Forskere: Denne guldmønt viser, at fiktiv romersk kejser faktisk eksisterede
Nyt britisk studie overbeviser dog på ingen måde dansk forsker.
Guldmønt, Sponsian, romersk kejser, falskneri, forskning

Guldmønten stammer fra en 300 år gammel skat og viser den romerske kejser Sponsian. Spørgsmålet er, om mønten er ægte - og om kejseren i givet fald så også er det. (Foto: Studie i Plos One

Guldmønten stammer fra en 300 år gammel skat og viser den romerske kejser Sponsian. Spørgsmålet er, om mønten er ægte - og om kejseren i givet fald så også er det. (Foto: Studie i Plos One

Britiske forskere har skabt store overskrifter i medier som BBC og The Guardian med en opsigtsvækkende konklusion.

I et nyt studie konkluderer forskerne, at en omdiskuteret guldmønt, der blev fundet som del af en skat for mere end 300 år siden i Transsylvanien – og som mentes at være en forfalskning – rent faktisk er ægte.

Og hvad så?

Jo, det betyder ifølge forskerne, at den mand, hvis ansigt og navn pryder mønten, også må være ægte.

Det drejer sig ganske spektakulært sig om en romersk kejser kaldet Sponsian, der indtil videre ellers er blevet betragtet som fiktiv.

Med møntens ægthed kan man altså skrive en helt ny romersk kejser ind i verdenshistorien, hævder forskerne i et nyt studie i tidsskriftet Plos One.

»Det, vi har fundet, er en kejser. Han var en figur, der menes at være opdigtet og er afskrevet af eksperterne. Men vi tror, at han var ægte, og at han havde en rolle i historien,« udtaler professor Paul Pearson fra University College London sig til britiske BBC News.

Lignende mønt ser højst besynderlig ud

En dansk forskningskapacitet på området er langt mere skeptisk.

Helle W. Horsnæs er seniorforsker og ansvarlig for Den kgl. Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet.

I Nationalmuseets magasiner i København ligger nemlig en anden medaljon, der er med til at give Helle W. Horsnæs et ganske andet syn på sagen end hendes britiske kolleger.

»Jeg er ikke overbevist. Det skyldes, at vi faktisk har en medaljon af samme type som én af dem fra fundet i vores magasiner, og den ser stadig højst besynderlig ud,« lyder det fra den førende danske møntforsker, da Videnskab.dk beder om hendes vurdering.

Ridser vækkede mistanke

Den omdiskuterede mønt bærer navnet Sponsian efter manden, som mønten portrætterer.

Hvem var Sponsian?

Mønten blev fundet for mere end 300 år siden i Transsylvanien, der engang var en fjerntliggende forpost i det romerske imperium.

Professor Paul Pearson mener, at Sponsian formentlig var en militærkommandant, der blev tvunget til at krone sig selv som kejser af provinsen Dacia. En provins, der bl.a. pga. pandemi og borgerkrig blev afskåret fra resten af det romerske imperium omkring 260 e.Kr.

Omgivet af fjender og afskåret fra Rom, overtog Sponsian måske den øverste kommando i den isolerede provins. '

For at skabe en fungerende økonomi i provinsen besluttede man at præge sine egne mønter – med den lokale hersker på. Mønter, som blev ulig de gængse mønter fra Rom.

Mønten var en del af en lille skat, der blev opdaget i 1713 og blev dateret tilbage til 200-tallet.

Indtil midten af 1800-tallet blev mønten – og Sponsian – opfattet som ægte, men der opstod tvivl, fordi mønten har et råt design med rodede inskriptioner, der ikke minder om andre ægte mønter fra romertiden.

Mønten blev derfor til sidst erklæret falsk, afvist i videnskabelige kredse og låst væk i et museumsskab på Hunterian Museum ved University of Glasgow.

Indtil nu. Den britiske professor Paul Pearson fik nemlig en mistanke, da han så fotografier af mønten.

Han kunne se ridser på overfladen, som, han mente, kunne være fremkommet ved, at mønten rent faktisk var i omløb for 2.000 år siden.

Forskere undersøgte mønten – og tre andre mønter – igen, denne gang under et kraftigt mikroskop.

Her blev det ifølge studiet i Plos One bekræftet, at mønterne havde slidmønstre, som stemmer overens med, at de har klirret rundt i pengepunge.

Mineraler på overfladen stemte desuden overens med, at mønterne har været begravet i en længere periode.

Forskerne opdagede også sulfatkrystaller, som typisk dannes, når en genstand er frataget ilt i lang tid og derefter genudsat for luft.

Dét tilsammen får altså nu de britiske forskere til at erklære de »falske« mønter og den »falske« kejser Sponsian for ægte.

»Jeg tror, vi har fastslået med en meget høj grad af sikkerhed, at de er ægte,« udtaler professor Paul Pearson til britiske The Guardian.

Støbt i stedet for præget mønt

I alt fire Sponsian-mønter blev efter sigende fundet som en del af en skat, der blev gravet frem i 1713 i det nuværende Rumænien.

Transsylvanien

Transsylvanien er et område i Central- og Nordvest-Rumænien, som afgrænses af bjergkæden Karpaterne mod nordøst, øst og syd og af Apusenibjergene mod vest. (Kort: Google Maps)

Flere af mønterne og medaljerne i skatten afbilder anerkendte romerske kejsere fra det 3. århundrede, herunder Gordian III og Filip den Arabiske, men også disse mønter er omdiskuterede.

Skatten gemte desuden på en medaljon magen til den, som i midten af 1800-tallet nåede helt til Danmark, og som Nationalmuseet i Danmark har i sine magasiner.

Altså en identisk medaljon med Gordian III på - med samme rå design som Sponsian-mønterne.

Dén medaljon betragtes i Danmark fortsat som et falskneri og taler ikke ligefrem de britiske forskeres sag.

Helle W. Horsnæs understreger, at hun ikke selv har haft en Sponsian-mønt i hænderne, men at den ser underlig ud på billeder, blandt andet fordi den højst utraditionelt for en romersk mønt tydeligvis er støbt og ikke præget.

»Med den viden, jeg har om romerske mønter og samtidige efterligninger af dem, og med den Gordian-medaljon, jeg nu har hentet i magasinerne og sidder med i hånden, ser det fortsat forkert ud,« siger Helle W. Horsnæs, der dog hilser de nye britiske analyser velkommen.

Her ses Gordian-medaljonen, som Nationalmuseet ligger inde med. (Foto: Nationalmuseet/fotograf S.Y. Amzourou)

Her ses Gordian-medaljonen, som Nationalmuseet ligger inde med. (Foto: Nationalmuseet/fotograf S.Y. Amzourou)

Forfalskning kan være lavet for at udfylde hul i historien

Helle W. Horsnæs vil ikke afvise, at forskerne har ret i, at mønterne kan have været i omløb, sådan som ridserne måske viser.

Men det kan godt være en sofistikeret svindlers værk i 1700-tallet, hvor mønterne angiveligt blev fundet – eller snarere støbt.

»Jeg tror fortsat ikke, at det er romerske mønter, og jeg tror heller ikke, at det er samtidige efterligninger af romerske mønter. De er for anderledes,« vurderer hun.

Hun tror mere på, at mønterne og medaljonerne er fremstillet i overgangen fra renæssancen, altså efter 1500-tallet, hvor man ifølge seniorforskeren »lavede mange mærkelige ting«.

»Blandt andet med det formål at fylde huller ud i historien,« som hun siger.

Hvis du synes, du tidligere har hørt om en lignende sag i Skandinavien, kan det være, fordi den minder lidt om en historie, Videnskab.dk bragte tidligere på året, hvor en svensk arkæolog mente at have fundet en mønt fra Harald Blåtands skjulte skat.

Den sag kan du læse meget mere om i artiklen Har svensk arkæolog bevist, at Harald Blåtand blev begravet med kæmpeskat i Polen?

Andre ukendte kejsere havde vellavede mønter

Visse udenlandske forskerkolleger er lige så skeptiske som Helle W. Horsnæs.

Richard Abdy, kurator for romerske mønter på British Museum, kalder arbejdet for »ren fantasi«.

»Det er cirkulær bevisførelse. De siger, at på grund af mønten er der en person, og at personen derfor må have lavet mønten,« udtaler han ifølge The Guardian.

Professor Paul Pearson erkender selv overfor The Guardian, at selvom mønten ifølge hans analyser er ægte, er Sponsians identitet »mere spekulativ«.

Positivt stemte forskere påpeger dog, at det sene 3. århundrede netop var en periode med turbulens og uro, hvor barren for at være kejser var meget lav. Dermed kan der godt have været en militærleder ved navn Sponsian, der har udråbt sig selv til kejser i en afskåret romersk provins.

Helle W. Horsnæs finder dog også den del usandsynlig. Endnu et argument, der taler imod Sponsians ægthed er nemlig, at der findes mange andre eksempler på mønter, der er præget med mere eller mindre ukendte kejsere, der har siddet i meget kort tid.

»Men de mønter er fremragende lavet, for de kunne sagtens finde ud af at lave mønter, så de fuldstændig lignede alle andre romerske mønter,« siger hun.

Alt i alt kalder hun det »lige lovligt meget« at indsætte en ny kejser på det foreliggende grundlag.

Falsknerier har også historisk værdi

Mens forsker og møntekspert Helle W. Horsnæs ikke betragter Sponsian-mønterne som ægte romerske mønter, finder hun dem stadig interessante – også selvom de kan være falsknerier fra det 18. århundrede.

For også falsknerier har historisk værdi.

»Det er også derfor, at vi opbevarer falske mønter på Nationalmuseet,« siger hun og forklarer, at falsknerier og imitationer er spændende, fordi de fortæller noget om, hvad der var eftertragtelsesværdigt i samtiden.

»Kunsthistorisk fortæller det noget om forskellige trends i tiden, når man efterligner noget. Det kender vi også i dag med modetøj, der tager 1970’erne op, eller når vi efterligner fortidens byggemetoder og dermed hiver en svunden tid frem,« slutter Helle W. Horsnæs.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk