Forsker: Tillid får hjerter til at banke i takt
Når to personer med tillid til hinanden arbejder sammen, begynder deres hjerter at slå i takt, viser ny dansk forskning. Forskerne er i vildrede over fænomenet.

Når to personer med tillid til hinanden samarbejder, stiger deres hjerterytme og deres hjerter begynder i høj grad at slå i takt, viser ny dansk forskning. (Foto: Shutterstock)

Når to personer med tillid til hinanden samarbejder, stiger deres hjerterytme og deres hjerter begynder i høj grad at slå i takt, viser ny dansk forskning. (Foto: Shutterstock)

Gennem menneskets evolution har samarbejde været vigtig for vores arts overlevelse. Når vi samarbejder, kan vi løse større og mere komplekse opgaver.

Det gælder lige fra at jage og fange et bytte til at bygge et hus eller dyrke jorden.

Nu viser en ny dansk undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Journal of Physiology and Behavior, at når to mennesker med tillid til hinanden samarbejder, begynder deres hjerter at banke synkront. Forskerne kan ikke selv forklare deres resultat.

»Det er jo virkelig interessant. Det er første gang, at nogen har påvist, at tillid mellem to mennesker kan ses i hjerterytmen, og vi aner ikke, hvorfor det sker. Vi ved fra andre studier, at når to personer kan lide hinanden, så efterligner de hinandens kropssprog og stemmeføring. Måske denne efterligning også sker i det autonome nervesystem, der styrer hjertets bankehastighed. Men hvordan det kan lade sig gøre, det ved vi simpelthen ikke,« siger Panagiotis Mitkidis, adjunkt på Centre for Interacting Minds ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?

Tillidsspil gav rytme til hjertet

I undersøgelsen satte forskerholdet fra Aarhus Universitet først 37 par tilfældigt udvalgte universitetsstuderende til at konstruere LEGO-biler sammen to og to. Det skulle de gøre fire gange.

Hver omgang varede 10 minutter, og undervejs målte forskerne de studerendes hjerteslag. Derefter fik de 20 par andre studerende til at følge samme procedure, dog med den ændring, at parrene skulle spille et såkaldt 'trust game' eller Public Goods Game (PGG) efter hver LEGO-session.

Fakta

Ifølge den såkaldte spilteori vil den mest rationelle spiller undlade at investere i fællespuljen og håbe på, at den anden gør det.

Det vil give det største afkast uden risiko for tab. Men undersøgelser har vist, at mange PGG-spillere har tendens til at investere i fællespuljen - også selvom de ikke kan se den anden person.

Kilde: Wikipedia.org

I et PGG-spil har hver person en sum penge, som de kan vælge at investere i fælleskassen i al hemmelighed. Pengene, der investeres, bliver forøget med en faktor, der er mindre end antallet af spillere, og derefter delt mellem spillerne.

Hvis kun én person investerer, og den anden ikke investerer, så bliver investoren fattigere, mens den anden bliver rigere. Man skal altså kun investere i fællespuljen, hvis man har tillid til, at den anden også vil investere sine penge. Reglerne fik forsøgsdeltagerne forklaret, før undersøgelsen startede. 

Resultatet viste, at:

  • Gruppen af par, der spillede PGG-spil undervejs i undersøgelsen, investerede i høj grad deres penge i fællespuljen.
     
  • PGG-gruppen havde en synkroniseret hjerterytme 85 procent af tiden, når de byggede LEGO-biler. Parrenes hjerter bankede altså for det meste på samme tid.
     
  • Hjertepulsen hos parrene fra PGG-gruppen steg synkront, da de begyndte at bygge LEGO-biler.
     
  • Gruppen, der ikke spillede PGG, havde kun en synkroniseret hjerterytme 67 procent af tiden, når de byggede LEGO-biler, og deres puls steg ikke betydeligt.

»Det er meget mystisk, og vi har svært ved at forklare det«

Den øgede puls i PGG-gruppen peger på, at det mere tillidsfulde samarbejde skaber en ophidselse, vurderer Panagiotis Mitkidis.

»Den øgede puls i PGG-gruppen kan afspejle, at det tillidsfulde samarbejde skaber en emotionel ophidselse hos deltagerne. Det er dog svært at sige, hvorfor også hjertepulsen stiger synkront. En forklaring kunne være, at pulsens stigning afspejler den risiko, man indtræder i, når man har tillid til en anden person. Det åbner jo for, at den anden person kan udnytte ens tillid. Og det skaber en øget opmærksomhed og spænding, så pulsen stiger,« siger Panagiotis Mitkidis.

Under forsøget rørte forsøgspersonerne ikke hinanden, og de sad rundt om et bord, mens de byggede LEGO, fortæller Panagiotis Mitkidis.

»Det må være noget, vi kan se eller høre på hinanden, der gør, at hjerterne synkroniseres. For under forsøget rørte parrene ikke hinanden. Det er meget mystisk, at dette sker, og vi har svært ved at forklare det.«

Vi efterligner hinanden

Det er første gang, at nogen har påvist, at tillid mellem to mennesker kan ses i hjerterytmen, og vi aner ikke, hvorfor det sker.

Adjunkt Panagiotis Mitkidis

Undersøgelsen er spændende, men det er svært at sige noget om fænomenet ud fra denne undersøgelse alene, vurderer Albert Gjedde, professor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet.

»Der er mange mulige forklaringer. Den øgede puls kan hænge sammen med, at man har en forventning om at få en succes sammen, og det får hjernen til at udskille dopamin, som øger ophidselsen og hjerterytmen,« siger Albert Gjedde. Han har ikke været med til at lave det nye studie.

Når folk bruger meget tid sammen, begynder de at efterligne hinanden og tænke på samme måde. Måske det kan være en del af forklaringen, vurderer Albert Gjedde.

»Vi tager hele tiden indtryk ind fra de mennesker, vi bruger tid sammen med og koordinerer vores adfærd indbyrdes. Det gør også, at gode venner eller et gammelt ægtepar kan afslutte hinandens sætninger. Der sker en slags kognitiv synkronisering, hvor tankegang og reaktionsmønstre bliver lig hinanden, og det kan sagtens afspejle sig i det autonome nervesystem, der jo blandt andet styrer hjertet. Men nu har forsøgspersonerne fra forsøget kun brugt kort tid sammen, så det er svært at sige, om det også er det, der sker,« siger Albert Gjedde.

Interessant forskning, men der skal mere til

Det er en interessant undersøgelse, men det kræver et forsøg, hvor der er en anden kontrolgruppe, hvis vi skal blive klogere på, hvad der forårsager fænomenet, siger Albert Gjedde.

»Det er svært at forklare, hvorfor der i højere grad er en synkronisering af pulsen blandt parrene, der spiller PGG-spillet. Men ud fra denne undersøgelse, synes jeg ikke, man kan konkludere, at det nødvendigvis skyldes tillid. Det kan lige så vel være, fordi parrene spiller et spil sammen, ud over de bygger LEGO. Det handler ikke nødvendigvis om, at de hver især investerer i fællespuljen,« siger Albert Gjedde og slutter:

»Det kunne være interessant at se lignende undersøgelse, hvor man samtidig har en gruppe af forsøgspersoner, der spiller PGG-spillet, men ikke investerer i fællespuljen, for at se om det bare er det at spille et spil sammen, der gør forskellen, eller om det er, fordi investeringen i fællespuljen inducerer tillid hos parrene.«

Tillid til fremmede gør os bedre til at samarbejde

Tillid mellem fremmede mennesker har betydning i alle niveauer af samfundet, siger Peter Dinesen, lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

»I samfund, hvor tilliden er høj, er der også en højere grad af samarbejde blandt individer. Hvis man stoler på, at folk opfører sig, som de bør, vil man også være mere tilbøjelig til at følge samme logik i ens egne handlinger. Det kan for eksempel være ved at opføre sig miljørigtigt, fordi man forventer andre også gør det. Hvis man er alene om ikke at smide skrald i naturen, gør det jo ikke den store forskel. Derfor kan samfund med en høj grad af tillid i højere grad løse problemer kollektivt,« siger Peter Dinesen.

Danmark er et godt eksempel på et samfund med en høj grad af tillid blandt individer. Men vi har også en højere grad af tillid til vores institutioner, og det lader til, at det er den høje tillid til institutionerne, der faktisk skaber tilliden i befolkningen.

»Samtidig udgør tilliden til fremmede også en del af fundamentet for en stor velfærdsstat som den danske. Hvis vi ikke stoler på, at andre generelt ikke udnytter systemet og for eksempel snyder sig til højere ydelser, er vi mindre tilbøjelige til at støtte omfordeling gennem velfærdsstaten,« slutter Peter Dinesen.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk