenserne.

I Frankrig indførte man i 2011 et burkaforbud. Jørn Boisen er ekspert i det franske samfund og institutleder for romanske fag ved Københavns Universitet og siger om forbuddets effekt:

»Optællingerne viser, at flere franske muslimer går med tørklæde nu end for cirka ti år siden, mens antallet af burka eller niqab er stabilt og lavt. Det franske forbud har i al fald ikke fået flere til at gå helt tildækket,« siger Jørn Boisen med henvisning til den franske sociolog Gilles Kepel, der har fundet tallene fra perioderne, før og efter burkaforbuddet blev indført.

Professor: Lovforslagene er symbolpolitik

Om der er en effekt over længere tid i forbindelse med forbud mod ansigtsslør, er et af de spørgsmål, der er uvisse, og som de danske forskere gerne ville kende svaret på.

Konsekvenser af burkaforbud er, ikke bare i Danmark, men også internationalt, meget lidt undersøgt.

En mangeårige forsker i islam i Europa, professor ved Boston College, Jonathan Laurence, forklarer til Washington Post:

»Jeg tror ikke, at politikere ville interessere sig for sådanne studier, da disse love (burkaforbud, red,) ikke handler om effekten i forhold til integration,« siger han.

Lovforslagene handler i stedet ofte om at sende et signal om, at man adresserer et samfundsproblem, siger han ifølge Washington Post.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.