Britiske forskere har skabt store overskrifter i medier som BBC og The Guardian med en opsigtsvækkende konklusion.
I et nyt studie konkluderer forskerne, at en omdiskuteret guldmønt, der blev fundet som del af en skat for mere end 300 år siden i Transsylvanien – og som mentes at være en forfalskning – rent faktisk er ægte.
Og hvad så?
Jo, det betyder ifølge forskerne, at den mand, hvis ansigt og navn pryder mønten, også må være ægte.
Det drejer sig ganske spektakulært sig om en romersk kejser kaldet Sponsian, der indtil videre ellers er blevet betragtet som fiktiv.
Med møntens ægthed kan man altså skrive en helt ny romersk kejser ind i verdenshistorien, hævder forskerne i et nyt studie i tidsskriftet Plos One.
»Det, vi har fundet, er en kejser. Han var en figur, der menes at være opdigtet og er afskrevet af eksperterne. Men vi tror, at han var ægte, og at han havde en rolle i historien,« udtaler professor Paul Pearson fra University College London sig til britiske BBC News.
Lignende mønt ser højst besynderlig ud
En dansk forskningskapacitet på området er langt mere skeptisk.
Helle W. Horsnæs er seniorforsker og ansvarlig for Den kgl. Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet.
I Nationalmuseets magasiner i København ligger nemlig en anden medaljon, der er med til at give Helle W. Horsnæs et ganske andet syn på sagen end hendes britiske kolleger.
»Jeg er ikke overbevist. Det skyldes, at vi faktisk har en medaljon af samme type som én af dem fra fundet i vores magasiner, og den ser stadig højst besynderlig ud,« lyder det fra den førende danske møntforsker, da Videnskab.dk beder om hendes vurdering.
Ridser vækkede mistanke
Den omdiskuterede mønt bærer navnet Sponsian efter manden, som mønten portrætterer.
Mønten blev fundet for mere end 300 år siden i Transsylvanien, der engang var en fjerntliggende forpost i det romerske imperium.
Professor Paul Pearson mener, at Sponsian formentlig var en militærkommandant, der blev tvunget til at krone sig selv som kejser af provinsen Dacia. En provins, der bl.a. pga. pandemi og borgerkrig blev afskåret fra resten af det romerske imperium omkring 260 e.Kr.
Omgivet af fjender og afskåret fra Rom, overtog Sponsian måske den øverste kommando i den isolerede provins. '
For at skabe en fungerende økonomi i provinsen besluttede man at præge sine egne mønter – med den lokale hersker på. Mønter, som blev ulig de gængse mønter fra Rom.
Mønten var en del af en lille skat, der blev opdaget i 1713 og blev dateret tilbage til 200-tallet.
Indtil midten af 1800-tallet blev mønten – og Sponsian – opfattet som ægte, men der opstod tvivl, fordi mønten har et råt design med rodede inskriptioner, der ikke minder om andre ægte mønter fra romertiden.
Mønten blev derfor til sidst erklæret falsk, afvist i videnskabelige kredse og låst væk i et museumsskab på Hunterian Museum ved University of Glasgow.
Indtil nu. Den britiske professor Paul Pearson fik nemlig en mistanke, da han så fotografier af mønten.
Han kunne se ridser på overfladen, som, han mente, kunne være fremkommet ved, at mønten rent faktisk var i omløb for 2.000 år siden.
Forskere undersøgte mønten – og tre andre mønter – igen, denne gang under et kraftigt mikroskop.
Her blev det ifølge studiet i Plos One bekræftet, at mønterne havde slidmønstre, som stemmer overens med, at de har klirret rundt i pengepunge.
Mineraler på overfladen stemte desuden overens med, at mønterne har været begravet i en længere periode.
Forskerne opdagede også sulfatkrystaller, som typisk dannes, når en genstand er frataget ilt i lang tid og derefter genudsat for luft.
Dét tilsammen får altså nu de britiske forskere til at erklære de »falske« mønter og den »falske« kejser Sponsian for ægte.
»Jeg tror, vi har fastslået med en meget høj grad af sikkerhed, at de er ægte,« udtaler professor Paul Pearson til britiske The Guardian.
Støbt i stedet for præget mønt
I alt fire Sponsian-mønter blev efter sigende fundet som en del af en skat, der blev gravet frem i 1713 i det nuværende Rumænien.
Flere af mønterne og medaljerne i skatten afbilder anerkendte romerske kejsere fra det 3. århundrede, herunder Gordian III og Filip den Arabiske, men også disse mønter er omdiskuterede.
Skatten gemte desuden på en medaljon magen til den, som i midten af 1800-tallet nåede helt til Danmark, og som Nationalmuseet i Danmark har i sine magasiner.
Altså en identisk medaljon med Gordian III på - med samme rå design som Sponsian-mønterne.
Dén medaljon betragtes i Danmark fortsat som et falskneri og taler ikke ligefrem de britiske forskeres sag.
Helle W. Horsnæs understreger, at hun ikke selv har haft en Sponsian-mønt i hænderne, men at den ser underlig ud på billeder, blandt andet fordi den højst utraditionelt for en romersk mønt tydeligvis er støbt og ikke præget.
»Med den viden, jeg har om romerske mønter og samtidige efterligninger af dem, og med den Gordian-medaljon, jeg nu har hentet i magasinerne og sidder med i hånden, ser det fortsat forkert ud,« siger Helle W. Horsnæs, der dog hilser de nye britiske analyser velkommen.
Forfalskning kan være lavet for at udfylde hul i historien
Helle W. Horsnæs vil ikke afvise, at forskerne har ret i, at mønterne kan have været i omløb, sådan som ridserne måske viser.
Men det kan godt være en sofistikeret svindlers værk i 1700-tallet, hvor mønterne angiveligt blev fundet – eller snarere støbt.
»Jeg tror fortsat ikke, at det er romerske mønter, og jeg tror heller ikke, at det er samtidige efterligninger af romerske mønter. De er for anderledes,« vurderer hun.
Hun tror mere på, at mønterne og medaljonerne er fremstillet i overgangen fra renæssancen, altså efter 1500-tallet, hvor man ifølge seniorforskeren »lavede mange mærkelige ting«.
»Blandt andet med det formål at fylde huller ud i historien,« som hun siger.
Hvis du synes, du tidligere har hørt om en lignende sag i Skandinavien, kan det være, fordi den minder lidt om en historie, Videnskab.dk bragte tidligere på året, hvor en svensk arkæolog mente at have fundet en mønt fra Harald Blåtands skjulte skat.
Den sag kan du læse meget mere om i artiklen Har svensk arkæolog bevist, at Harald Blåtand blev begravet med kæmpeskat i Polen?
Andre ukendte kejsere havde vellavede mønter
Visse udenlandske forskerkolleger er lige så skeptiske som Helle W. Horsnæs.
Richard Abdy, kurator for romerske mønter på British Museum, kalder arbejdet for »ren fantasi«.
»Det er cirkulær bevisførelse. De siger, at på grund af mønten er der en person, og at personen derfor må have lavet mønten,« udtaler han ifølge The Guardian.
Professor Paul Pearson erkender selv overfor The Guardian, at selvom mønten ifølge hans analyser er ægte, er Sponsians identitet »mere spekulativ«.
Positivt stemte forskere påpeger dog, at det sene 3. århundrede netop var en periode med turbulens og uro, hvor barren for at være kejser var meget lav. Dermed kan der godt have været en militærleder ved navn Sponsian, der har udråbt sig selv til kejser i en afskåret romersk provins.
Helle W. Horsnæs finder dog også den del usandsynlig. Endnu et argument, der taler imod Sponsians ægthed er nemlig, at der findes mange andre eksempler på mønter, der er præget med mere eller mindre ukendte kejsere, der har siddet i meget kort tid.
»Men de mønter er fremragende lavet, for de kunne sagtens finde ud af at lave mønter, så de fuldstændig lignede alle andre romerske mønter,« siger hun.
Alt i alt kalder hun det »lige lovligt meget« at indsætte en ny kejser på det foreliggende grundlag.
Falsknerier har også historisk værdi
Mens forsker og møntekspert Helle W. Horsnæs ikke betragter Sponsian-mønterne som ægte romerske mønter, finder hun dem stadig interessante – også selvom de kan være falsknerier fra det 18. århundrede.
For også falsknerier har historisk værdi.
»Det er også derfor, at vi opbevarer falske mønter på Nationalmuseet,« siger hun og forklarer, at falsknerier og imitationer er spændende, fordi de fortæller noget om, hvad der var eftertragtelsesværdigt i samtiden.
»Kunsthistorisk fortæller det noget om forskellige trends i tiden, når man efterligner noget. Det kender vi også i dag med modetøj, der tager 1970’erne op, eller når vi efterligner fortidens byggemetoder og dermed hiver en svunden tid frem,« slutter Helle W. Horsnæs.