Forskere advarer efter Ellen Imellem: Kritiske spørgsmål må ikke gemmes væk
Trods opråb holder skaber af #videnerfandemeikkeetsynspunkt, Anja C. Andersen, fast i pointen: Man kan ikke skyde solid forskning ned med en holdning.
Ellen Imellem, DR P3, kritik, hashtag, forskning

Videnskab udvikler sig ved konstant at blive udfordret, så forskere skal undgå at sende signaler om, at viden ikke er til debat, lyder det i kølvandet på intens kritik af DR-programmet Ellen Imellem. (Foto: DR)

Videnskab udvikler sig ved konstant at blive udfordret, så forskere skal undgå at sende signaler om, at viden ikke er til debat, lyder det i kølvandet på intens kritik af DR-programmet Ellen Imellem. (Foto: DR)

I værste fald kan det gøre mere skade end gavn, at hashtagget #videnerfandemeikkeetsynspunkt i dagevis har været ét af de mest populære på blandt andet det sociale medie Twitter.

Det mener flere forskere, som frygter, at budskabet kan grave grøfter mellem videnskabsfolk og danskere uden for elfenbenstårnet i forsøget på at tage afstand fra den stærkt kritiserede DR-programserie Ellen Imellem.

»Vi skal passe på #videnerfandemeikkeetsynspunkt ikke bliver til #videnerfandmeikketildiskussion,« skriver professor Anton Pottegård fra Syddansk Universitet på Twitter.

Anton Pottegård har to bekymringer:

  1. Inden for alle typer videnskab findes forskellige tolkninger og skoler, som kan nå frem til forskellige udlægninger. Det er kampen mellem de forskellige videnskabeligt funderede synspunkter, som bringer verden fremad. 

»At man taler dette 'væk', sætter videnskaben i et kunstigt og uærligt lys,« mener han.

  1. Det kan let komme til at lyde, som om videnskab ikke skal betvivles. Men det er tværtimod selve kernen i videnskab, at tvivl og kritiske spørgsmål skaber nye veje at søge erkendelser. Tvivlen og spørgsmålene ER videnskaben, lyder det.

»På sociale medier skal vi huske alle dem, der læser med. Vi må ikke trække os, stille krav og bygge mure,« skriver han på Twitter og tilføjer:

»Vi skal […] sikre, at vi siger fra over for DR og programmet og ikke over for dialogen og nysgerrigheden.«

Professor: Vi skal lære af coronakrisen

Anton Pottegård uddyber over for Videnskab.dk:

»Det handler ikke om, at vi skal diskutere, om 2+2 giver 4 og andet, der er uanfægteligt. Men jeg synes, vi skal lære lidt af coronakrisen, hvor vi så værdien af at kunne have en god offentlig drøftelse om svære emner og kunne tage mennesker med forskellige holdninger seriøst.« 

»Man åbner godt nok en dør, når man ikke bare kører hårdt mod hårdt. Det kan betyde, at man skal have en masse diskussioner, særligt inden for sundhedsvidenskab, hvor det er svært at føre endegyldig bevisførelse for, at x virker bedre end y,« siger Anton Pottegård.

Han understreger, at han selv kan blive helt træt ved tanken om alle de afsporede diskussioner, der kan opstå.

Du har måske hørt om Brandolinis lov, som kort sagt beskriver, at det kræver 10 gange så mange kræfter at tilbagevise bullshit, som det kræver at sprede det.

»Det kan være sindssygt opslidende og frustrerende, men der er bare brug for at holde den dør åben og have den slags diskussioner, så vi bredt i befolkningen får en forståelse for den videnskabelige proces og kan sikre, at viden kommer ud, hvor den gør gavn,« mener Anton Pottegård.

Videnskab er ikke bare »et skab med viden«

#videnerfandemeikkeetsynspunkt springer ud af en harsk kritik at DR’s nye programserie Ellen Imellem.

Her bliver forskere uden at vide det sat til at forsvare videnskaben over for folk med en uunderbygget holdning, som strider direkte mod veletableret, forskningsbaseret viden.

Det bliver for eksempel påstået, at Jorden er flad, og at evolution aldrig har fundet sted.

Det er de udsagn, hashtagget er en reaktion mod – men det burde ideelt set have været lidt mere nuanceret, mener ph.d. i genetik Lasse Folkersen.

»Vi har set mange eksempler på folk, der har siddet fast i paradigmer, som kun blev korrigeret ved at blive udfordret. Det er helt centralt og en enormt vigtig besked, at videnskab faktisk ikke bare er et skab, man putter viden i, og så står det dér for evigt.«

»Inden for mit eget felt troede genetikere i årtier, at ét gen kodede for én sygdom – om det så var for at udvikle kræft eller fedme eller noget tredje.«

»Mange professorer byggede karrierer på den teori, men det har vist sig i langt de fleste tilfælde ikke at være sandt. Det var en blindgyde, og det fandt vi først ud af for et årti siden, fordi nogen sagde, ’venner, det er ikke rigtigt, det her’,« bemærker Lasse Folkersen.

På Facebook har professor Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet lagt sig i samme spor:

Svend Brinkmann, Ellen Imellem, Facebook, #videnerfandemeikkeetsynspunkt

Uddrag af et opslag på Svend Brinkmanns Facebook-side.

Deltager kritiserer hashtag

Én af deltagerne i Ellen Imellem er ernæringsekspert Morten Elsøe.

Ligesom de øvrige gæster i programmet føler han sig ført bag lyset af DR, der løj over for gæsterne og lod dem tro, at de blev udspurgt af en DR-journalist. Først dagen før, programmerne blev lagt ud på internettet, fik deltagerne at vide, at spørgsmålene reelt kom fra en skarp kritiker.

Alligevel var han én af de første til at gå imod #videnerfandemeikkeetsynspunkt, der ellers hurtigt fangede an og også spredte sig som tryk på trøjer.

»Jeg er ikke imod, at konspirationsteoretikere eller folk med en holdning, der strider imod den gængse, får taletid, tværtimod. Både fordi udelukkelse og marginalisering ikke gavner samfundet, men også fordi det i diskussionen typisk bliver tydeligt, hvad der er forskellen på god og dårlig ræsonnering,« siger Morten Elsøe til Videnskab.dk.

Hashtagget blev skabt, da professor Anja C. Andersen deltog i TV 2 News’ Presselogen, hvor hun udbrød »Viden er fandeme ikke et synspunkt!«

Udbruddet var en reaktion på, at DR P3 mener, at programmet giver en stemme til folk, der føler sig overhørt i den offentlige debat, så forskellige holdninger kan mødes.

Du kan ikke affeje forskning med et 'synes jeg ikke'

Beskrivelsen på DR P3’s YouTube-kanal lyder: »I 'Ellen Imellem' lader vi kontroversielle, anderledes og underrepræsenterede holdninger komme til orde overfor mennesker, der har en anden verdensopfattelse.«

Det er den forfejlede ligestilling mellem forskning og holdninger, som Anja C. Andersen forsøger at gå imod med #videnerfandemeikkeetsynspunkt, forklarer hun til Videnskab.dk:

»Kritikerne har ret i, at forskning jo netop trives ved, at folk er uenige. Det er det, der driver forskning fremad.«

»Vi sætter hele tiden spørgsmålstegn ved konsensus og prøver at finde ud af, om noget kan være på en anden måde. Det er nok den nuance, de frygter, går tabt,« siger Anja C. Andersen.

»Men jeg synes ikke, det ændrer på, at der er en tendens til, at journalister kan være dovne og sætte to synspunkter op som ligeværdige, selvom det ene faktisk er velunderbygget viden – for eksempel, at Jorden er rund – og det andet er bare et synspunkt. Ingen data giver belæg for at sige, at Jorden er flad.«

»Jeg mener, at det faktisk er vigtigt for befolkningen at forstå, at forskning er noget andet, som man ikke bare kan undsige sig, fordi ’det synes jeg ikke’,« uddyber Anja C. Andersen, professor i astrofysik og planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Professoren peger på den journalistiske dækning af menneskeskabte klimaforandringer som et andet område, hvor journalister nogle gange sætter to fronter op mod hinanden, som om de har lige meget rygstøtte i solid viden – selvom det er slået fast med syvtommersøm, at klimaforandringer er menneskeskabte.

Professor: Jeg forholder mig til data

Anja C. Andersen understreger, at en helt central forskel på videnskab og synspunkter er, at forskere hele tiden korrigerer deres virkelighedsopfattelse efter, hvad data viser.

Kommer nye data til, der peger på, at virkeligheden ser anderledes ud, ændrer man den kurs, man hidtil har været på.

»En grundlæggende forskel på flat eartheren og mig er, at jeg er villig til at lade alt falde, hvis data ikke verificerer, at verden ser ud, som vi troede. Han er derimod ikke villig til at forholde sig til data, specielt ikke, hvis de viser noget, som han ikke synes, de skal vise.«

»Det betyder noget for ham, om Jorden er flad. Jeg er dybest set fuldstændig ligeglad, om den er flad, rund, trekantet eller firkantet. Jeg forholder mig bare til data, og hvad de siger, og det er forskellen, som jeg synes, det er vigtigt at få frem,« siger Anja C. Andersen.

På Twitter er flere kommet med overvejelser om hashtagget - her tidligere forsker og nuværende folketingspolitiker Stinus Lindgreen (RV):

Videnskabshistoriker: Lidt absurd sidestilling

Lektor i videnskabshistorie ved Roskilde Universitet (RUC) Kasper Risbjerg Eskildsen ser sagen fra begge sider.

På den ene side virker det absurd at sidestille folks holdninger med videnskab, hvis man taler emner som Jordens form og kreationisme.

Han understreger, at der på de fleste områder er stor videnskabelig enighed om, hvad vi ved, og hvor det på den måde giver mindre mening at få forskellige synspunkter på bane.

»Det er klart, at der hele tiden er videreudviklinger, men det er sjældent, at det går ud over helt grundlæggende antagelser, som for eksempel at Jorden er rund.«

»Selvfølgelig findes der uenigheder, og videnskabsfolk har også en tendens til at understrege, hvor der er uenigheder. Det er en del af vores arbejde at afsøge grænserne for vores viden og finde nye områder, hvor der måske kan være tvivl, og hvor man kan videreudvikle videnskaben.«

»Men der er noget af et spring derfra og til at sige, at en flat earther bidrager til den diskussion,« mener Kasper Risbjerg Eskildsen.

Skepsis stiger, når videnskab berører vores eget liv

På den anden side:

Når det drejer sig om emner, der, som Anton Pottegård gør opmærksom på, er lidt længere uden for kategorien 2+2=4, så giver det ifølge Kasper Risbjerg Eskildsen god mening at tænke over, hvordan man favner uenigheden i stedet for at støde folk væk.

Kasper Risbjerg Eskildsen peger på emner, som allerede er nævnt – corona og klima.

Han nævner, at man kan se forskelligt på, hvordan der skal handles ud fra den solide viden, vi har. For eksempel ved vi, at kloden bliver varmere og varmere, men det kan diskuteres, præcis hvad vi skal gøre ved det, fordi synspunkterne blandt andet afhænger af, hvor man er i sit liv.

»Hvis man gerne vil engagere folk i at få gjort noget ved klimaforandringer, må man også forstå, at hvis man pludselig dikterer, at vi skal leve på en anden måde og indrette samfundet på en anden måde, kan det få ret alvorlige konsekvenser for nogle mennesker.«

»Er man kulminearbejder i West Virginia, lyder det ikke tiltrækkende at skulle nedlægge alle kulminerne.«

»Når skeptiske modreaktioner opstår, er det tit, hvor videnskaben blander sig i vores liv og stiller krav og forventninger til, hvordan vi bør indrette os eller leve anderledes. Når der kommer sådan en skepsis, er det værd at overveje, hvilke bekymringer den kan være udtryk for, som er værd at lytte til,« siger Kasper Risbjerg Eskildsen.

Uenigheden om opfattelsen af hashtagget kan derfor fortsætte blandt dedikerede videnskabsfolk som her, hvor to professorer i økonomi ved Københavns Universitet når frem til helt forskellige konklusioner:

Næste afsnit af Ellen Imellem handler efter sigende om evolution og er planlagt til at udkomme onsdag 1. juni.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk