DNA-undersøgelser af, hvad der ligner et hesteskelet, har vist sig formentlig at gemme på verdens første menneskeskabte dyrehybrid, viser et nyt studie.
For 4.500 år siden parrede mennesker fra, hvad der i dag er det nordlige Syrien, et æsel med et såkaldt syrisk vildæsel (Equus hemionus hemippus) og fremavlede dyret ‘kungaen’. Det er mindst 500 år, før man fik heste til området.
Studiet er med til at afsløre, hvad det egentlig var for nogle hestelignende dyr, som folkeslagene fra Mesopotamien - det store område i det nuværende Syrien og Irak, der gennem tiden havde mange forskellige imperier - brugte til at trække deres ‘krigsvogne’.
»Vi kunne se på skeletterne, at det var nogle hestelignende dyr, men størrelsen passede ikke på æsler eller syriske vildæsler. De var anderledes på en måde, men det var ikke tydeligt, hvad forskellen var,« siger Eva-Maria Geigl, der er medforfatter til studiet og p.hd i genetik på Institut Jacques Monod i Paris, til Live Science.
Arkæologer har længe mistænkt folkeslag fra Mesopotamien for at have benyttet en slags hybrid mellem et æsel og en andet dyr, men det er først nu, man ved, hvad sammensætningen var.
En af forskerne bag studiet er på billedet i gang med at undersøge skeletter af blandt andet kungaer i en grav i Umm el-Marra i Syrien. (Foto: Glenn Schwartz / Johns Hopkins University)
Studiet konkluderer desuden også, at kungaerne var særdeles stærke og hurtige, men dog sterile hybrider mellem et hunæsel og en syrisk vildæselhan og derfor meget omstændige at avle.
De blev nødt til at fange et syrisk vildæsel først, da det var umuligt at domesticere dem, men det var, som beskrevet, et særdeles hurtigt dyr, der både kunne løbe hurtigere end æslet og kungaen.
Det er formentlig blandt årsagerne til, at de har været meget dyre, hvilket fremgår i optegnelser fra oldtiden.
I dag findes der ingen kungaer, og det sidste syriske vildæsel i verden døde i en zoologisk have i Schönnbrunn, Wien i Østrig i 1927.
Forskerne brugte netop DNA fra det sidst præserverede eksemplar til blandt andet at fastsætte, at det syriske vildæsel dengang var meget større og stærkere, hvilket ifølge Eva-Maria Geigl blandt andet kan skyldes pres fra jagt i de efterfølgende årtusinder.
jso
