Forskere: Mennesker boede på Færøerne 300 år før vikingernes ankomst
Nyt studie ser ud til endegyldigt at hamre en pæl gennem forestillingen om, at vikingerne var de første på Færøerne.
Færøerne, Eiðisvatn, sø, forskning, vikinger

DNA fundet på bunden af søen Eiðisvatn på Færøerne bekræfter, hvad et studie fra 2013 tidligere har konkluderet: Vikingerne kom til Færøerne efter nogle andre. Spørgsmålet er, hvem der så kom først. (Foto: Jostein Bakke)

DNA fundet på bunden af søen Eiðisvatn på Færøerne bekræfter, hvad et studie fra 2013 tidligere har konkluderet: Vikingerne kom til Færøerne efter nogle andre. Spørgsmålet er, hvem der så kom først. (Foto: Jostein Bakke)

Du har måske hørt, at vikingerne drog af sted fra de nordiske lande og på vej til Amerika var de første til at bosætte sig på øer, de kom forbi, blandt andet Færøerne.

Den fortælling er efter al sandsynlighed forkert.

Et nyt studie cementerer ifølge forskerne bag – og andre forskere – at mennesker har levet på Færøerne i omkring tre århundreder, før vikingerne ankom i midten af 800-tallet.

»Vi kommer med endegyldige beviser for, at mennesker havde bragt husdyr til Færøerne 3-4 århundreder før vikingetidens bosættelser af nordboere,« skriver forskerne i Nature-tidsskriftet Communications Earth & Environment.

Meget sikre forskere

Til Videnskab.dk siger to af forfatterne, at det bastante ordvalg i studiet langt fra er tilfældigt.

»Vi er meget sikre på vores konklusioner af det her arbejde,« konstaterer William J. D'Andrea fra Lamont-Doherty Earth Observatory ved Columbia University i USA.

Professor Jostein Bakke fra Universitetet i Bergen i Norge supplerer:

»Vi er meget sikre på, at det er robuste opdagelser, der vil stå for eftertiden. Vi har blandt andet lagt et stort arbejde i at forbedre kontrollen af alderen for fundet,« skriver Jostein Bakke, der blandt andet er leder af faggruppen for kvartærgeologi og palæoklima på Universitetet i Bergen, i en email til Videnskab.dk.

Metoder: sedaDNA og tefrokronologi

Forskerne er dykket ned i aflejringer – sedimenter – i bunden af søen Eiðisvatn på øen Eysturoy (Østerø) på Færøerne.

I sådan et iltfattigt område kan gammelt (»ancient«) DNA fra dyr og planter gemme sig, endda kronologisk ordnet, da lag af forskellige materialer aflejrer sig oven på hinanden, som tiden går.

I det nye studie er analyserne af sedimentært DNA (sedaDNA) brugt i kombination med blandt andet kulstof 14-datering og tefrokronologi; en metode til at identificere askelag og på den måde datere sit fund i forhold til kendte vulkanudbrud gennem historien.

»Deres tefra-data virker meget fornuftige, men det banebrydende her er, at de bruger sedimentært DNA til at bevise, at der har været får og husdyrhold, allerede før vikingerne kom,« lyder det fra Mads Bakken Thastrup fra Moesgaard Museum.

Mere om metoden i en faktaboks senere i artiklen.

Forskerne har analyseret fortids-DNA fra planter og dyr, fundet i sedimenter på bunden af en sø på Færøerne (se foto i toppen af artiklen).

Samme sted har de fundet mikroskopiske rester af fækalier fra dyr – mere direkte sagt: fårelort.

Fundene tegner tilsammen et billede af, at der for godt 1.500 år siden blev holdt får på et område, hvor træer er blevet erstattet af græs.

Den ændrede vegetation kan være et tegn på, at der er gjort plads til græssende dyr, lyder det i studiet.

Du kan læse flere detaljer om forskernes metode i faktaboksen til højre.

Må have været fastboende

Forskerne konkluderer, at folk med en landbrugskultur må have indfundet sig mindst 200 år før vikingerne, men sandsynligvis nærmere 300 år før.

Konklusionen får bred støtte fra en række andre forskere.

På Moesgaard Museum forsker Mads Bakken Thastrup i fortidens landbrug ud fra, hvad man kan finde af spor i planter fra arkæologiske udgravninger.

Han siger til Videnskab.dk, at det nu er ret svært at afvise, at der har været et folkefærd på Færøerne før vikingerne.

Som færing lægger han især vægt på, at mennesker ifølge det nye studie ser ud til at have holdt dyr på øerne så lang tid før vikingernes ankomst.

»Jeg er i min skoletid deroppe vokset op med historien om, at der måske lige havde været nogle irske munke på besøg, før vikingerne kom.«

»Men jeg tænker ikke, man ville tage dyr med sig, hvis man kun var på en kort ekspedition, så det må have været noget mere permanent,« konstaterer Mads Bakken Thastrup, arkæobotaniker på Moesgaard Museum.

Bekræfter tidligere datering af bygkerner

Mens konklusionen måske kommer bag på os danskere med begrænset viden om vikingetidens rejser, flugter den faktisk rigtig godt med anden forskning.

Tilbage i 2013 fandt britiske forskere forkullede rester af kerner af dyrket byg. Kornresterne blev dateret til 300-500 år før vikingernes ankomst.

»Allerede med fundet af kornkerner var det jo bevist, at der har været mennesker på Færøerne før vikingernes bosættelse i det 9. århundrede,« skriver museuminspektør fra Nationalmuseet Peter Steen Henriksen som kommentar til det nye studie i en mail til Videnskab.dk.

»Det nye studie bekræfter, at der har været tale om en mere permanent bosættelse 300 år før nordboerne, hvilket jo er interessant, ikke mindst fordi man endnu ikke har fundet arkæologiske spor efter så tidlige bebyggelser på Færøerne,« lyder det fra arkæobotaniker Peter Steen Henriksen.

Peter Steen Henriksen forsker i fortidens landbrug gennem miljøarkæologi, hvor man blandt andet undersøger korn, pollen og frø fra arkæologiske udgravninger.

Artiklen fortsætter under billedet.

Får, Færøerne, viking, forskning, videnskab

På Færøerne bor i dag flere får end mennesker. Det færøske navn for Færøerne er Føroyar, som betyder ’fåreøerne’. Øgruppen i Atlanterhavet består af 18 øer, som ifølge Danmarkshistorien.dk gennem historien har været knyttet til Danmark på forskellige måder, i dag i et rigsfællesskab. (Foto: Shutterstock)

Spor fra anden ø peger i samme retning

Én af forskerne bag 2013-fundet af de forkullede bygkerner, Kevin J. Edwards, skriver i en mail til Videnskab.dk, at det nye studie bekræfter hans egen konklusion fra 2013: Vikingerne var tydeligvis ikke de første mennesker på Færøerne.

Meldingen går i øvrigt også godt i tråd med andre fund af pollen fra korn, der så ud til at være dyrket i århundreder, før vikingerne kom til – resultater, der blev båret frem allerede i 1985 af den færøske botaniker Jóhannes Jóhansen, der ifølge Kevin J. Edwards ellers tit er blevet set skævt til.

Flere færinger bidrager til historien

Den færøske botaniker Jóhannes Jóhansen afhandling fra 1985 om tidlige planter på Færøerne og Shetlandsøerne er gennem tiden brugt af en række forskere i deres arbejde med Færøernes historie.

En anden færing, som har hjulpet den nye forskning på vej, er Símun V. Arge, der i 50 år frem til sin død tidligere i 2021 opbyggede kæmpe viden om færøsk arkæologi som forsker ved det færøske nationalmuseum.

Ifølge medforfatter William J. D'Andrea er det nye studie dedikeret til Símun Arge.

Det er værd at bemærke, at de nyeste fund af DNA faktisk er gjort på et andet sted (i søen Eiðisvatn på øen Eysturoy, på dansk Østerø), end hvor Kevin J. Edwards og hans kolleger fandt kornkernerne (ved À Sondum på øen Sandoy, på dansk Sand).

»Det nye studie frembringer overbevisende og spændende beviser fra en anden ø i øgruppen,« skriver Kevin J. Edwards, professor emeritus i geografi, School of Geosciences ved skotske University of Aberdeen, i mailen til Videnskab.dk.

»Det rejser spørgsmålet om, hvordan bebyggelser har spredt sig, hvad man har kunnet inden for landbrug, og hvad man har ønsket at bruge land til inden for den enkelte øgruppe,« fortsætter han.

Seniorforsker: Vi skal ændre vores syn

Seniorforsker Ditlev L. Mahler fra Nationalmuseet skrev tilbage i 2007 en bog om udgravninger fra bopladsen Argisbrekka, der ligger lige ved siden af søen, hvor forskerne bag det nye studie har gjort deres DNA-fund.

Han konstaterer i en email til Videnskab.dk, at: »vi skal revidere bebyggelsesudviklingen på Færøerne«, men tilføjer, at det er svært, fordi de arkæologiske levn er ret ensartede og alle fra vikingetiden.

En kollega på Nationalmuseet, seniorforsker Jette Arneborg, bekræfter også, at den nye videnskabelige artikel både er interessant og nok har fat i den lange ende.

»For en arkæolog som mig er det bestemt en spændende artikel, og konklusionen vel ikke helt overraskende. Der er ikke langt mellem Shetland og de sydligste Færøer, og vi har jo allerede dateringerne af bygkerner fra øen Sand at læne os opad.«

»Men det er spændende at få flere indicier på en tidlig bosætning. Gad vide, hvad der så skete med disse tidlige bosættere?« funderer Jette Arneborg, der forsker i nordatlantisk arkæologi og vikingernes bosættelser i Grønland, i en email til Videnskab.dk.

Kevin J. Edwards spæder til med en overvejelse, der rækker ud over Færøerne og rokker yderligere ved den klassiske fortælling om, at rejselystne nordboere var de første til at opdage nye verdener på vejen mod Amerika:

»Kan man mon finde tilsvarende evidens i Island, hvor lignende argumenter er blevet fremført for en tilstedeværelse før nordboerne?«

Eiðisvatn, Argisbrekka, vikinger, boplads, sø, forskning, datering, DNA, studie

A viser Færøernes placering i Atlanterhavet. B viser, hvor på øen Eysturoy (Østerø på dansk), søen Eiðisvatn ligger. Den blå plet på C viser søens udbredelse, indtil man i 1980'erne byggede en dæmning og anlagde et vandkraftværk. Den grønne stjerne markerer den arkæologiske udgravning Argisbrekka, som du kan læse mere om længere nede i artiklen. (Satellitfoto fra Google Earth, Image ©2021 Maxar Technologies, Landsat/Copernicus, studiet i Communications Earth & Environment.)

Ditlev L. Mahler fra Nationalmuseet understreger, at vi ikke kan vide, hvor de tidligere beboere kom fra, selvom der er stednavne på Færøerne, der trækker spor tilbage til de britiske øer og dermed keltisk kultur.

»Jeg tror, man skal være lidt forsigtig med den keltiske forbindelse, indtil vi har flere materielle levn at gå efter - gerne skeletter, men også bygningslevn.«

»Stednavnematerialet er vanskeligt at datere, og keltiske gloser og stednavne kan meget vel være bragt til øerne med anden bølge af indvandre i 900-tallet, hvor vi har indikationer på indflydelser fra sydvest,« skriver Ditlev L. Mahler i mailen til Videnskab.dk.

Professor: Fantastiske analyser vil give mange flere afsløringer

Professor i genetik Mikkel Heide Schierup mener, at det er ganske logisk, at mennesker omkring år 500 har udnyttet deres evner til at sejle og måske er taget på den ret korte tur fra Shetlandsøerne op til Færøerne.

Ligger DNA på sin plads?

Mikkel Heide Schierup lufter, at DNA nogle gange kan sive lidt ned gennem sedimenterne og på den måde ’flytte tidsperiode’, fordi kronologien bliver brudt.

Risikoen er dog lille, når man sørger for at lave andre målinger, som støtter fundet, bemærker Kurt H. Kjær, professor og leder af sektionen for Geogenetik, Globe Institute ved Københavns Universitet.

Professor Jostein Bakke tilføjer, at røntgenbilleder  viser, at lagene ligger uforstyrret og nærmest kan aflæses "som sider i en bog".

Han hæfter sig derfor mere ved, at analyser af sedimentært DNA, også kaldet jord-DNA, er begyndt at kaste et væld af afsløringer om menneskets fortid af sig, også mange tusinde år tilbage i tiden.

»Der er noget helt fantastisk i at lave de her analyser af jord-DNA. Pludselig kan man lave arkæologi uden at have noget som helst makroskopisk arkæologisk materiale, og man kan få en masse viden, det ellers ville være umuligt at få.«

»Vi kommer helt sikkert til at se meget mere af denne her slags arbejde,« siger Mikkel Heide Schierup, professor på Bioinformatics Research Centre, Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Afstemning, Science, jord-DNA, Breakthrough 2021

I det anerkendte tidsskrift Science er metoden til at trække DNA ud af jord og undergrunden netop blevet stemt ind som et af de tre største gennembrud i 2021. (Screenshot fra Sciences Twitter-profil)

Medforfatter på det nye studie, professor Jostein Bakke fra Universitetet i Bergen i Norge, deler begejstringen for studiets metode.

»Det her viser, hvor spændende det er at bruge nye metoder i arkæologien og ikke mindst kombinere dem med geologiske metoder til dataindsamling og validering af sediment-arkiver,« skriver han i en email til Videnskab.dk.

Usikre skriftlige kilder bakker ny konklusion op
Færingesagaen, saga, Færøerne

Færingesagaen eller Færeyínga Sagaeller Færøboernes Historie er én af de skriftlige kilder, historikere kan støtte sig opad. (Foto af Oversættelse udgivet af Carl Christian Rafn. Tórshavn: Offset-prent, Emil Thomsen, 1972) 

Hvem boede først på Færøerne?

Et par gamle tekster giver opbakning til, at vikingerne kom efter andre beboere på Færøerne.

Ifølge Færingesagaen var nordmanden Grimur Kamban den første viking, der slog sig ned på Færøerne. Han gik sandsynligvis i land på øgruppen omkring år 825.

Måske rejste han ud i det ukendte på grund af uenigheder med sin konge. I hvert fald står der i sagaen:

»Grimur Kamban hed en mand, han bebyggede først Færøerne - i Harald Hårfagers dage. Der var dengang mange, som flygtede for kongens herskesyge, af hvilke nogle nedsatte sig på Færøerne og tog sig der bopæl, men nogle søgte til andre øde lande.«

Kom nogen før Grimur Kamban?

Men selvom Grimur Kamban måske var den første nordmand, der slog sig ned på Færøerne, var der, ifølge en munk med navnet Dicuil, andre, der kom før ham.

Munken, der formentlig var født omkring år 760, udgav cirka år 825 det geografiske værk 'Om jordklodens udstrækning':

»I Britanniens nordlige hav er der endnu mange øer, som kan nås fra de nordlige britiske øer ved to døgns direkte sejlads og med medvind.«

»En from præst fortalte mig, at han havde sejlet i to rotofter og var gået i land på en af dem. Disse øer er for det meste små, næsten alle adskilt ved smalle sunde, og på dem har eneboerne, som har sejlet op fra vort Scotia (nutidens Irland), boet i omtrent hundrede år.«

»Disse fra verdens skabelse ubeboede øer er som følge af normanniske røveres indfald tomme for eneboere, har fuld op af får og såre mange forskellige søfugle. Vi har aldrig fundet disse øer omtalt i forfatternes bøger.«

Øerne, der ligger to døgns sejlads fra Irland, er af historikere blevet tolket som Færøerne.

Men historien om eneboerne havde været vidt omkring, da den blev skrevet ned.

Dicuil havde den fra sin læremester, der havde den fra den fromme præst.

Fejl i teksten gør sagaerne uldne

Den lange vej fra begivenhed til nedskrevet historie gør sagaerne uldne i kanten som vidne om Færøernes historie. For eksempel har der sneget sig en fejl ind allerede i teksten om Grimur Kamban.

Det er muligt, at Grimur rejste ud, fordi han var uenig med sin konge. Men kongen var ikke Harald Hårfager, der regerede omkring år 900.

For allerede i 874 tog Grimurs søn skridtet videre og rejste til Island.

Spørgsmålet er, om den eneste fejl i teksterne, handler om, hvem der var konge hvornår. Det skaber usikkerhed om de gamle tekster.

Teksten herover er taget fra artiklen Forsker: Måske var der landbrug og mennesker på Færøerne før vikingetid, der blevet skrevet i januar 2013, før studiet af forkullede bygkerner blev publiceret.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk