Forskere nærmer sig opskriften på et hit
Kan opskriften på et hit beskrives i en matematisk formel, så det bliver muligt at forudsige, om musikken vil toppe hitlisterne eller ej? Engelske forskere tror det.

Kan videnskaben virkelig forudsige et hit? Forskere kæmper i hvert fald for at finde ud af det. (Foto: Colourbox)

Kan videnskaben virkelig forudsige et hit? Forskere kæmper i hvert fald for at finde ud af det. (Foto: Colourbox)

Forsøg med at knække hitkoderne har fået en lille gren inde for videnskaben, som kaldes for Hit Song Science. Her arbejder forskere med at få computere til at bedømme, hvorfor sange, som for eksempel ’Paradise’ af Coldplay bliver til et tophit, som den er lige for tiden.

Den bagvedliggende tanke er, at hvis du går dybt nok ind i folks musiksmag og mekanismerne bag listerne, så vil du opdage matematik.

Forskere opnår 60 procents sikkerhed

Tidligere forsøg har alligevel ikke kunnet forudsige sangenes kommercielle succes særlig meget bedre, end det alle kan forudsige selv ved hjælp af de spådomskræfter, der ligger i at gætte.

Nu siger en forskergruppe ved University of Bristol, at de har formået at opnå en præcision på 60 procent, noget som er signifikant bedre end et tilfældigt orakel.

Deres resultater viser desuden, hvordan folkemassernes musiksmag har ændret sig over tid.

Forskerne undersøgte den officielle, britiske top 40-liste for de sidste 50 år.

6.000 sange var grundlaget for opskriften

Målsætningen var at skille de fem mest populære sange ud fra de mindre populære, som havnede på en placering fra nummer 30 til 40.

Tilsammen analyserede forskerne tæt på 6.000 sange, som blev målt for egenskaber som tempo, takt, lysstyrke og varighed.

De brugte også beregninger af faktorer som kompleksiteten i harmonierne og akkordsekvenserne.

Med information om hitlisterne over tid og 23 forskellige egenskaber ved alle sangene, kunne forskerne komme frem til en rangering over disse egenskaber, ud fra hvor vigtige de var.

Ligning for potentialet for et hit

Dermed opsatte de også en matematisk ligning for hitpotentialet i en sang. Det er denne ligning, som har en træfsikkerhed på 60 procent.

Ikke helt et bombesikkert værktøj, men nok til at give disse forskere troen tilbage på, at det er muligt at forudsige musikkens popularitet, hvis bare man måler de rigtige egenskaber.

En af forklaringerne på, at algoritmerne ser ud til at virke bedre end i tidligere forsøg er, at de nu tager hensyn til, hvordan folks musiksmag ændrer sig over tid.

Det vil sige, hvordan vigtigheden af de 23 forskellige egenskaber varierer med årerne, som videoen længere nede i artiklen viser.

Trend i, hvad vi kan lide at høre 

Ud fra dette ser forskerne bestemte trends i udviklingen af lytternes præferencer:

Før 1980erne var det ikke så vigtigt, om en sang var specielt god at danse til, men fra og med walkman’ens indtog, var det mere sandsynligt, at sange, man kunne danse til, blev et hit.

(Video: Yizhao Ni, Raúl Santos-Rodríguez, Matt Mcvicar og Tijl De Bie)

Dataene viser også, at den gennemsnitlige ’dansbarhed’ for alle sange på hitlisterne pludseligt steg i slutningen af 1970’erne.

I 1980’erne var det også mere sandsynligt, at stille sange (70-89 beats per minut), som ballader, blev et hit.

Hits blev mere enkle i 1990erne

Faktisk var det særligt vanskeligt at forudsige, hvilke sange som ville toppe listerne i 1980. Ligningen havde størst præcision i den første halvdel af 1990erne og fra og med år 2000.

Forskerne tror, at dette hænger sammen med, at slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne var en specielt kreativ og innovativ periode for popmusikken, ifølge en pressemeddelelse fra University of Bristol.

Frem til den tidlige del af 1990erne var hitsangene gerne mere enkle, harmonisk set end de andre sange. Fra 1990’erne og frem har hitsangene gerne nogle mere enkle rytmer, for eksempel fire-fjerdedelstakt.

Bands som Metallica øger lydstyrken

Igennem hele 50-årsperioden er sangene på hitlisterne blevet mere og mere lydstærke.

Lydstyrken i denne sammenhæng er ikke det samme som volumen, men en tendens til at mindske det dynamiske område i musikken; noget, som gør, at den opfattes som, at den har en højere volumen.

Sangene, som topper listerne i dag, har ofte en kraftigere lysstyrke end de sange, som kastes ned i bunden. Det reflekterer, hvor vigtigt denne indikator er blevet, ifølge Bristol-forskerne.

I musikindustrien har dette fænomen fået navnet ’The Loudness War’, og bands som for eksempel Metallica er blevet udsat for megen kritik, fordi forhøjelsen af lydstyrken kræver ekstremt meget komprimering og reducerer lydkvaliteten.

Laver beregninger for nye sange

Resultaterne af forskningen er præsenteret på sin egen hjemmeside, kaldet scoreahit.com.

Her kan du blandt andet tjekke, hvilke sange forskerne var i stand til at forudsige hitgraden af med deres dataværktøj, og hvilke sange, som ud fra disse kriterier, var uventede succeser.

Hjemmesiden har også en sektion for ’live predictions’, hvor forskerne vurderer de nye singler, som udsendes hver uge. De giver dem en rangering ud fra, hvor sandsynligt det er, at de bliver til hitsange.

De forudser en temmelig kølig modtagelse af de sidste sange, som blev sluppet løs på listerne 19. december, inklusiv et remix af Nirvanas ’Smells Like Teen Spirit’.

Forskningen blev også lagt frem under konferencen MML 2011 4th International Workshop on Machine Learning and Music: Learning from Musical Structure i Spanien 17. december 2011.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk