Forskere finder skjult 'galaktisk' mønster i muslimske grave fra middelalderen

Et af de områder forskerne undersøgte, i Sudans Kassala-region. (Foto: Stefano Costanzo/CC-BY 4.0)

Et af de områder forskerne undersøgte, i Sudans Kassala-region. (Foto: Stefano Costanzo/CC-BY 4.0)

Kilde: 
09 juli 2021

En metode, som normalt bruges til at kortlægge galakser på nattehimlen, har afsløret et mønster i anretningen af tusindvis af muslimske grave fra middelalderen i det østlige Sudan.

Det skriver Live Science.

Gravene tilhører det gamle og semi-nomadiske Beja-folk og består både af relativt simple stengravhøje, som har været udbredte gennem den afrikanske historie og forhistorie, samt ‘qubbaer’, som er en muslimsk gravtype, der kendes fra den arabiske verden.

De mere end 10.000 grave er spredt over et så stort område, at arkæologerne måtte kortlægge dem ved hjælp af satellitbilleder.

Nogle af de sattelitbilleder, som blev brugt til at kortlægge gravene. (Foto: Stefano et al./PLOS One 2021)

Med meget lidt data fra udgravninger var det dog svært at analysere, om var nogen dybere mening med gravenes anretning.

»For det blotte øje var det tydeligt, at gravklyngerne var betinget af miljøet, men deres rumlige anretning antydede måske også en dybere mening,« fortæller arkæolog Stefano Costanzo til LiveScience.

Arkæologerne tyede derfor til statistiske modelleringsteknikker for at se, om der var nogle mønstre i gravenes anretning. 

De endte med at bruge en metode kaldet ‘Neyman-Scott punktproces’, som normalt bruges til at studere mønstrene i galakser, hvilket formodentlig aldrig er blevet anvendt i arkæologiske sammenhænge før.

Nogle af de forskellige gravmonumenter. (Fotos: Stefano et al./PLOS One 2021)

Neyman-Scott-teknikken afslørede, at gravklyngerne var karakteriseret af betydningsfulde ‘værtsgrave’, rundt om hvilke de andre grave lå placeret, hvilket minder om strukturen i galakser, fremgår det af studiet.

Arkæologerne mener, at denne anretning vidner om både en form for hellighed hos værtsgravene og social status.

Gravenes placering var dog også påvirket af både landskabet, og hvor meget byggemateriale der var i de forskellige områder.

Hver klynge lader til at repræsentere en stamme eller familie hos Beja-folket, som stadig findes, men arkæologerne fortæller, at yderligere forskning skal til for at bedømme, præcis hvilke grave er ‘værtsgrave’, og hvem der er begravet der.

Et forbehold ved metoden, som er blevet luftet af en uafhængig forsker, er, at den klumper grave fra mange forskellige tidsperioder med forskellige begravelsestraditioner sammen, skriver LiveScience.

Studiet blev udgivet i tidsskriftet PLOS One.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.