Tænk lige engang på de mange timer, du har brugt på grammatikundervisning i skolen.

Troligt har du tilføjet det manglende verbum i sætninger og bøjet et substantiv, flere substantiv-er og alle substantiver-ne. Måske synes du endda, det var sjovt, og husker det som en god del af undervisningen.

Men hvad nu, hvis du fik at vide, at du i al den tid ikke blev bedre til grammatik og lige så godt kunne have tegnet krusseduller, slået vejrmøller eller spillet rundbold?

En ny rapport fra Nationalt Videnscenter for Læsning, der har undersøgt grammatikundervisningen på 7. og 8. klassetrin, konkluderer netop, at den slags grammatikopgaver, der undervises i - især i dansk - ikke gør eleverne dygtigere til grammatik, hvis man måler på mængden af fejl i deres skriftlige afleveringer.

»Grammatikundervisning er ofte individuelle, løsrevne øvelser på enkelte sætninger, og det hjælper faktisk ikke på elevernes færdigheder. Det bliver ikke overført til de afleveringer, eleverne skriver. I stedet ser grammatikøvelserne ud til at blive brugt til pauser fra den fælles undervisning,« siger Mette Vedsgaard Christensen, der er docent og ph.d. ved læreruddannelsen på VIA University College og medforfatter på rapporten fra Nationalt Videnscenter for Læsning, til Videnskab.dk.

I bedste fald gør det ikke skade på skrivefærdigheder

I den nye rapport har forskerne besøgt syv skoler mellem marts og september i 2018. Her har de overværet 120 lektioner i dansk, 55 i engelsk og 40 i tysk. De har lavet 17 interviews med i alt 22 lærere og 13 fokusgruppe-interviews med 39 elever.

De mange besøg viser ifølge rapporten, at grammatik-undervisningen i især dansk er meget individuel og løsrevet fra den øvrige undervisning.

»Der er meget, der ligner det, mange af os husker som "læs-og-forstå"-øvelser. Det vil sige, at det ikke er hele tekster, de arbejder med, men enkelte sætninger. Vi ved fra tidligere studier, at den slags undervisning ikke gør eleverne målbart bedre til at skrive, og i bedste fald gør den ikke skade,« siger Mette Vedsgaard Christensen.

I rapporten har forskerne altså ikke selv undersøgt effekten af undervisningen, men de henviser blandt andet til en engelsksproget litteraturgennemgang fra 2007, der har gennemgået 123 studier og konkluderer, at såkaldt dekontekstualiseret grammatikundervisning i modersmålsprog, som for eksempel ‘læs-og-forstå’-opgaver i dansk, ikke forbedrer elevernes skriftlige færdigheder.

Faktisk viser litteraturgennemgangen, at grammatikundervisning er den eneste af 11 former for undervisning, herunder instruktion i skrivning på klassen og råd fra klassekammerater, der har en lille, men statistisk sikker negativ effekt på skrivefærdighederne.

LÆS OGSÅ: Grammatik påvirker vores forestillinger: Vi tegner den vigtigste person til venstre

Professor emeritus: »Det er ikke noget nyt«

Det er ikke noget nyt, at visse former for grammatikundervisning ikke gør eleverne bedre skriftligt. Men rapporten viser, at det netop er denne slags undervisning, der er udbredt i de danske skoler.

Ole Togeby, der er professor emeritus på Institut for Kommunikation og Kultur - Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet, har undervist i grammatik og sprog i 45 år. Han er enig i, at den slags undervisning, som rapporten beskriver, ikke gør eleverne bedre.

»Det, som grammatikundervisningen består af, er efter min mening absurd. Jeg er ikke i tvivl om, at det ikke virker, og hvis det foregår på den måde generelt, kan man ligeså godt afskaffe undervisning i grammatik,« siger han til Videnskab.dk.

»Som det er nu, virker det, som om grammatikundervisningen er til for give lærerne et redskab til at disciplinere eleverne. Når de ikke rigtig kan klare timerne, kan de sætte dem til at lave individuelle, men til en vis grad også meningsløse opgaver. Grammatikundervisning bør hellere beskæftige sig med at give eleverne et bedre sprog i både tale og skrift.«

Ikke ubrugeligt, men det kan blive bedre

Men hvorfor så overhovedet undervise i grammatik?

Ifølge Kasper Boye, der er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) ved Københavns Universitet, er der ikke belæg for at sige, at grammatikundervisningen i sin nuværende form slet ingen virkning har.

»Det kommer an på, hvad man vil måle det på. Selvom undervisningen ikke viser noget udbytte, når man ser på det skriftlige sprog i elevernes opgaver, kan resultatet være et andet, hvis man i stedet målte det på deres generelle grammatiske viden,« siger han.

Derfor er det mest interessante i rapporten ifølge Kasper Boye, at der nu kan startes en debat om, hvad vi vil have ud af grammatikundervisningen, og hvordan vi gør den bedre.

»En vigtig og slagkraftig pointe i rapporten er, at litteraturen mere end antyder, at der er måder at undervise på i grammatik, der er bedre end andre. Det vil være interessant at finde ud af, hvordan vi optimerer undervisningen, så vi får mest mulig udvikling af eleverne på de timer, der bliver brugt på grammatik.«

LÆS OGSÅ: Forsker: En ny, lettere grammatikmetode er klar til gymnasiet

Forskerne foreslår, at grammatikundervisningen inkluderes, når eleverne arbejder med en bog, de har læst, eller når de skal skrive stil, i stedet for isolerede øvelser. (Foto: Shutterstock.)

Forskere: Grammatik skal gøre eleverne bedre til at udtrykke sig

Ifølge Ole Togeby er der i øjeblikket stort set kun en begrundelse for, at vi underviser elever i grammatik i skolen, nemlig for at lære dem at sætte komma. Men det mener han er en misforstået tilgang til grammatik.

»Hvis man skal undervise i grammatik, så skal det være for at gøre elevernes sprog bedre på skrift og i tale. Men i Danmark interesserer vi os alt for meget for komma. Langt mere end andre lande, vi sammenligner os med, og derfor ser vi ingen sproglig udvikling,« siger han.

Den nye rapport foreslår også, at grammatikundervisningen muligvis kan give bedre resultater, hvis grammatikken indgår i den øvrige undervisning.

»Den nuværende undervisning fokuserer på korrekthed, men motiverer ikke eleverne til at eksperimentere med sproget. Det kunne man for eksempel gøre, hvis man i klassen kiggede på grammatikken, når man tog udgangspunkt i litterære tekster, i stedet for de enkelte, isolerede sætninger i individuelle opgaver,« siger Mette Vedsgaard Christensen, der er medforfatter på rapporten.

»På den måde kommer man til at snakke om grammatik på en anden måde. Så er det ikke bare form, men også indholdet, der kommer i spil.«

Grammatik udvider sproget 

Kasper Boye, der er lektor i nordiske studier og sprogvidenskab er enig med de to andre forskere i, at grammatik kan være en meget effektiv måde at udvide sit sprog og sin måde at udtrykke sig på.

»Når børn lærer at tale, og de for eksempel lærer at sige ‘vil ha’ mad’, så finder de på et tidspunkt ud af, at mad kan byttes ud med for eksempel ‘mælk’, og så kan de pludselig udtrykke sig meget mere præcist. Når de så også finder ud af, at verbet kan byttes ud med andre verber, og at substantivet kan byttes ud med andre substantiver, så udvider de deres sproglige muligheder mange gange, selvom de blot gør brug af få ord,« siger han.

Den kendte amerikanske professor i lingvistik Noam Chomsky mente ellers, at grammatikken er en medfødt evne, der blot skal stimuleres en lille smule, før den folder sig ud. Men ifølge Kasper Boye viser de seneste års sprogvidenskab, at grammatiktilegnelse i høj grad afhænger af kommunikativ interaktion.

Det betyder, at der kan være meget at vinde ved at inddrage grammatikundervisningen i den øvrige undervisning i mundtlig og skriftlig fremstilling.

»En del nyere forskning har en mere funktionel tilgang til grammatik, og det har de også i studiet her. Der er helt sikkert et potentiale i at finde en mere effektiv måde at undervise grammatik på,« siger han.

LÆS OGSÅ: Noam Chomsky havde ret: Mennesker forstår intuitivt grammatik

Fællesgrammatik kan gøre undervisningen bedre

I rapporten kan man læse, at grammatikundervisning er meget forskellig i henholdsvis dansk, engelsk og tysk. Hvor eleverne ikke har meget grammatik i engelsk, har de til gengæld meget i tysk.

Ifølge Mette Vedsgaard Christensen er det uheldigt, da eleverne derfor ikke får mulighed for at se lighederne mellem sprogene, og det gør det sværere at lære.

»Hvis eleverne kunne trække på deres viden fra engelsk og dansk, når de lærer tysk, så vil det muligvis hjælpe dem med at se en større sammenhæng mellem grammatikken og det, de vil udtrykke,« siger Mette Vedsgaard Christensen.

Ole Togeby er enig.

»At man lærer én slags grammatik i dansk og en anden i tysk, er ikke godt. Man kan ikke bruge den grammatik, man har lært i dansk, når man skal lære tysk. En fælles grammatik vil man helt sikkert kunne bruge til at lære eleverne at blive bedre til at skrive og tale,« siger han.

Også Kasper Boye er positivt stemt over for idéen.

»Det er bestemt værd at overveje, om man kan høste nogle gevinster ved at ensrette undervisningen i de tre fag.«

Imidlertid er Mette Vedsgaard og hendes kolleger er i øjeblikket i gang med at eksperimentere med at udvikle principper for fælles undervisning i sprog og grammatik, som lærerne kan arbejde med i et nyt projekt.

»Vi håber på, at vi kan få lov til at fortsætte projektet, så vi kan undersøge, om en anden type undervisning kan gøre eleverne dygtigere,« slutter hun.

LÆS OGSÅ: Kunst gør det let at lære grammatik

LÆS OGSÅ: Computerspil kan forbedre skolernes undervisning

LÆS OGSÅ: Børn lærer mere ved at dyrke sport efter undervisningen