Hør selv: Forskere giver 3.000 år gammel mumie stemmen tilbage

Det er sådan, Nesyamuns stemme muligtvis har lydt. (Video: The Guardian)

Det er sådan, Nesyamuns stemme muligtvis har lydt. (Video: The Guardian)

Kilde: 
24 januar 2020

Det er over 3.000 år siden, der sidst kom et ord ud af mumien Nesyamuns mund, men det er der netop blevet ændret på - sådan da. 

Et britisk forskerhold har nemlig 3D-printet en reproduktion af Nesyamuns stemmebånd. 

Efterfølgende har de så kombineret det med et elekronisk strubehoved og en compuersoftware, hvilket har gjort det muligt at høre, hvordan hans stemme kan have lydt.

Det skriver The Guardian på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports. 

LÆS OGSÅ: Video: Se indholdet af tre egyptiske mumier

Nesyamun menes at have været præst i Det Gamle Egypten, og ifølge The Guardian døde han i en alder af 50 år.

Den egyptiske præst blev 'pakket ud' tilbage i 1842, skriver mediet.  

Forskerne har i forbindelse med studiet løftet sløret for, at de flyttede mumien til Leeds General Infirmary, der er et undervisningshospital, hvor de udførte en række CT-skanninger. 

Normalt ligger Nesyamun på Leeds bymuseum. 

LÆS OGSÅ: Tyrefedt, flagermuseblod og firbenslort var lægemidler i det gamle Egypten

Og ifølge The Guardian har det via CT-skanningerne været muligt at rekonstruere mumiens stemmebånd.

»Hvad vi har gjort, er at skabe lyden af Nesyamun, som han ligger i sin sarkofag (efter at være blevet mumificeret, red.),« forklarer medforfatter på studiet, professor David Howard, elektronikingeniør på Royal Holloway, University of London, til The Guardian.

Han uddyber:

»Det er ikke lyden af ham (Nesyamun), der taler, da han som sådan ikke taler i klippet.«

LÆS OGSÅ: Hvordan laver jeg en mumie?

Mumien anses for at være i en god forfatning overordnet set, men se mange år i en sarkofag har slidt en anelse på den.

Tungen var nemlig skrumpet og den bløde gane var væk, hvorfor forskerne var nødsaget til at udfylde disse mangler for at kunne fremkalde præstens stemme.

I sidste ende blev de 3D-printede stemmebånd kombineret med det elektroniske strubehoved, en højtaler og en computersoftware, hvilket så har resulteret i de enkelte lyde fra Nesyamuns stemme, skriver The Guardian. 

Forskerholdet mener, at dimensionerne af Nesyamuns strube og stemmebånd indikerer, at hans stemme har været en anelse lysere, end den gennemsnitlige mands stemme er i dag.

Studiet er udgivet i Scientific Reports.

LÆS OGSÅ: Hvordan blev pyramiderne bygget?

LÆS OGSÅ: Imponerende! Nyt fund tyder på, at pyramider blev bygget hurtigere end troet

nan

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.