Forskere bekymrede over skrappere karakterkrav
En række uddannelser har strammet de karakterbaserede adgangskrav for at øge kvaliteten. Forskerne mener dog, at netop disse skærpede krav risikerer at forringe kvaliteten på de gymnasiale uddannelser.

Flere uddannelser sætter nu krav om en mindste karakter til deres nye elever. Det kan medføre, at de unge bliver mere pressede og lærer mindre, siger to forskere. (Foto: Colourbox)

Flere uddannelser sætter nu krav om en mindste karakter til deres nye elever. Det kan medføre, at de unge bliver mere pressede og lærer mindre, siger to forskere. (Foto: Colourbox)

Karakterne ved Folkeskolens afgangseksamen og studentereksamen kan i fremtiden få mere betydning.

Regeringen har nemlig indført skrappere karakterkrav til unge, der vil optages på en erhvervsuddannelse. Det samme er sket på læreruddannelserne. Og nu har Københavns Universitet fulgt trop med et krav om en optagelseskarakter på mindst 6 i gennemsnit på kvote 1 til en række uddannelser. Et krav, som vil blive en realitet i 2017.

Gode karakterer er altså ved at blive alfa og omega, når unge skal tage sig en uddannelse.

Forsker bekymret over skærpede karakterkrav

Tendensen bekymrer to uddannelsesforskere. Den ene er Camilla Hutters, lektor og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet.

»Den åbenlyse konsekvens er, at færre vil tage sig en uddannelse, fordi nåleøjet bliver mindre. Når flere uddannelser hæver barren, så bliver det sværere at komme ind på en uddannelse,« siger forskeren.

Dermed bliver det vanskeligere at nå regeringens målsætning om, at flere af en ungdomsårgang i fremtiden skal tage sig en uddannelse.

Lene Hutters fortsætter:

»Det andet, der kan ske, er at det kan fremme nogle mere instrumentelle læringstilgange blandt de studerende. Det betyder, de studerende bliver meget fokusere på, hvad det præcist er, de skal kunne fra pensum for at få en god karakter til eksamen. Det giver imidlertid ikke altid den bedste læring kun at være fokuseret på eksamen.«

Udenadslære kontra forståelse af stoffet

Et eksempel på instrumentel læring er, at eleven i historiefaget kan redegøre for lærerens og lærebogens pointer om de politiske overvejelser bag Danmarks indtræden i NATO i 1949.

Men eleven kan på den anden side ikke sætte sig ind i de bagvedliggende logikker og processer. Som for eksempel hvordan et lands sikkerhedspolitik kan tage afsæt i dets geopolitiske situation – altså hvor landet er placeret rent geografisk i forhold til en eventuel trussel.

Hvis eleven ikke lærer at gennemskue den slags logikker og sammenhænge, kan han eller hun heller ikke overføre ræsonnementer til en anden sammenhæng, forklarer Lars Ulriksen.

Han er uddannelsesforsker og professor på Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.

»Det modsatte af den instrumentelle eller strategiske læring vil ofte blive kaldt en dybdeorienteret eller forståelsesorienteret tilgang. Det er en læringstilgang, hvor de studerende forsøger at trænge ned under den overflade, som bliver præsenteret for dem for at forstå sammenhænge og for at kunne koble de enkelte dele til hinanden,« siger professoren.

Et naturvidenskabeligt eksempel på en forståelsesorienteret tilgang til læring er, at eleven ved hvad de enkelte elementer i en formel eller en model, henviser til. Eleven ved altså mere end blot, hvordan en sådan opgave skal løses, når han eller hun bliver præsenteret for den til eksamen.

Læring er også at turde fejle

Fakta

Den studerende går til læringen med det formål at bruge læreprocessen til at bestå eksamen med den højest mulige karakter. Den studerendes fokus bliver at aflure, hvad de bliver bedømt på, hvad der er nødvendigt, og at handle strategisk i forhold til det. Det læringsindhold eller de aktiviteter, som ikke direkte kan ses at være fordelagtige for at klare sig, bliver skåret fra.

Camilla Hutters mener, det er en vigtig del af læringen, at eleverne fordyber sig og får mulighed for at prøve nye ideer af.

Den forståelsesorienterede læring er nemlig en dybere og ofte mere varig form for læring, som der også er brug for på arbejdsmarkedet.

Det øgede fokus på karakterer kan, ifølge forskeren, fremme en mere præstationsorienteret kultur på ungdomsuddannelserne.

»Det vil være nogle kompetencer, som man ikke udvikler i en meget præstationsorienteret kultur. For eksempel at arbejde indgående med en opgave, begå fejl og lære af det i en efterfølgende evaluering. Det hæmmer risikovilligheden hos de unge,« siger Camilla Hutters.

Forskeren beskriver, at en sådan en kultur kan:

  1. Skabe angst for fejle og betyde, at elever med dårlige karakterer vil være nervøse ved at markere sig.
     
  2. En anden konsekvens kan være, at de fagligt stærke elever i gruppearbejdet sandsynligvis vil vælge at arbejde sammen med andre fagligt stærke elever for at være sikre på at få en god karakter til eksamen.

Dermed vil eleverne kun få erfaring med at samarbejde med andre, som fagligt ligner dem selv.

Gymnasieelever er pressede i forvejen

Professor Lars Ulriksen mener at, der også er en risiko for, at de skærpede karakterkrav kommer til at tynge en gruppe unge, som i forvejen kæmper med at holde fast i lysten til at gå i skole.

»Der er i forvejen et relativt højt pres på gymnasieeleverne. Vi har i et forskningsprojekt fulgt en gruppe gymnasieelver i en årrække, og der kan man se, hvor ufatteligt trætte de er af at gå i skole på grund af det store arbejds- og karakterpres, der er i gymnasiet,« siger forskeren.

Han mener, et ensidigt fokus på karaktergennemsnit kræver, at eksamensformerne får et kvalitetsløft, hvis vi skal sikre, at de unge reelt bliver godt uddannede.

»Hvis man skal gøre det på den her måde, kræver det, at man tilrettelægger eksamen rigtigt, så de studerende kun kan bestå eksamen ved at forstå stoffet i dybden, og det er lettere sagt end gjort,« siger Lars Ulriksen.

Studerende skal forstå ikke kun bestå

I dag er der, ifølge forskeren, eksamener som studerende kan bestå uden at have forstået stoffet. Forskeren referer også til en undersøgelse lavet på DTU sidst i 1990’erne, hvor forskerne havde designet en alternativ eksamen med fokus på forståelse af stoffet.

45 procent af de elever, som bestod den traditionelle eksamen, dumpede den alternative eksamen, som lagde vægt på forståelsen.

»De havde lært at regne, men de havde ikke forstået, hvad det var de regnede på.«

Forsker: Vi skal have mere fokus på de unges kompetencer

Professor Lars Ulriksen medgiver, at der er en sammenhæng mellem et dårligt gennemsnit på studentereksamensbeviset og frafald på universitetsuddannelserne.

Skrappere karakterkrav på de videregående uddannelser kan betyde, at de unge går mere op i at kunne pensum end at opnå erkendelse. (Foto: Colourbox).

Han mener dog ikke, det er en løsning kun at vurdere mulige kommende studerende på karaktererne. I stedet bør man fra uddannelsesinstitutionernes side sætte lidt flere ord på, hvilken type studerende man ønsker at få ind på studiet.

»Det er ærgerligt med den her tendens til at fokusere på gennemsnitskarakteren og med studiefremskridtsreformens fokus på tempo, at diskussionen om kvalitet i uddannelserne bliver reduceret til noget så primitivt som karaktererne. Vi har brug for nogle lidt mere grundige overvejelser om, hvad det er for nogle kompetencer, der er vigtige at have, når man begynder på et studie, og hvilke kompetencer man skal få som et led i uddannelsen,« siger professoren.

En del af en større plan

Prorektor på Københavns Universitet Lykke Friis fortæller, at de skærpede karakterkrav, man har indført på Københavns Universitet, er en del af en samlet fempunktsplan, der skal øge uddannelseskvaliteten på universitetet.

»I forvejen er der høje karaktergennemsnit på mange af vores uddannelser, nu kigger vi de restende efter i sømmene også og strammer op, der hvor det kan bidrage til øget kvalitet,« siger Lykke Friis.

Universitet: Vigtigt at kunne ’tænke ud af boksen’

Prorektoren er enig med Camilla Hutters og Lars Ulriksen i, at dygtige studerende kan mere end at få gode karakterer, og at studerende og uddannelsessøgende skal understøttes i at få kompetencer inden for kreativ tænkning og problemløsning.

»Vi har gennem mange år arbejdet tæt sammen med gymnasierne omkring studieafklaring og talentudvikling,« siger Lykke Friis og pointerer, at det er vigtigt for Københavns Universitet, at de nye studerende ved, hvad de går ind til.

»Det er vigtigt, man ved, hvad det indebærer at læse på et universitet, ikke blot fagligt men også i forhold til arbejdsform og kompetencer. De sidste fire år har KU’s årlige Åbent Hus arrangement derfor taget udgangspunkt i studerende, der har fortalt om deres studieliv på video,« siger prorektoren og fortsætter:

»Mange uddannelser har også studiepraktik og besøgsdage, ligesom en del gymnasieelever benytter sig af muligheden for at lave deres studieretningsprojekt på Københavns Universitet. Det bidrager alt sammen til billedet af, hvad det vil sige, og hvad der kræves for at læse på universitetet.«

Lykke Friis siger, at en vigtig del af en universitetsuddannelse er at tilegne sig kritisk tænkning og solid viden. De kompetencer forsøger universitetet at styrke med projektet ’Den Gode Uddannelse’ og i en ny fempunktsplan, hvor forskernes undervisning blandt skal tages op som et punkt i MUS-samtaler.

Karakterer er stadig vigtige

Prorektor Lykke Friis mener dog, at gode karakterer i sig selv også har en betydning.

»Vi kommer ikke uden om, at grundlæggende viden og karakterer også betyder noget. Forudsætningen for at kunne tænke ud af boksen er jo, at man som udgangspunkt også ved noget om, hvad der er inde i boksen,« siger Lykke Friis, og henviser til, at det også er sådan internationalt. Skal du på udveksling som studerende, bliver du mødt med et karakterkrav.

Og den virkelighed kan man lige så godt forberede sig på i gymnasiet, mener hun.

 

Videnskab.dk's julekalender - tryk på en julekugle

Fra alle os til alle jer klimanisser: Her er årets grønneste julekalender. Giv julekuglerne et dask for at åbne dagens låge. Du kan følge julekalenderen i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Tryk på kuglerne for at åbne lågerne. Når du har åbnet en låge, kan du læse teksten ved at scrolle med musen eller swipe på mobilen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.