Forsker: For nogle er løb efterhånden mere en kult end en hobby
Ifølge forskeren bag denne artikel løber nogle ikke for fornøjelsens skyld mere. En ganske enkel aktivitet flyder i dag over med gadgets og specialudstyr.
Motion løb sport industri balance arbejde neoliberalisme konkurrencepræget afslapning angst stress sociale medier pres resultater fritidsaktiviteter sundhed madlavning udholdenhed

For nogle er løb blevet en måde at opnå social status gennem et image eller et personligt brand. (Foto: Shutterstock)

For nogle er løb blevet en måde at opnå social status gennem et image eller et personligt brand. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Udholdenhedsløb er in. Fitnessentusiaster og eliteløbere bruger weekenden på at tonse gader, stræder og parker rundt.

De træner til det næste ultramaraton, mud race eller den næste ironman.

Løbere påstår ofte, at de løber som en flugt fra dagligdagens stress og trummerum, for at opleve frihed, og at løb er en god måde at meditere.

Men i min nyligt publicerede ph.d.-afhandling undersøger jeg, hvad det i virkeligheden er, som motiverer nogle af os til at løbe hundredevis af smertefulde kilometer i vores fritid - uanset vejr eller vind. 

Her dukker et ganske andet billede op.

Min forskning afslører, at løb er blevet en måde at opnå social status ved at skabe et image eller et personligt brand.

Løb bruges til at skabe et personligt brand

Selv om de fleste løbere påstår, at de kun konkurrerer med sig selv, bruger de ofte deres personlige brand til at konkurrere med andre.

Det gælder ikke kun, når de løber, men også i konkurrencen om jobs, uddannelse og endda dates i vores konkurrenceprægede og individualiserede neoliberale samfund.

De social medier og apps som eksempelvis Strava, der skaber forbindelse mellem millionvis af løbere, bliver i stigende grad brugt til dette formål.

Personlige brands finder også vej ind i andre af livets områder.

Tag for eksempel madlavning. Engang nød vi at lave og dele enkle, ukomplicerede måltider med vores venner. I dag handler det om de nyeste trends inden for ingredienser, komplicerede opskrifter og sofistikeret køkkenudstyr, der bliver brugt til at demonstrere vores ekspertise og viden - ofte på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver vi så stressede i det moderne samfund?

Løb er understøttet af en kæmpe industri

Løb og motion plejede også at være enkelt - noget, vi kun brugte kort tid på hver uge. Men ligesom madlavningen er løbesport understøttet af en kæmpe industri.

Vi behøver jo egentlig ikke særligt udstyr for at løbe - i teorien kan vi jo løbe barfodede.

Alligevel er en hel industri vokset op omkring løbesporten - en industri, som sælger sko, træningstøj og udstyr, løbeoplevelser, kostråd og endda træningsferier.

Det er derfor ikke så mærkeligt, at løb bliver fremstillet på en forskønnende, idealiserende måde i både reklamerne og de offentlige sundhedskampagner, der ofte fortæller de samme historier som løberne selv.

De antyder, at løb handler om at være fri fra det moderne samfunds krav om konkurrencedygtighed, produktivitet og disciplin. At det handler om at finde fred naturen blandt andre ligesindede personer.

Adidas UltraBOOST Energy from the Ground Up. (Video: YouTube)

Forskningens udformning

Min forskning er baseret på analyse af logbøger og interviews af 33 løbere; på fagsprog kaldes det 'kvalitativ forskning'. Kvalitativ forskning er baseret på uddybende informationer snarere end en stor mængde data.

Løberne kommer fra USA, Australien, New Zealand, Sverige, Danmark, Finland og Storbritannien.

Jeg besøgte også også ironman-konkurrencer, forhindringsløb og deltog endda i et ultramaraton som del af min forskning.

Udholdenhedsløbere fokuserer typisk på, hvor hurtigt og hvor langt de skal løbe. De måler og kvantificerer konstant deres løb.

En løber fortalte mig, hvor svært hun havde ved at løbe bare for fornøjelsens skyld og uden at se på sit sportsur. Hun tilstod, at hun ville give op og tage hjem, hvis batterierne i hendes ur løb tør.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Samtlige løbere kvantificerede deres løbeturer

Samtlige løbere i mit studie kvantificerede (målte) deres løbeture på lignende måder, og alle med undtagelse ef én eneste deltog i konkurrenceløb, hvor der blev taget tid.

Jeg opdagede også, at løberne benytter koncepter, der er associeret med neoliberal tænkning - produktivitet, effektivitet og konkurrence - når de beskriver deres hobby.

De taler om at ‘investere’ tid og penge i udstyr og træning for at opnå det bedste afkast - økonomiske termer, der typisk er associeret med arbejde.

Løb viser, hvor produktive vi er

Men hvorfor?

I et neoliberalt samfund oplever vi et næsten konstant pres for at være produktive, effektive og konkurrencedygtige. 

Dette pres har vist sig at være umuligt for mange løbere at modstå, og det forandrer deres opfattelse og nydelse af løbeturene.

Løb bliver i stedet en måde, de kan vise, hvor produktive de er, og løberne bruger deres resultater til at opbygge deres personlige brand og til at konkurrere med andre om status.

Jeg granskede også, hvordan løbere gør det. Det er ikke usædvanligt at se resultater fra et motionsløb på et CV eller en datingprofil. 

Managementkonsulentvirksomheder praler også af deres medarbejderes resultater - på trods af at der ikke er en klar sammenhæng mellem at være en god løber og en god konsulent. Det er tilsyneladende facaden, der tæller.

Ingen af os er helt frie i vores valg

Der er ingen, som tvinger os til at deltage i udholdenhedsløb, men ingen af os er helt frie i vores valg.

I et samfund eller en gruppe er der altid idealer eller normer, som tilskynder os til at træffe det ene valg frem for det andet. 

I et neoliberalt samfund er økonomiske idealer som produktivitet altafgørende.

Så selv om der er mange årsager til, at vi vælger at deltage i udholdenhedsløb (blandt andet en følelse af frihed), gør mange det, fordi løb er noget, som de vil blive belønnet socialt for.

LÆS OGSÅ: Eksperiment: Så let bliver et samfund opdelt

Husk, at du bidrager til konkurrencekulturen, når du deler dine resultater

Vi ved, at flere og flere af os lider af stress, angst og udbrændthed - selv i samfund med en tilsyneladende god balance mellem arbejde og privatliv.

Utallige studier viser, at løb og motion fremmer den mentale sundhed, og derfor ofte bliver anbefalet mod stress, angst og depression - burde vi så ikke løbe mere?

Ikke nødvendigvis. Måske er grunden til, at vi er så stressede, at de måder, vi plejede at slappe af - løbe, spise sammen med venner og så videre - i dag er konkurrenceprægede og en smule som arbejde.

De vælter balancen mellem arbejde og liv hen imod arbejde, selvom vi føler, at vi opnår mere balance.

Så husk på, at du risikerer at bidrage til at gøre vores fritidsaktiviteter mere anstrengende og angstprovokerende, næste gang du lægger dine fantastiske løbsresultater eller lækre måltider ud på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: 'Pinball-effekten': Derfor ødelægger sociale medier din koncentration

Løb for fornøjelsens skyld

Vi forkaster ofte ting som mindfulness, selvhjælpseminarer og meditation - der skaber produktive, konforme indbyggere og millionærer blandt arrangørerne, som neoliberale aktiviteter.

Men det samme gælder for løbesport.

Men når det er sagt, så kan det stadig være rigtig sjovt og sundt at løbe - hvis vi vel at mærke løber for fornøjelsens skyld og uden måling og timing.  

Carys Egan-Wyer hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Derfor er CrossFit en slags kult

LÆS OGSÅ: Professor: Motion kan både forebygge og bremse flere kræftformer

LÆS OGSÅ: På med løbeskoene: Blot én tur om ugen reducerer risikoen for tidlig død

The Conversation
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk