Forskere: Lavere højhuse giver den bedste trivsel
Bliver et højhus over 12-15 etager højt, oplever beboerne flere gener fra vind, og det bliver sværere at etablere et fællesskab i bygningen, viser rapport.
hojuse_faellesskab.

Jo højere man bygger, og jo flere mennesker, du putter ind i højhuset, desto vigtigere bliver det at understøtte et fællesskab, hvis folk skal trives i højhuse, viser en rapport fra Aalborg Universitet. (Foto: Lars Just)

Jo højere man bygger, og jo flere mennesker, du putter ind i højhuset, desto vigtigere bliver det at understøtte et fællesskab, hvis folk skal trives i højhuse, viser en rapport fra Aalborg Universitet. (Foto: Lars Just)

Højhuse skyder op i mange danske byer. De er blevet populære hos politikerne - men vi ved faktisk ikke ret meget om, hvordan det føles at bo i dem.

Det satte seniorforsker Mette Mechlenborg sig for at finde ud af. 

I en ny undersøgelse har hun og kolleger talt med godt 80 beboere i højhuse rundt om i Danmark for at kortlægge, hvilke fordele og ulemper de oplever ved at bo tættere på himlen.

Konklusionen lyder: Hvis vi skal have det godt i et højhus, skal det helst ikke være højere end 12 til 15 etager, før beboerne oplever flere gener fra vind eller isolation.

»Højhuse er en vanskelig boligtype. Jo højere du bygger, og jo flere mennesker, du putter ind i højhuset, desto vigtigere bliver det at se højhuset som vertikal landsby, fordi det er de samme fællesarealer, beboerne skal ud og ind af, og man lever enormt tæt i de her højhuse,« siger Mette Mechlenborg, der er ph.d., cand.mag. og seniorforsker ved instituttet BUILD på Aalborg Universitet.

Resultaterne er udgivet i undersøgelsen ‘Boligliv i højden’, som er den første af sin slags i Danmark, der netop har kastet lys over beboers trivsel i højhuse -  og hvordan de forstår et godt boligliv. 

Forskerne besøgte og interviewede - i samarbejde med bystrategisk rådgiver Katinka Hauxner - mere end 80 beboere i 8 forskellige højhusbyggerier i Danmark og har talt med en række eksperter fra kommuner, arkitekter, ejendomsmæglere og viceværter i forbindelse med rapporten.

Det skal du vide om rapporten

Bag rapporten står et forskerteam fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Hauxner, og projektet er støttet af Realdania og Dreyers Fond. 

Rapporten er udgivet af instituttet BUILD på Aalborg Universitet, men er ikke udgivet som en videnskabelig artikel i et tidsskrift. Den er dog blevet set igennem af en forsker, der ikke har været en del af rapporten.

Forskerne har interviewet beboere, som bor i otte forskellige højhuse rundt om i hele Danmark. Derudover har de talt med en række eksperter på området. De laveste bygninger var på 12 etager, mens de højeste var på 30 etager. 

Et godt naboskab er vigtigt

Analysen viser, at når beboerne bor højere oppe end 12-15 etager, udtrykker de i højere grad gener ved vind og har en større bekymring for sikkerhed og brand.

Derudover er naboskabet et af de områder, der i høj grad optager beboerne.

»Vi kan se, at naboskabet har en betydning. Det er også en gængs, dansk boligkvalitet, at vi på en eller anden måde har et forhold til vores nabo,« siger Mette Mechlenborg.

Hvis man bor i et højhus med 30 etager og blot kender få af sine naboer, kan det faktisk ende med at påvirke trivslen, var meldingen fra flere af beboerne, uddyber Mette Mechlenborg. 

Beboere i de helt høje højhuse oplever, at der bor så mange mennesker i bygningen, at de ikke kender deres naboer eller hilser på dem, de møder på gangen eller i elevatoren. 

Netop naboskabet er en af de ting, der er gået lidt under radaren, fordi man ved, at udsigten betyder meget for beboerne, tilføjer seniorforskeren.

»Betyder noget, at der er et fællesrum«

Det betyder ikke, at alle beboerne nødvendigvis har behov for at deltage aktivt i fælles aktiviteter og ses med hinanden på kryds og tværs.

Og hvem, der bor i bygningerne, spiller bestemt også en rolle, påpeger Mette Mechlenborg.

»Men hvis der ikke bare er et minimum naboskab - forstået ved, at når man åbner sin dør, så har man en eller anden fornemmelse af, hvem der bor omkring en - så bliver det udfordrende at få etableret det fællesskab. Vi siger ikke, at man ikke skal bygge højhuse, men der er flere ting, man skal være opmærksom på.«

Rapporten indeholder en række citater fra beboere, der underbygger den pointe. En beboer, der bor i et 12 etagers byggeri Siloetten i Løgten nær Aarhus, udtaler:

»Vi har fået fællesskabet i gang helt fra starten. Og har lavet arrangementer for, at vi kan komme hinanden ved. Det betyder noget, at der er fællesrum og fælles tagterrasse. Det giver mulighed for at mødes på neutral grund med naboer og ikke skal invitere folk ind privat.«

En anden beboer, der bor i Nordbro-bygningen på Nørrebro, som er 96 meter og har 29 etager, lægger vægt på, at de mange mennesker gør det svært at få sat gang i et fællesskab:

»Folk er søde, men vi bor virkelig mange mennesker her. Det er sjældent, at man ser de samme. Jeg kender ikke folk,« lyder det fra en beboer i Nordbro-bygningen.  

En måde at skabe bedre rammer for fællesskabet på kan være ved at lave lukkede gårdmiljøer eller fællesarealer, som kun er til for beboerne og indbyder til at opholde sig der - modsat lange betongange, som man ser i nogle byggerier.

En ny generation af højhuse

Traditionen med at bygge højt er ikke helt ukendt i en dansk sammenhæng.. Det er mere en bygningsform, som vi har lagt i dvale, men igen oplever en renæssance.

I 2015 blev der bygget 42 bygninger på 6 etager eller mere, mens der i 2020 blev opført 126 nye højhuse, viser et dataudtræk, som DR har fået foretaget.

Tilbage i midten af det 20.århundrede, slog den første generation af højhuse betonrødder. Det var typisk var store, almene byggerier, der låuden for bykernerne. 

Den bølge, der knopskyder af højhuse i dag, knytter sig imidlertid til en anden fortælling, vurderer Mette. Det kan blandt andet aflæses i retorikken, hvor højbyggeri i højere grad omtales som ‘et lille manhattan’ med reference til den store skyline i New York. 

“Flere højhuse er i dag mere urbane, og det bliver i højere grad storbyfornemmelsen, der træder frem, og det er her, den hippe storby beboer vil bo. Så den nye generation har en helt anden fortælling og bygningtype,” siger Mette Mechlenborg.

Flere udfordringer med højhuse

Professor og arkitekt Tom Nielsen byder forskningen om beboernes trivsel velkommen og mener, det er en spændende undersøgelse.

Det er især beboernes bekymring om vindgener på de højere etager, han kan genkende fra sit eget arbejde. Samtidig kan der ske en afkobling fra byrummet, jo højere op man kommer i boligbyggeriet. Det bliver simpelthen sværere at aflæse, hvad der foregår på gaden.

»Når bygningen bliver højere, bliver kontakten brudt, så man bygger så at sige sig selv ud af byen. Den afkobling af byen er en reel effekt, og det er vigtigt at være opmærksom på,« vurderer Tom Nielsen, der er professor i by- og landskabsplanlægning på Arkitektskolen i Aarhus. 

Tager man arkitekt-brillerne på, er der flere udfordringer, der trænger sig på, når der bygges højt i bymidten, lyder det fra Tom Jensen.

Højhuse kan for eksempel forhindre solen i at trænge ned i byrummet. Og jo højere man kommer op, desto koldere og hurtigere vil vindene være nede i gaderne. De høje huse trækker simpelthen den kolde vind ned fra højere luftlag og afkøler byrummet, påpeger Tom Nielsen

Derudover bruges der flere materialer til at bygge højt, som vi på Videnskab.dk har beskrevet i artiklen: Er højhuse mere klimavenlige?

»Derfor skal man helt generelt være påpasselig med at bruge undersøgelsen til et argument for bare at bygge højt på en bedre måde, da der er en hel række perspektiver, der er vigtige at få med, udover trivsel,« mener Tom Nielsen.  

Udsigten vejer tungt hos beboerne

I undersøgelsen fandt forskerne, at det fremmedgørende ved højden først og fremmest skete, hvis man på toppen ikke har en fornemmelse af, hvem ens naboer er, og naboskabet ikke kører. 

»Man kan sige, at afkoblingen fra højhusets fællesskab smitter af på udsigten, som derfor bliver negativ – altså udsigten bliver et symbol på, at du er distanceret livet udenfor,« uddyber Mette Mechlenborg.

Hun ridser en række punkter op, der har en betydning for, om folk har det godt i højhusbyggeriet:

  1. Særligt udsigten er en drivende faktor for folk, når de flytter ind i et højhus. Det kan være det mest indgribende, hvis den del tages fra folk.
  2. Det er vigtigt at tænke højhuse som små, vertikale landsbyer for at få et velfungerende nabofællesskab. Jo flere mennesker, man propper ind, jo mere skal man arbejde for at for at et minimum af naboskab.
  3. Fokus skal også ligge på alt det udenom lejlighederne for at understøtte et nabofællesskab, og der skal gerne være steder, hvor beboerne møder deres naboer. Det kan være gangarealer og ankomstrum - men også fællesfunktioner og fælles udearealer for beboerne.

»Udsigten er noget af det, der betyder mest for beboerne, og det skal man huske at værne om. Har man et ønske om at bygge mange højhuse, skal man virkelig være opmærksom på, at beboerne kan opleve en markant forringelse af oplevelsen, når udsigten bliver taget fra dem,« uddyber Mette Mechlenborg.

»I alle de lejligheder, vi har været inde i, er vi altid blevet præsenteret for det vindue, der har den bedste udsigt som det første. Derefter har beboerne typisk forklaret, at hvis man nu var kommet en dag, hvor der var skyfrit, kunne man se meget længere. Så der er status i at kunne se langt,« fortsætter seniorforskeren.  

Især udsigten fylder noget hos de beboere, som forskerne besøgte. Det mest indgribende er, hvis den bliver taget fra dem (Foto: Hauxner)

Især udsigten fylder noget hos de beboere, som forskerne besøgte. Det mest indgribende er, hvis den bliver taget fra dem (Foto: Katinka Hauxner)

Kan ikke få indblik i økonomi

Sideløbende med deres interviews var Mette Mechlenborg og hendes kolleger i dialog med flere af dem, der står for at opføre højhusene, fordi de gerne ville se nærmere på, om det kan betale sig at bygge 20 etager frem for at bygge lavere. 

»Enkelte af vores cases ville oplyse økonomien i byggeprojektet, men mange har ikke ønsket det, og derfor har vi i rapporten ikke grundlag for at kunne give et entydigt svar på, om det kan betale sig at bygge højere,« beretter Mette Mechlenborg.

Tom Nielsen savner helt grundlæggende en principiel debat om byens overordnede udvikling og form. Især fordi man med hastige skridt er i gang med at »skifte bymodel«, som han formulerer det. 

»Ellers glemmer vi snakken om, at der er andre måder at gøre det på end bare at bygge højt. Det kan for eksempel være et mere ensartet tæt byggeri, hvor man tænker i 4-6 etager, som vi har en større tradition for i Danmark, og som har vist sig at passe godt til vores klima,« vurderer professoren.

»Derfor er det enormt vigtigt at tage den overordnede snak om, hvordan bybilledet ændrer sig. Der er ret mange muligheder ind mellem skyskrabere og parcelhuse. Så det er vigtigt, mener jeg, at diskutere helheden meget mere. Hvordan ønsker vi byens overordnede form? Skal vi prioritere mange mindre elementer, der bygges sammen og skaber små rum, eller meget store elementer der definerer byen som en skyline?«

»Og så skal vi altid huske at undersøge, hvordan højhusene opleves ikke bare indefra, men også for de naboer der bor meget langt væk fra dem,« er rådet fra Tom Nielsen.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk