Forskere har måske for nylig fundet et hidtil ukendt led i menneskets historie. Ved blandt andet at genundersøge et meget gammelt kranie, der blev fundet i 1976, har de navngivet en helt ny menneskeart: ‘Homo bodoensis’.
Studiet, der blev publiceret i tidsskriftet Evolutionary Anthropology Issues News and Reviews, kan vise sig at have afgørende betydning for forståelsen af menneskets evolutionære udvikling og udbredelse på Jorden.
Særligt fordi der muligvis er tale om den tætteste slægtning til det moderne menneske (Homo sapiens).
Forskerne fra University of Winnipeg i Canada har estimeret, at den nye menneskeart har levet i Afrika for omkring en halv million år siden - omtrent i den periode, man kalder for den midterste del af den pleistocæne epoke.
Det er en periode, som man har kaldt for ‘mudret i midten’, fordi der her har været et hul i menneskets historie. Et mysterie, som man tidligere har forklaret med to potentielle menneskearter, der blev navngivet ‘Homo heidelbergensis’ og ‘Homo rhodesiensis’.
Teorierne bag arterne modstred dog hinanden i flere tilfælde. For eksempel var østasiatiske fossilers ansigtstræk og andre kendetegn modstridende med dem, man fandt i de europæiske og afrikanske fossiler fra samme periode.
Og nye DNA-beviser har tilmed vist, at den første art, Homo heidelbergensis, faktisk hører under de tidligste neandertalere.
Den nyfundne art kan dog være med til at rydde op i forvirringen, da forskerne mener, at den kan omkranse mange afrikanske fossiler, som man tidligere har lagt under arterne Homo heidelbergensis og Homo rhodesiensis.
Samtidig mener forskerne, at flere europæiske fossiler, som tidligere hørte under betegnelsen Homo heidelbergensis, i stedet hører under neandertalerne.
Der bliver altså lagt op til en anderledes forestilling om menneskets stamtræ.
På billedet kan man se kraniet Bodo, der er fundet i Bodo D’ar i Etiopien, og som den nye menneskeart er blevet opkaldt efter. (Foto: Ryan Somma, CC BY-SA 2.0)
Peter C. Kjærgaard, der er professor i evolutionshistorie på Københavns Universitet, mener dog ikke, at forskerne bag studiet har taget den helt rigtige fremgangsmåde.
»Jeg forstår ikke, at man laver et studie og et nyt navn på baggrund af eksisterende materiale uden at have nye fund med. Vi har allerede en bred konsensus om, hvordan tingene hænger sammen. Men det kan naturligvis være, at det viser sig om ti år, at jeg tager fejl,« sagde Peter C. Kjærgaard til DR.
jso
