Forskere: Folkeskolen bør teste elevernes personlighed
Personlighed har lige så stor indflydelse på, hvor godt børn klarer sig i livet som karaktergennemsnit, viser forskning. Derfor bør folkeskolen teste elevers personlighed, lyder det fra forskere. Lærerne er dog skeptiske overfor idéen.
personlighed personlighedstest folkeskole børn karakter iq trivsel

Forskere foreslår, at folkeskoleelever får testet deres personlighed som et led i den årlige trivselsundersøgelse. Men Danmarks Lærerforening synes ikke, det er en god idé. (Foto: Shutterstock)

Folkeskolen bør teste elevernes personlighed, ligesom den tester deres faglige evner, foreslår forskere. For høje karaktergennemsnit er ikke tilstrækkelige, hvis børnene skal have succes i livet og blive gode samfundsborgere. Personlighedstræk har lige så stor betydning. 

Historien kort
  • Forskere foreslår, at man indfører personlighedstest i folkeskolen.
  • Testresultaterne kan give lærere et udgangspunkt for at hjælpe eleverne med at udleve deres fulde potentiale. 
  • Personlighed har indflydelse på, hvor godt et liv man får både materielt, karrieremæssigt og emotionelt. 

Personlighed har for eksempel lige så stor indflydelse på, hvor meget man får i løn i løbet af livet, som hvor høj IQ man har, viser forskning fra Københavns Universitet.

»Blandt folk, der alle er meget intelligente, går bestemte karaktertræk igen hos dem, der får mest i løn,« siger Miriam Gensowski, der er adjunkt på Københavns Universitets Økonomiske Institut.

»De, der tjener mest, er generelt mest samvittighedsfulde, og de er mere ekstroverte end andre,« fortsætter adjunkten, som har analyseret data om, hvor meget 1.017 personer med høj IQ, der fik testet deres personlighed i 1922, har tjent i løbet af livet.

Børn skal udleve deres fulde potentiale

Forskning viser, at personlighedstræk også har indflydelse på:

  • hvor god man er til at lære. Det vil sige, hvor meget man får ud af skolen

    bekymret personlighed succes folkeskole trivsel test

    Børn med en personlighedstruktur, der medfører, at de er meget triste og bekymrede, trives dårligere og har risiko for at få mindre succes i livet end andre børn. (Foto: Shutterstock)

  • helbred

  • hvor tilbøjelig man er til at blive kriminel

  • hvor lang tid man lever

  • kvaliteten af ens parforhold og meget andet

Folkeskolen bør derfor teste elevernes personlighed, mener Miriam Gensowski.

Testresultaterne kan give lærerne et grundlag for at arbejde målrettet med børnenes trivsel, så de får mere ud af undervisningen og et godt liv på lang sigt, konkluderer hun på baggrund af sin egen og andres forskning.

»Som samfund har vi ansvar for, at vores børn kan udleve deres fulde potentiale. Når vi måler deres faglige evner i nationale test, bør vi også måle deres karaktertræk og evner til at begå sig sammen med andre,« siger hun.

Personlighed er plastisk i barndommen

Steven Ludeke, der er adjunkt på Syddansk Universitets Institut for Psykologi, forsker i personlighed og personlighedstest.  

Han er enig med Miriam Gensowski i, at skolen bør teste elevernes personlighed, ligesom den tester deres faglige færdigheder.

»Hvis man vil hjælpe mennesker med at udvikle sig på det personlige plan, er det vigtigt at starte tidligt i livet. Meget forskning viser, at personligheden er mest fleksibel i barndommen,« siger Steven Ludeke.

Fem personlighedstræk har betydning

Personlighed er afgørende for, hvor godt en skoleelev trives socialt, koncentrerer sig, samarbejder og arbejder på en opgave, indtil den er løst.

Blandt forskere er der generelt enighed om, at især fem overordnede dimensioner i personligheden - ‘The Big Five’ - har betydning for ens trivsel og succes i livet.  

  • Neuroticisme: Tilbøjelighed til at være bekymret og have negative tanker
     
  • Ekstroversion: Udadvendthed og positive følelser
     
  • Åbenhed: Nysgerrighed over for nye ideer, tanker og oplevelser
     
  • Venlighed: Altruisme, tillid og medgørlighed
     
  • Samvittighedsfuldhed: Kompetence, ordentlighed og sindighed

Hvis man i en personlighedstest scorer højt på samvittighedsfuldhed, er der sandsynlighed for, at man generelt kommer til at klare sig godt i livet.

Scorer man højt på neuroticisme, er der derimod risiko for, at man får det svært.

Lærerne afviser personlighedstest

Hvis folkeskoleeleverne regelmæssigt bliver testet på de fem faktorer, kan lærerne få indsigt i, hvilke karaktertræk de bør arbejde målrettet med for at styrke børnenes trivsel og læring, lyder forskernes argument.

Alligevel afviser Danmarks Lærerforening (DLF) forskernes idé.

Hjælp til personlig vækst

Der findes faktisk evidensbaserede redskaber, lærere kan bruge til at arbejde målrettet med resultater af elevers personlighedstest, siger Miriam Gensowski. 

Mest kendt er Tools of the Mind udviklet af amerikanske forskere.

Programmet giver lærere redskaber til at understøtte hver enkelt elevs kognitive, sociale og emotionelle evner. Hensigten er, at det enkelte barn udlever sit fulde potentiale.

»Folkeskolen har ikke brug for flere test. Tværtimod: Vi har brug for færre test. Jeg kan ikke se meningen med at begynde at lave personlighedstest, når ingen ved, hvordan man skal arbejde med resultaterne efterfølgende,« siger Bjørn Hansen, der er formand for undervisningsudvalget i DLF.

Faglighed vægtes højere end det sociale

Skolen sender et forkert signal, når den intensivt tester elevernes faglighed, medgiver Steven Ludeke.

Danske folkeskoleelever har siden 2010 fået gennemtestet deres akademiske evner. I løbet af deres skoletid skal de gennemføre ti obligatoriske, nationale test i fag som matematik og dansk. Meningen er, at testene skal give lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau.

Når man kun tester fagligheden, er der risiko for, at skolen overser, at personlighed og evnen til at begå sig socialt er mindst lige så afgørende for, om man får succes som ens faglige evner, mener Steven Ludeke. Netop derfor er personlighedstest vigtige.

»Hvis man vil sende et signal om, at man også prioriterer børnenes sociale udvikling, bør man måle, hvor højt de scorer på karaktertræk, der har betydning for, hvordan de klarer sig i livet,« siger han og tilføjer:

»Det, der bliver målt, bliver prioriteret.«

Trivselsundersøgelse inkl. personlighedstest

En gang om året bliver folkeskoleelevernes trivsel målt i en national trivselsundersøgelse.

børn personlighed test trivsel samarbejde succes faglighed folkeskole

Børns evne til at arbejde sammen og begå sig socialt er afhængig af deres personlighed, viser forskning. (Foto: Shutterstock)

Miriam Gensowski og Steven Ludeke foreslår, at man tester deres personlighed samtidig.

»I en god personlighedstest stiller man omkring otte spørgsmål til hver af de fem overordnede personlighedstræk, men selv med det halve antal spørgsmål kan man få en masse værdifulde oplysninger om børnenes personligheder,« siger Steven Ludeke.

»Spørgsmålene kunne tilføjes det spørgeskema, man beder børnene om at udfylde i forbindelse med trivselsundersøgelsen,« fortsætter han.

Alle skal ikke være ens 

Simon Calmar Andersen, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab og chef for TrygFondens Børneforskningscenter, arbejder i øjeblikket på et projekt, der skal give viden om, hvordan man kan træne børn i at være mere ihærdige.

Han er enig i, at det ville være god idé årligt at teste skolebørns personlighed som et led i trivselsundersøgelsen.

Simon Calmar Andersen er sammen med Johanne Jeppesen Lomholt, der er adjunkt på Aarhus Universitets Psykologiske Institut, i gang med en forskningskortlægning af evidensbaserede redskaber, som lærere kan bruge til at styrke elevernes trivsel.

»Det ville være fornuftigt, for det er svært at arbejde systematisk med børnenes trivsel, hvis man ikke tester, hvordan de klarer sig på sociale og personlighedsmæssige områder,« siger Simon Calmar Andersen.

Folkeskolelærere vil bedre kunne arbejde målrettet med at give alle børn de samme muligheder for at få det godt i skolen og i livet, hvis de kunne tage udgangpunkt i børnenes personlighed, siger han.

»Personlighedstest er ikke den eneste vej til lykke, men det er et godt redskab, når lærerne skal understøtte læring og trivsel. Eleverne får en lettere vej gennem livet, hvis de fungerer socialt, og der er det afgørende, hvordan de scorer på ‘The Big Five’,« siger Simon Calmar Andersen og fortsætter:

»Alle skal selvfølgelig ikke være ens, men hvis mange elever eksempelvis scorer lavt på samvittighedsfuldhed, er det noget, skolen bør arbejde med. Ligesom man sætter målrettet ind, hvis nationale test viser, at eleverne er bagud med matematik eller dansk.«

Personlighed er afhængig af kontekst

Ole Michael Spaten, der forsker i personlighedspsykologi på Aalborg Universitet (AAU), er lidt mere skeptisk.

»Vi har evidensbaserede personlighedstest, så man kan godt gøre det,« siger Ole Michael Spaten, der er lektor på AAU’s Institut for Kommunikation.

»Men jeg er betænkelig ved, hvad man skal bruge det til. Jeg har begrænset tiltro til, at man får noget ud af det,« fortsætter han.

Forskere er ikke helt enige om, hvor fastlåst personligheden er. Ole Michael Spaten peger på, at de fem nævnte karaktertræk kan ændre sig, afhængigt af hvilken situation man befinder sig i.

Børn kan eksempelvis godt score højt på samvittighedsfuldhed i en test, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er meget samvittighedsfulde, når de laver matematikopgaver.

»Vores adfærd har en vis varians. En test kan ikke stå alene, for der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem testresultatet, og hvordan man reagerer i forskellige situationer og blandt forskellige mennesker,« siger Ole Michael Spaten.

Testresultater er enhver forskers drøm

Når det er sagt, kan professoren godt se pointen i, at man bruger den årlige trivselsundersøgelse som en anledning til at teste elevernes personlighedstræk.

»Skolen har i forvejen for mange test, synes jeg, men hvis man kan koble personlighedstest sammen med trivselsundersøgelsen, kunne det godt give mening,« siger lektoren og fortsætter:

»Resultater af børns personlighedstest kunne ihvertfald danne grundlag for noget virkelig interessant forskning. Det er enhver forskers drøm at få nogle ledetråde.«  

Lærerforening: Afskaf alle test

Bjørn Hansen fra Danmarks Lærerforening er ikke overbevist. Personlighedstest i folkeskolen er helt overflødige, mener han, for lærerne er allerede opmærksomme på at understøtte børnenes forskellige kompetencer, så de bliver til de bedste udgaver af sig selv.

»I skolens formålsparagraf står, at vi skal danne eleverne til at blive mennesker, der kan klare sig i samfundet, og som ikke farer vild i deres eget liv. I den kontekst snakker lærerne med eleverne om, hvordan man kan bruge hinandens forskelligheder og arbejde sammen,« siger han.

Bjørn Hansen er dog enig i, at samfundet sender et signal om, at de faglige kompetencer er vigtigere end de sociale, når elevernes faglige evner intensivt bliver testet.

Men i stedet for at indføre flere test for at skabe en balance, bør man gå den anden vej, mener han:   

»I DLF går vi går ind for, at man fjerner de nationale test, for de giver ingen mening. Lad nu bare børnene udvikle sig i skolen, og lad lærerne støtte deres udvikling både faglige og socialt uden konstant at teste dem.«

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.