Forskere: Fodbold bliver endnu mere underholdende frem mod 2030
Fodbold er i rivende udvikling, og det vil fortsætte de næste 10 år, vurderer forskere fra Syddansk Universitet.
Robert Lewandowski, Bayern, Bayern München, Chelsea, Champions League, fodbold, videnskab, fremtiden

Når man tænker på for eksempel Bayerns kampe i Champions League i 2020, her mod Chelsea, bliver det vildt med højere tempo og mere pres i fodbold. Men udviklingen kan også betyde ændringer i reglerne, vurderer professor. (Foto: Shutterstock)

Når man tænker på for eksempel Bayerns kampe i Champions League i 2020, her mod Chelsea, bliver det vildt med højere tempo og mere pres i fodbold. Men udviklingen kan også betyde ændringer i reglerne, vurderer professor. (Foto: Shutterstock)

Hvis du nød at se det tyske storhold FC Bayern tæske engelske Chelsea med samlet 7-1 eller køre spanske FC Barcelona over med 8-2 i en enkelt kamp i Champions League tidligere på året, kan du glæde dig til fremtidens fodbold.

Tendensen går tydeligt i retning af, at fodboldhold frem mod 2030 vil:

  • Spille hurtigere
  • Presse mere
  • Lave flere afleveringer og tage flere sprint
  • Have flere spillere med i kontraangreb
  • Bruge forsvarerne mere til angreb
  • Tage målmanden mere med i spillet

Du skal med andre ord formentlig vænne dig til at se mere fodbold af den type, som Bayern, engelske Liverpool og andre dominerende hold står for.

»Efter min personlige mening bliver fodbold kun mere underholdende. Der kommer rigtig meget fart på i forhold til den slow-motion-fodbold, vi så i 1950’erne og 1960’erne,« siger Magni Mohr, professor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Fra slow-motion-fodbold til ekstreme perioder

Magni Mohr bygger sin vurdering på en række analyser af kampe under blandt andet VM fra 1966 til 2010 og i Premier League siden årtusindskiftet.

Alle data viser, at fodbold har taget et kvantespring, siden brasilianske Pelé fortryllede verden i 1960’erne, ja, bare siden Danmark imponerede under VM i Mexico i 1986.

»Ser du fodbold fra dengang, da Pelé spillede, ser du næsten ikke en sprint. Ser du på Danmarks VM-hold fra 1986, var de langt mindre muskuløse, end spillerne er i dag. I dag er der langt højere krav til spillerne, der skal gennem perioder med ekstrem intensitet, og de perioder forventer vi bliver hyppigere og hyppigere i fremtidens fodbold,« forklarer Magni Mohr.

Måske kender du bedst Preben Elkjær og Michael Laudrup som kommentatorer på tv - men engang var de faktisk nogle af verdens bedste fodboldspillere. Se dem og deres måske ikke så muskuløse kroppe i aktion i denne kamp mod Uruguay under VM i Mexico i 1986.

Magni Mohr præsenterer konklusionerne i en leder i tidsskriftet Scandinavian Journal of Medicine & Science (Elite football of 2030 will not be the same as that of 2020: Preparing players, coaches, and support staff for the evolution) sammen med en række kolleger fra blandt andet Syddansk Universitet, herunder George P. Nassis, Morten B. Randers og Peter Krustrup.

Forskerne konkluderer, at fodbold frem mod 2030 kommer til at stille meget store krav til spillernes fysik, men Magni Mohr forventer faktisk, at de største krav bliver tekniske og mentale.

»Den tid, du har på bolden, og hvor du skal træffe den rigtige beslutning, bliver så kort, at har du ikke den tekniske formåen eller den kognitive kapacitet, kan du slet ikke følge med i forhold til i dag. Så bliver du siet fra,« forventer professoren.

Kan Superligaen følge med?

I denne weekend starter en del fodboldligaer igen efter en kort sommerpause, blandt andre den danske Superliga.

Superligaen har nogle gange fået kritik for at være meget fysisk og mindre teknisk – så måske det ekstra svært for Superliga-klubber at klare sig i internationale turneringer i fremtiden?

En lille påminder om den forsmag på fremtidens fodbold, som den spanske storklub FC Barcelona fik i kvartfinalen af Champions League 14. august 2020.

»Det er nok en balancegang. Hvis Superligaen er godt med fysisk, er det jo en god ting, men det kræver, at du har spillerne kan følge med i hovedet også,« siger Magni Mohr.

Han tilføjer, at det nok nærmere bliver pengepungen end ligaen i sig selv, der afgør, hvem der løber med de internationale trofæer:

»Jeg tror nærmere, at man kan sige, at det er de klubber med de fleste ressourcer, som kan hive spillere ind med spidskompetencer, der er relevante for fodbolden på et givent tidspunkt – men sådan har det jo altid været,« bemærker Magni Mohr.

Udviklingen kan gå i andre retninger

På Aarhus Universitet arbejder lektor Thomas Bull Andersen med blandt andet analyser af fodboldkampe. Han konstaterer overfor Videnskab.dk, at forskerne bag lederen er blandt de førende i verden, så det er som udgangspunkt svært at sætte en finger på deres arbejde.

Det er dog vigtigt at understrege, at analyserne bygger på tendenser i fortiden, og det er selvfølgelig umuligt at vide, om de rent faktisk fortsætter ud i fremtiden. Eller om der kommer modreaktioner, som forandrer fodbolden.

»På et tidspunkt bliver andre fodboldhold måske gode til at spille sig ud af højt presspil, og så mangler der forsvarsspillere tilbage på banen. Sådan kunne man måske også forudsige spillets udvikling,« lyder det fra Thomas Bull Andersen, lektor på Institut for Folkesundhed – Idræt ved Aarhus Universitet, som ikke er en del af holdet bag lederen.

Magni Mohr er enig.

Fodbold har altid udviklet sig gennem årene: Nogle hold får succes med at rykke i én retning, indtil andre, typisk lidt dårligere hold, udvikler modtræk og bevæger fodbolden i en anden retning.

Han nævner Grækenlands sejr ved EM i 2004 som et eksempel på, at et ultra-defensivt hold pludselig kunne få stor succes.

Vi er ikke i nærheden af at nå loftet endnu

Omvendt peger Magni Mohr på, at det store datamateriale bag lederen i tidsskriftet generelt kun peger i én retning.

»Vi ser en udvikling i europæisk topfodbold fra sæson til sæson, hvor de løber mere og løber flere højintense løb. Den har været der gennem de seneste 10 år, og vi ser den hos samtlige hold i Premier League udfra et stærkt datamateriale, så jeg tror ikke, det er en tilfældighed,« siger Magni Mohr, der tidligere har været med til at tilrettelægge den fysiske træning i Premier League-klubben Chelsea.

Du tænker måske, at især tempoet vel må stoppe sin stigning på et tidspunkt. Mennesket kan jo ikke blive ved med at løbe mere og hurtigere, men ifølge Magni Mohr er der ingen tegn på, at vi er ved at nærme os toppen af, hvad fodboldspillere kan præstere.

»Var der ikke rimelig højt til loftet, ville vi se mere spredning i tendensen i data: nogle dyk, lidt stigninger hist og her. I stedet ser vi en konstant fremgang på alle parametre, og det viser, at der stadig er et markant udviklingspotentiale,« forklarer Magni Mohr.

Større pres på spillere - og fodboldregler

Udviklingen kommer til gengæld til at lægge et kæmpepres på spillerne, som kun kommer til at spille flere kampe, skal præstere på flere parametre under kampene og derfor være i endnu bedre form og være ekstra skarpe i pæren for at følge med i det højere tempo.

4 fokuspunkter for klubberne

Forskerne anbefaler i deres leder, at klubberne i fremtiden bruger ekstra kræfter på fire punkter:

  1. Rekruttering, herunder at finde spillere af rette mentale støbning.
  2. Træning af spillere, især med henblik på at træne højintenst og at forebygge skader, blandt andet ved hjælp af computer-algoritmer.
  3. Overvågning og vurdering af skader i realtid ved hjælp af bl.a. tracking-systemer og algoritmer.
  4. Restitution ud fra individuelle behov, herunder også at holde spillerne mentalt på toppen.

Det højere tempo, mange sprints, flere afleveringer og flere træningsøvelser, der skal få det hele til at sidde på rygraden øger risikoen for skader, og et endnu tættere kampprogram end tidligere kan betyde, at klubberne kommer til at bringe spillerne i kamp hurtigere end i dag, så de får kortere tid til at komme sig.

Magni Mohr forventer, at det øgede pres kan komme til at sætte sig spor i reglerne for fodbolden.

»Jeg tror, vi kommer til at se ændringer i selve grundstrukturen i spillet. Det kunne for eksempel være flere indskiftninger, som vi har set efter corona, eller måske helt frie udskiftninger, som man kender det fra andre sportsgrene,« siger Magni Mohr.

Ud over Superligaen tager de bedste nationale rækker som engelske Premier League og spanske La Liga denne weekend de første skridt i retning af fremtidens fodbold ved at spille første runde i sæsonen 20/21.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.