Forskere: Europa risikerer ny AIDS-epidemi
Antallet af HIV-smittede i Østeuropa er eksploderet. Årsagen er de østeuropæiske narkomaners manglende adgang til behandling og sterilt udstyr. Forskere advarer om, at epidemien kan sprede sig til resten af kontinentet.

Antallet af HIV-smittede i Østeuropa er eksploderet som følge af landenes forfejlede narkotikapolitik, lyder det fra flere forskere. Epidemien kan sprede sig til resten af kontinentet. (Foto: Shutterstock)

Antallet af HIV-smittede i Østeuropa er eksploderet som følge af landenes forfejlede narkotikapolitik, lyder det fra flere forskere. Epidemien kan sprede sig til resten af kontinentet. (Foto: Shutterstock)

Bekymrede forskere hamrer alarmknappen helt i bund. Omkring 1,4 million borgere i Østeuropa og Centralasien er smittet med HIV, hvilket er en stigning på 250 procent siden 2001.

Hvis der ikke handles omgående, kan epidemien sprede sig til resten af kontinentet, lyder det alvorlige budskab fra forskere, der deltog i den europæiske videnskabskonference ESOF, der blev afholdt i København i sidste uge.

Forfejlet narkopolitik har medført en humanitær katastrofe

Ifølge forskerne er hovedårsagen til den ulykkelige udvikling en forfejlet østeuropæisk narkotikapolitik. Regionens stiknarkomaner bliver straffet hårdt, hvis de bliver fanget med små mængder narkotika til eget forbrug, og de har ikke adgang til sterile kanyler eller metadonbehandling.

I stedet for at søge behandling lever narkomanerne derfor i det skjulte, hvor de deles om de sprøjter, de kan få fat i. 

»Rusland, og en del andre lande i den russiske indflydelsessfære, tilbyder hverken sterilt udstyr eller metadonbehandling til deres stiknarkomaner. Det har haft den forfærdelige konsekvens, at Østeuropa og Centralasien er den eneste region i verden, hvor antallet af HIV-smittede stiger,« siger FN’s HIV/AIDS-diplomat i Østeuropa, Michel Kazatchkine, og pointerer, at krisen bestemt ikke kun er et østeuropæisk anliggende. 

»Der er en reel risiko for, at epidemien spreder sig til resten af Europa. Folk fra øst og vest interagerer jo med hinanden som aldrig før,« siger Michel Kazatchkine, FN-diplomat, medlem af Global Commission on Drug Policy og professor i klinisk medicin ved René Descartes Universitetet i Paris.

Rusland er den store synder

Andriy Klepikov, adminstrerende direktør i The International HIV/AIDS Alliance i Ukraine, kalder situationen i Østeuropa for en humanitær katastrofe. Han peger på Ruslands hårde retspolitik over for narkomaner som det mest afgørende for den regionale tragedie.

Fakta

- I dag er omkring 1,4 million borgere i Østeuropa og Centralasien HIV-smittet, hvilket udgør 1 procent af områdets samlede befolkning.

- Østeuropa og Centralasien huser omkring 3,7 millioner stiknarkomaner, hvilket svarer til en fjerdedel af alle verdens stiknarkomaner.

- 40 procent af alle nye HIV-smittede i området er blevet smittet som følge af at dele sprøjter.

- Antallet af stiknarkomaner i regionen eksploderede som følge af den socioøkonomiske krise, der fulgte efter sovjetunionens opløsning i midthalvfemserne

Kilde: AVERT - AIDS Education and Research Trust

»Narkotikamisbrugere i Rusland har ingen adgang til behandling, og de er jaget vildt af myndighederne. 80 procent af alle HIV-smittede i landet er misbrugere, der er blevet smittet af at dele sprøjter. Det taler vist sit tydelige sprog,« siger Andriy Klepikov og indikerer, at den russiske regerings hårde kurs over for stofmisbrugere til dels skyldes de organiserede kriminelles magt i Kreml.

»Når man tilbyder heroinafhængige metadonbehandling, fravrister man de kriminelle narkotikahandlere enorme summer. Det er jo ikke utænkeligt, at det spiller en rolle i Rusland,« siger Andriy Klepikov.

Vesteuropa viser vejen

Omkring to tredjedele af alle HIV-smittede i Østeuropa og Centralasien er fra Rusland og Ukraine. De to nabolande har traditionelt altid haft en hård kurs over for narkotikamisbrugere, men i løbet af de senere år har Ukraine fået en mere vesteuropæisk tilgang til problemet. Ifølge Andriy Klepikov viser den seneste udvikling i de to lande, hvilken tilgang der er mest optimal.

»Efter vi har givet flere rettigheder og bedre behandling af narkotikamisbrugere i Ukraine er antallet af HIV-smittede begyndt at falde. I Rusland stiger antallet af smittede stadigvæk dramatisk,« siger Andriy Klepikov.

Den analyse er Michel Kazatchkine enig i.

»Videnskaben er klar. Ingen mennesker bliver smittet med HIV, når de tager heroin i Vesteuropa. Det skyldes, at de vesteuropæiske lande sørger for, at deres narkomaner har adgang til sterilt udstyr, metadon og HIV/AIDS-behandling,« siger Michel Kazatchkine.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk