Forskere føler sig presset af myndigheder til at ændre eller udsætte resultater, viser ny undersøgelse

hver fjerde forsker, som laver myndighedsarbejde, har følt sig presset på sin forskningsfrihed, viser undersøgelse fra Dansk Magisterforening.

hver fjerde forsker, som laver myndighedsarbejde, har følt sig presset på sin forskningsfrihed, viser undersøgelse fra Dansk Magisterforening.

Kilde: 
23 juni 2020

Hver fjerde universitetsforsker, der laver myndighedsbetjening, har følt sig presset til at udskyde, ændre eller tilbageholde resultater i de analyser og rapporter, de udarbejder for styrelser og ministerier.

Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening, skriver Dagbladet Information.

Forskere, der arbejder med myndighedsbetjening, føler sig i højere grad presset end deres kolleger, viser undersøgelsen ifølge Information.

15 procent af de adspurgte forskere, der betjener myndigheder, har følt sig presset til at ændre forskningsresultater, 10 procent til at udskyde offentliggørelsen af resultater, mens 7 procent er blevet presset til at droppe at offentliggøre resultater.

Undersøgelsens resultater bekymrer uddannelses-og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

»Forskning skal være uafhængig, uanset hvem der betaler og bestiller. Det er ikke første gang, jeg hører om resultater i denne her retning. Det er ikke i orden. Der er brug for, at denne her kultur bliver bedre,« siger hun til Information.

De foruroligende resultater står ikke alene.

Undersøgelsen fra Dansk Magisterforening kommer i kølvandet på flere sager, som belyser den pressede forskningsfrihed.

En undersøgelse fra 2019 blandt forskere på Aarhus Universitet viste eksempelvis, at 16 procent af forskerne havde følt sig presset til at levere bestemte resultater.

I en kommentar på Forskerzonen fra januar 2019 gennemgår sociolog Heine Andersen flere sager om forskere, som har oplevet at føle sig presset, og beskriver nogle af de faktorer, der ligger til grunds for presset på forskningsfriheden. Den kan findes her.

mvh

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.