Forsker slår alarm: Stop salg af smertestillende medicin i supermarkeder
Potentiel farlig medicin sælges uden recept og ordentlig information om bivirkninger, advarer professor i nyt studie.
håndkøbsmedicin smertestillende indlægssedler sprog apoteker lægemidler

Indlægssedler i potentiel farlig medicin, som kan købes i kiosker, er så uforsvarlige, at salges bør stoppe, siger forsker. (Foto: Anne Ringgaard / Videnskab.dk)

Indlægssedler i potentiel farlig medicin, som kan købes i kiosker, er så uforsvarlige, at salges bør stoppe, siger forsker. (Foto: Anne Ringgaard / Videnskab.dk)

Panodiler, Kodimagnyler og Ipren er smertestillende lægemidler, der kan købes uden recept i danske supermarkeder og kiosker. 

De smertestillende midler kan være farlige og give forgiftninger, hvis de bruges forkert. Men forbrugerne bliver ikke ordentligt informeret om det. 

Den eneste lovpligtige information - produkternes indlægssedler - er nærmest umulig at forstå, viser en analyse, der netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Qualitative Health Communication. 

Indlægssedlerne er så svære at læse, at salget af de mest risikable smertestillende håndkøbsmidler bør rykkes væk fra supermarkeder og kiosker, konkluderer forskeren Karen Korning Zethsen. 

I stedet bør de kun kunne købes på apoteker, hvor personalet er uddannet til at rådgive kunderne, mener hun.

»Jeg siger ikke, at de nødvendigvis skal være på recept. Jeg siger bare, at de skal sælges et sted, hvor der er mulighed for rådgivning,« siger Karen Korning Zethsen, der er professor på Aarhus Universitets School of Communication and Culture.

Hjerteinsufficiens og åndedrætsdepression

Advarslen om at stoppe salget af smertestillende midler i supermarkeder kommer efter, at Karen Korning Zethsen har analyseret sproget i indlægssedlerne, som er den eneste information, forbrugerne får om brug og bivirkninger, når de køber håndkøbsmedicin.

I analysen giver professoren adskillige eksempler på tvetydige eller uforståelige formuleringer på indlægssedlerne til syv smertestillende håndkøbsprodukter. 

Det er blandt andet Kodimagnyl, Treo, Ibumax, Arax Junior og Acivir.   

Indlægssedlerne er fyldt med: 

  • Sammensatte navneord som »blødningsforstyrrelser«, »overfølsomhedsreaktioner« og »medicinoverforbrugshovedpine«
  • Lægefaglige udtryk som »hjerteinsufficiens«, »symptomatisk behandling« og »åndedrætsdepression«.
  • Alt for detaljerede lægefaglige forklaringer i parenteser som »Lægemidler, som nedsætter forhøjet blodtryk (angiotensin-II-receptorantagonister som f.eks. losartan)«
  • Vage udtryk, som det er overladt til brugeren selv at fortolke. Det er for eksempel op til forbrugeren at vurdere, hvornår fordele opvejer risici i denne sætning: »Brugen af Acivir créme bør kun overvejes, når de potentielle fordele vejer tungere end muligheden for ukendte risici.« 

»Der står også ‘Kontakt lægen, hvis du er ældre’. Men hvornår er man ældre? Eller der står ‘kontakt lægen ved længerevarende brug.’ Men hvornår har man taget noget gennem længere tid. Den slags vage beskrivelser lader forbrugeren i stikken,« siger Karen Korning Zethsen.   

»Flere, end man tror, har problemer med at læse og forstå informationen i indlægssedlerne. På apoteket vil de ansatte ofte kunne vurdere, hvem der har brug for ekstra rådgivning,« tilføjer hun.

Indlægssedlerne er ikke en hjælp 

Informationen er så svær at forstå, at indlægssedlerne ikke lever til lovgivningen, siger professoren. 

»Ifølge EU-lovgivning skal indlægssedlerne være skrevet, så informationen er klar, forståelig, og så den gør brugerne i stand til at bruge produktet rigtigt,« siger Karen Korning Zethsen.

»Men sedlerne lever ikke op til reglerne. De er ofte ikke en hjælp for brugeren. De er for eksempel fyldt med vanskelige ord, som en stor del af befolkningen ikke forstår.«  

Et andet problem er, at mange slet ikke læser indlægssedlerne, viser Karen Korning Zethsens forskning også. Det kan du læse om i en tidligere artikel på Videnskab.dk.

»Jeg synes, at der er et problem med signalværdien i, at produkterne sælges i supermarkeder. Jeg tror, at mange mennesker tænker, at de slet ikke er farlige, fordi enhver kan gå ind og købe dem uden recept, og at de derfor ikke behøver læse indlægssedlerne,« siger Karen Korning Zethsen. 

»Vi ser rigtig mange forgiftninger«

Andre EU-lande har ifølge Karen Korning Zethsen en strammere politik. For eksempel er Danmark det eneste EU-land, som tillader, at supermarkeder og kiosker sælger Kodimagnyl. I andre EU-lande må det smertestillende middel kun sælges på apoteker. 

Kim Dalhoff, der er klinisk professor på Bispebjerg Hospital, er helt enig med Karen Korning Zethsen i, at den danske politik på området er for lempelig. 

»Jeg har ment i mange år, at man bør begrænse salget af en række smertestillende håndkøbsprodukter til apoteker, hvor personalet kan rådgive om brugen,« siger Kim Dalhoff og uddyber: 

»Det er vigtigt, at forbrugeren er informeret ordentligt. Lægemidlerne er ikke farlige, hvis man holder sig inden for grænserne for, hvor meget man maksimalt må tage. Men hvis man ikke følger anbefalingen og tager for mange, kan det føre til kroniske forgiftninger. Og der er ikke særlig langt fra normal dosis til overdosis.«

»Vi ser rigtig mange forgiftninger, hvor patienter har skaffet kodimagnyler eller piller med paracetamol, som de tror er ufarlige,« siger professoren. 

»Indlægssedler er latterlige«

Udover risiko for forgiftning, hvis man tager for meget på en gang eller over en længere periode, kan brugen af smertestillende håndkøbsmidler være problematisk, hvis man tager anden medicin samtidig, siger klinisk professor Kim Dalhoff. 

»Det er noget, de kan advare om på apoteket, hvor de kan spørge ind til, om man får anden medicin. Den slags advarsler får man ikke af en kioskejer. Når man ikke får nødvendig rådgivning, er det ekstra vigtigt, at informationen på indlægssedlerne er i orden,« siger han. 

Men informationen er slet ikke i orden, siger også Hanne Thorsen, der tidligere forsket i forståeligheden af lægefaglig information

»Indlægssedler er generelt latterlige, synes jeg, både fordi de ofte benytter et lægefagligt sprog, som mange ikke forstår, men også fordi de er ekstremt lange og skrevet med så lille skrift, at man nærmest ikke kan læse dem,« siger Hanne Thorsen, der  er pensioneret læge og tilknyttet Københavns Universitets Afdeling for Almen Medicin. 

»Jeg skal bruge lup for at læse de små bogstaver. Det er vanvittigt. Når det handler om håndkøbsmedicin, er det jo frygteligt, fordi der ikke mulighed for at spørge nogen til råds, hvis man køber det i supermarkedet,« tilføjer hun. 

Lægfolk forstår ikke lægesprog

Hanne Thorsens forskning viser, at ord, der er almindelige at bruge for læger, ofte er helt uforståelige for lægfolk. Helt specifikt har hun testet det på elever på voksenuddannelsescentre (VUC). 

Hun giver et eksempel på, hvordan lægefaglige ord, som dem, der står på indlægssedlerne, kan være svære at forstå for folk uden en medicinsk uddannelse. 

»Et udtryk som ‘ukompliceret blærebetændelse’ betyder noget specifikt, når læger bruger det, nemlig at det er en blærebetændelse, der for eksempel ikke er gået op til nyren. Men det forstår man ikke, hvis man ikke har en medicinsk baggrund,« siger Hanne Thorsen. 

»Så tror man måske, at ‘ukompliceret' betyder, at det er noget uskyldigt, som ikke behøver behandling. Men det er stadig en blærebetændelse, som i de allerfleste tilfælde skal behandles,« fortsætter hun.

Informationen på indlægssedlerne er ind imellem så kikset, at det er sjovt, siger Hanne Thorsen, som husker et eksempel fra indlægssedlen i det smertestillende håndkøbsprodukt Panodil Zapp:

»Panodil Zapp er enterotabletter. Entero betyder, at de først opløses, når de kommer ned i maven. På indlægssedlen var det oversat til, at de har forsinket udløsning,« griner hun.

Reglerne bliver ikke håndhævet ret godt

Sine Jensen, der er seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, har også læst Karen Korning Zethsens analyse, som viser, at indlægssedlerne ikke lever op til kravet om, at de skal være brugervenlige.

Hun er ærgerlig over, at indlægssedlerne er så uforståelige, som analysen viser. 

»Lovreglerne på området er ret skrappe. Det ligger klart, at indlægssedlerne skal være læsbare og forståelige. Men noget tyder på, at Lægemiddelstyrelsen ikke håndhæver reglerne ret godt,« siger Sine Jensen, der har ansvaret for sundhedsområdet i Forbrugerrådet. 

Forbrugerrådet Tænk har hele tiden været imod, at potentielt farlige smertestillende lægemidler må sælges i supermarkeder og kiosker, fortæller hun:

»Vi er fuldstændig på linje med Karen Korning Zethsen og Kim Dalhoff. Vi har været imod øget liberalisering af håndkøbsmidler, lige siden det i 2001 blev lovligt at sælge produkterne i supermarkeder,« siger Sine Jensen. 

Med tiden er det dog blevet svært at trække salget tilbage, påpeger hun. 

»Vi kan se, at det er kommet for at blive. Som forbrugere er vi nu blevet vant til, at vi kan købe det alle steder, så det er svært at rulle tilbage.«

Indlægssedlerne skal være forståelige

Lægemiddelstyrelsen har ansvaret for at holde kontrol med, at indlægssedlerne lever op til reglerne. 

Videnskab.dk har forelagt styrelsen den nye analyse af indlægssedler i håndkøbsmedicin. Enhedschef Hanne Lomholt Larsen vil tage forskningen i betragtning, siger hun. 

»Det er bestemt vigtigt, at man kan forstå indlægssedlerne, uden at man har en sundhedsfaglig baggrund. Indlægssedler skal afspejle det faglige produktresume, som angiver, hvordan lægemidlet skal anvendes, og hvilke bivirkninger man kan forvente,« siger Hanne Lomholt Larsen og fortsætter: 

»Derfor tager vi dette input med os i det videre arbejde, når vi kontrollerer lægemiddelvirksomhedernes indlægssedler.« 

Beslutningen om, at visse smertestillende lægemidler ikke kun skal sælges på apoteker, men også i supermarkeder og kiosker, blev truffet af Folketinget i 2001 i forbindelse med en liberalisering af markedet for håndkøbsmedicin. 

Videnskab.dk kontaktede for to uger siden sundhedsordførerne fra de partier, der i sin tid vedtog liberaliseringen af håndkøbsmedicin, for at høre deres holdning til at lægemidlerne sælges i supermarkeder og kiosker uden ordentlig information om brug og bivirkninger. Men i skrivende stund er ingen af dem vendt tilbage på henvendelsen. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk