Affaldssortering er både godt og vigtigt. 

Men hvis vi virkelig skal have gang i den grønne omstilling, kræver det politisk indgriben og ændringer i vores alle sammens hverdag.

Sådan lyder det fra Lina Katan, der har fulgt en række danske familier for at afdække, hvad der skal til, før vi vil sortere mere af vores affald.

»Undervejs i mit arbejde har fokus udvidet sig til også at kigge mere bredt på årsagerne til, at vi i Danmark har europarekord i at producere affald,« fortæller Lina Katan og uddyber:

»I mit feltarbejde blev jeg opmærksom på, hvor svært det er for borgerne at undgå at generere affald. Affald bliver betragtet som beklageligt, men uundgåeligt. Samme indstilling kan man sige, vi har til CO₂-aftrykket fra vores forbrug: Beklageligt, men uundgåeligt.«

»Så vi skal affaldssortere, men vi skal også arbejde med den indstilling, hvis vi skal nå de klimamål, vi har sat os. Ikke ved at slå borgerne oven i hovedet, men ved at gøre et mere bæredygtigt forbrug lettere tilgængeligt,« siger Lina Katan, erhvervs-ph.d. med rødder i Dansk Affaldsforening og Aalborg Universitet.

Hjælp med afgifter og grøn mad i kantiner

Hver eneste vare, du køber, har kostet CO₂-udledning, der påvirker klimaet – og alle varer eller dele af dem ender i sidste ende som affald, vi skal af med igen, om vi så taler en ny sofa eller bare en plastikindpakket agurk fra supermarkedet.

Vi smider gerne til sortering, alt det vi orker – men langt fra alt kan genanvendes, og en del plastik kan for eksempel kun genanvendes en enkelt gang, før det alligevel ender som affald og bliver brændt, bemærker Lina Katan.

»Lige nu er det bare virkelig svært for borgerne at undgå at producere affald. Hvis vi vil lave en virkelig grøn omstilling, er vi nødt til at regulere, hvor meget affald der følger vores forbrug,« mener Lina Katan.

Hun uddyber:

»For eksempel beskytter meget af vores emballage varer, der er transporteret fra den anden side af jordkloden, og som skal være på hylderne døgnet rundt og være friske, når kunderne kommer fem minutter i lukketid sent om aftenen.«

»Det kan godt være, vi også må ændre på nogle af vores indkøbs- og madvaner. Men måske vil det ikke være så slemt, sammenlignet med hvor slemme konsekvenser klimaforandringerne indebærer,« lyder det retoriske spørgsmål fra Lina Katan.

Forskeren mener, at det mest oplagte er at indføre afgifter på engangsemballage og emballage, der er lavet på nye materialer. En afgift på CO₂ fra transporten kunne også være en mulighed.

Det vil betyde, at vi ikke altid kan få fat i de varer, vi er vant til, påpeger Lina Katan - og derfor skal vi nok til at være mere fleksible, når vi laver mad.

Inspirationen kunne passende komme fra blandt andet de store køkkener på eksempelvis offentlige arbejdspladser:

»Man bør supplere afgifter med gode eksempler på, hvordan laver man megalækker, bæredygtig mad på lokale og sæsonbestemte fødevarer, og hvordan klassiske ingredienser fint kan erstattes af andre. Eksemplerne skal demonstreres i så mange kantiner som muligt, så folk får det ind på frokosttallerknen.«

»Politikerne kan starte med at stille krav til de kantiner, de bestemmer over, det vil sige alle på kommunale og statslige arbejdspladser, samt institutioner. Dernæst bør de private følge trop,« mener Lina Katan.

Hun tilføjer, at det kunne inspirere til at ændre mad-normerne derhjemme også.

Vi skal grundlæggende ændre vores hverdag

Det er nemlig vigtigt at huske på, at der også er nødt til at ske ændringer inden for hjemmets fire vægge.

»Hvis vi for alvor skal bringe mængden af affald ned, skal vi grundlæggende lave om på den måde, vi lever vores hverdagsliv på og sænke det tempo, vi skifter vores ting ud i og i det hele taget købe mindre nyt.«

»Det er meget svært at gøre for en person eller en familie, så det kræver, at politikerne træder til med regler og viser vejen frem i langt højere grad, end de gør i dag,« mener Lina Katan.

Ifølge Lina Katan kunne politikerne for eksempel gøre det lettere for os at genbruge mange andre ting end tøj; byggematerialer er et eksempel, for hver gang vi istandsætter, hiver vi både nye ting ind og skaber affald ved at smide ud.

Det kunne også gøres lettere for os at dele og eje ting i fællesskab.

»Når man ejer ting i fællesskab, har man mulighed for at investere i produkter af god kvalitet, som kan repareres, og som det giver mening at reparere og vedligeholde. De opgaver bliver også mere overkommelige, når man tager sig af dem sammen med andre,« påpeger forskeren.

Hun nævner mere specifikt til politikere, der måtte læse med, at lovgivning kunne skubbe på, hvis man i bygningsreglementet dikterer, at der i nybyggede områder skal etableres fælles vaskeri, fællesrum med køkkenfaciliteter, redskabsskur og parkeringspladser øremærket til delebiler.

Hvis du vil have tips til, hvordan du selv kan leve lidt mere nøjsomt uden at få et fattigere liv, kan du læse en lang række råd fra Aarhus Universitets Jessica Aschemann-Witzel i artiklen Professor: Dit forbrug kan være med til at redde verden.

Forsker rykkede ind i 12 danske hjem

Lina Katan udtaler sig på baggrund af indgående kendskab til 12 personer fra Vejle og København, som hun har fulgt i deres hverdag som en del af arbejdet med sin ph.d.-afhandling.

Lina Katans forskning er endnu ikke publiceret og mangler dermed er blive gennemset af fagfæller, der så at sige siger god for indholdet. Men tre studier er på vej ud til videnskabelige tidsskrifter.

Hun har været med sine deltagere på indkøb, lavet mad med dem, ryddet op og smidt ud, kigget ind i deres skabe, spurgt til deres overvejelser om bæredygtighed.

Feltarbejdet bruger man tit i samfundsvidenskab til at komme ind under folks typiske parader, som man ellers kan støde på i for eksempel en spørgeskemaundersøgelse.

I sådan en har vi alle sammen tendens til at svare, hvad der får os til at fremstå fra vores bedste side, eller hvordan vi tror, vi handler – eller bare bekræftende på, hvad forskerne spørger om.

Vi har for travlt til at gå op i miljø og klima

Ud fra sin forskning kan Lina Katan se og høre, at rigtig mange af os gerne vil leve mere bæredygtigt, men det ryger bare i baggrunden i en travl hverdag.

Det bliver hurtigt vigtigere at nå alle sine planer, at få afleveret børnene i børnehave eller at få holdt den fede fest og få overstået den kedelige oprydning bagefter uden den store affaldssortering.

Samtidig vil gerne skifte til et nyt fjernsyn, den seneste iPhone eller rive det halvgamle skur ned, fordi det er lidt federe med et nyt; alt sammen noget, der holder vores forbrug oppe.

Vores syn på, hvad der gør vores hverdag fed, er på den måde med til at gøre dyngerne af affald større og større.

Derfor er der brug for, at politikerne skruer op for både regler og retorik, mener Lina Katan. Vi skal videre fra, at vi bare skal tænke lidt grønnere, spare lidt på energien eller blande lidt grøntsager i frikadellefarsen.

»Problemet er, at vi i den travle hverdag er optaget af alt muligt andet, som føles tættere på end klimakrisen. Der er ganske enkelt for langt op til det store klimaansvar. Politikerne har forsøgt sig med at appellere til folks gode vilje, men det skal være meget mere håndfast og gennemgribende, for eksempel ligesom vi har set det under corona,« mener Lina Katan og uddyber:

»Det var heller ikke så fornøjeligt for den enkelte at bære mundbind, holde afstand og arbejde hjemmefra. Men vi gjorde det, fordi der blev lavet regler og kommunikeret med en tydelighed, som fik alle til at forstå, at det var nødvendigt. Det er det virkelig også med den grønne omstilling. Vi har bare ikke forstået det endnu,« siger Lina Katan.

Politikere bør gå forrest med gode eksempler

Politikerne skal ikke bare udstikke regler og retningslinjer for at skabe mindre affald, få os til at spise mindre oksekød, genbruge mere og køre mindre i bil.

De bør også gå forrest med det gode eksempel og sørge for, at man på Christiansborg viser, at man kan affaldssortere, og at man spiser grønt og lokalt i kantinen.

Vi skal spise meget mere grønt og mindre kød og radikalt ændre vores landbrug, hvis vi skal undgå, at vores madvaner hærger miljø, klima og biodiversitet, lyder opråbet fra 37 af verdens førende forskere i den såkaldte EAT-Lancet-kommission. At spise mindre kød er en simpel måde at hjælpe klimaet, understreger forsker fra Oxford. (Grafik: Videnskab.dk)

Ifølge Lina Katan peger forskning nemlig på, at magtpersoner er rollemodeller, og at deres eksempel kan påvirke os alle sammen.

»Det er faktisk en katastrofe, at man ikke går forrest sådan et sted som Christiansborg. Når man ikke vil indføre kødfri dage eller poster lige så mange penge i vejnettet som i den kollektive trafik, sender man signaler om, at det er okay at tage omstillingen i små skridt, og at forandringerne ikke må opleves for voldsomme,« siger Lina Katan og fortsætter:

»Signalet bliver, at vi kun vil den grønne omstilling, så længe vi kan gøre nogenlunde, som vi plejer. Det smitter af på folk derude. Det bliver okay at gøre det, vi opfatter som normalt, også selvom vi godt ved, at det ikke er bæredygtigt.«

»Det er urealistisk at afværge klimakrisen uden at lave noget om, og den kommunikation bør være tydelig fra politikerne, hvis danskerne skal være med på den grønne omstilling,« lyder analysen fra Lina Katan ud fra arbejdet med de 12 danske familier.

Virksomheder kan starte grøn omstilling

Det giver grundlæggende god mening at forsøge at nedbringe mængden af affald, mener seniorforsker Lars Kjerulf Petersen fra Aarhus Universitet, da han hører om Lina Katans pointer.

Det har faktisk været videnskabens syn på vores forbrug i årtier, at vi skulle undgå at købe, derefter forsøge at genbruge de samme ting andre steder, så genanvende dem til at skabe nye ting og først til sidst smide ud, beretter han.

Det giver også god mening, at politikerne kunne sætte nogle andre rammer, som kunne få os alle sammen til at handle anderledes, lyder det fra Lars Kjerulf Petersen.

Men ansvaret og muligheden for at skubbe på den grønne omstilling ligger også mange andre steder, bemærker han. Blandt andet hos virksomhederne.

Seniorforskeren nævner som eksempel, at økologi herhjemme først for alvor fik vind i sejlene, da COOP satte prisen på en liter økologisk letmælk ned. Det åbnede pludselig folks øjne for, at økologiske produkter kunne være til at betale.

»Det skete ikke med politikerne som forbillede, men det var virkelig noget, der satte skub i tingene,« bemærker Lars Kjerulf Petersen, der i 17 år har forsket i emner relateret til grøn omstilling.

»Man kunne også bede plastikindustrien om at sørge for kun at producere plastik, der kunne genbruges noget mere. I en verden med 7 milliarder mennesker – eller bare et land med 6 millioner mennesker – er det altså svært at forestille sig, at vi alle kan blive selvforsynende, så vi kommer ikke uden om at bruge emballage.«

»Vi har brug for mange forsyningskæder, og det giver risiko for spild, hvis vi ikke pakker varerne godt ind,« siger Lars Kjerulf Petersen, seniorforsker på Aarhus Universitets Institut for Miljøvidenskab.

Virksomheder kan også skrue på andre knapper. De kan give deres ansatte gratis grøn rådgivning, abonnementer på delebiler eller kortere arbejdsdage, så landets ansatte havde mindre travlt og færre penge at forbruge af.

Det har professor Jens Friis Lund fra Københavns Universitet foreslået i artiklen Forskere: Drop klimakompensation – brug pengene i Danmark i stedet.

Du har også selv et ansvar

Lars Kjerulf Petersen understreger dog, at den grønne omstilling også skal drives af dig og mig.

Du kan i dit privatliv især være opmærksom på de tre store B’er: Bøf, bil og bolig, som du kan læse gode råd til i en anden artikel på Videnskab.dk.

Seniorforskeren mener, du skal være ekstra opmærksom på transport, for din bil er én af de store syndere, når det kommer til CO₂-udledning. Det kan vi generelt godt blive bedre til at huske os selv på uden nødvendigvis at pege fingre ad politikerne, bemærker Lars Kjerulf Petersen.

»Jeg sad forleden på Amager og overhørte en samtale mellem tre veninder, der brokkede sig over, at det var umuligt at komme gennem trafikken i sin bil. De sad lige ved siden af en metrostation. Der må man bare sige, at det ikke kun handler om infrastruktur, men om at tænke sig om og bryde indgroede vaner.«

»Vi har brug for politikere til at lede vejen, ja, men noget af ansvaret påhviler altså også forbrugerne,« understreger han.

I Videnskab.dk's gratis Facebook-gruppe Red Verden kan du læse om videnskabens seneste bud på løsninger på verdens problemer og diskutere dem - og hvordan du selv kan bidrage - med over 6.000 andre danskere.

Lars Kjerulf Petersen tilføjer, at hans forskning viser, at lige præcis Lina Katans afsæt – affaldssortering – er noget, vi rigtig gerne vil. Det er til at overskue, og det føles meningsfuldt, når madaffaldet ryger i den rigtige container.

Og så er det vigtigt at få genanvendt så meget som muligt.

Umuligt at redde verden fra skraldespanden

Mens Lina Katans forskning viser det samme, holder hun også fast i grundpointen i sin afhandling, der er opstået, efter hun har delt hverdag med de 12 danske familier:

Hvis vi vil have en ordentlig grøn omstilling, er vi nødt til også at se på vores kultur og de grundlæggende rammebetingelser for at leve bæredygtigt. Lige nu overlades alt for meget til et individuelt, ansvarligt valg, mener hun.

»Vi kan ikke nøjes med at sortere affaldet. Vi skal også sørge for, at affaldet reelt kan genanvendes, og ikke mindst at mængderne reduceres. Vi kan ikke redde verden fra bunden af skraldespanden,« siger hun.

Hvis du vil læse mere om afhandlingen eller modtage nyhedsbreve, når der er nyt, kan du hoppe ind på projektets hjemmeside.