Forskere eksperimenterer i mørket: Urmennesket lyste klippehuler op på tre forskellige måder
Lysteknikker Urmennesket

Forskere har testet urmennesket forskellige lysteknikker i en hule i Spanien. A: En fakkel inden tænding. B: Mærker af afbrænding på hulevæggen. C: Rester af faklen på hulens gulv. (Foto: Iñaki Líbano et al, PLOS One 2021).

Forskere har testet urmennesket forskellige lysteknikker i en hule i Spanien. A: En fakkel inden tænding. B: Mærker af afbrænding på hulevæggen. C: Rester af faklen på hulens gulv. (Foto: Iñaki Líbano et al, PLOS One 2021).

Kilde: 
22 juni 2021

Forhistoriske mennesker havde ikke lommelygter til at lyse op i mørket, men det forhindrede dem ikke i at udforske grotter og klippehuler.

Ved hjælp af forskellige belysningsteknikker begyndte mennesker at gå på opdagelse for omkring 50.000 år siden, og derfor satte en række spanske forskere sig for at teste disse belysningsmetoder på egen hånd.

Det skriver ScienceAlert.

Perioden for 50.000 år siden kaldes for ’Senpalæolitikum’, der betegner den 3. og sidste del af den gamle stenalder.

Forskerne har testet teknikkerne i Isuntza 1-hulen i Spanien, hvor hulemalerier, som gemmer sig i mørket, beviser, at urmennesket godt kunne finde vej i mørket og sætte sit præg på naturen.

Lysteknikker Urmennesket

Her kan du se de forskellige stadier af en stenlampe med dyrefedt. Ved A er den ikke tændt endnu, ved B er flammen stærk, og nederst i C er flammen så småt ved at dø ud efter næsten en time. (Foto: Iñaki Líbano et al, PLOS One 2021).

»Mennesker har brug for lys for at komme dybt ind i huler, og hvis de vil frem til disse steder, afhænger det af deres belysningsteknikker,« skriver forskerne i studiet, der er publiceret i tidsskriftet PLOS One, og fortsætter:

»Lysniveauets intensitet, flammens radius, strålens type og lyskildens farvetemperatur har indflydelse på, hvordan man opfatter ens omgivelser, og påvirker dermed også, hvilke aktiviteter mennesket har udført i grotterne, såsom hulemalerier og udforskning.«

Inspireret af arkæologiske fund fra de oldgamle huler, lavede forskerne fakler af vedbend, eneslægten, eg, birk og fyr, samt to stenlamper, der brændte på dyrefedt, og sidst, men ikke mindst, et bål bestående af træ fra eg og eneslægten.

Forskerne så på, hvor skarpt lyset var for hver kilde, men også hvor lang tid de kunne brænde, samt hvad temperaturen på ilden var.

Faklerne af træ fungerede bedst til at udforske hulerne og bevæge sig rundt med. De bevarede i gennemsnit lyset i 41 minutter og kunne lyse i alle retninger med en rækkevidde på næsten 6 meter.

Til gengæld producerede de også en stor mængde røg.

Lamperne, der brændte på dyrefedt, var bedst til at oplyse små områder over lang tid. Faktisk kunne de brænde i over en time og producerede langt mindre røg. Dog var rækkevidden ikke lige så god.

Bålet havde den længste rækkevidde på mere end 6,6 meter, men efter 30 minutter skabte flammerne så meget røg, at det ville være uudholdeligt at blive inde i grotten. Ifølge forskerne ville bål kun kunne fungere i områder med god ventilation.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.