Det sker tit, at planer om at sætte vindmøller op udløser heftige debatter i det lokale område:

Udsigten ryger, naturen vil lide, møllerne vil skade mennesker, processen har været uigennemskuelig, og hvorfor kan de møller ikke bare komme op ude på havet i stedet for på land?

Meget tvivl kunne måske blive ryddet af vejen, hvis myndighederne sørgede for at kommunikere ordentligt, før processen går i gang, lyder det fra forsker Kristian Borch i en artikel på Videnskab.dk. 

En løsning kunne være at stable et rejsehold på benene af eksperter, der tager rundt og klæder kommuner og interesserede danskere på, så de er helt inde i regler og fordele og ulemper, når der skal planlægges lokale vindmøller.

På den måde kunne folk få svar på deres spørgsmål, og projekterne kunne komme sikrere i havn til gavn for den grønne omstilling, foreslår Kristian Borch.

»Kommunerne og mange andre har ikke kompetencerne til at gøre det ordentligt. Tænk, hvis folk kunne henvende sig et sted og sige, ’vi tror faktisk, vi har noget plads her, og vi vil gerne tjene nogle penge på grøn strøm, kan I hjælpe os?’ Det ville være fantastisk,« siger Kristian Borch, freelanceforsker og ekstern lektor ved Aalborg Universitet.

Rejsehold gav tiltrængt information

Forskerens tanker er måske ikke helt tossede, hvis man kan tage tidligere erfaringer for gode varer.

Kigger man bare få år tilbage, havde Danmark faktisk sådan et rejsehold, som fungerede godt.

Jens Pouplier var med til at udtænke rammerne for rejseholdet frem mod starten i 2008, da han var ansat som fysisk planlægger i Naturstyrelsen.

Han endte også med at være en del af holdet, som frem til 2014 rejste rundt til kommuner og deltog på borgermøder for at fortælle om regler, og om hvad vi reelt ved om vindmøller og konsekvenserne af at sætte dem op.

Hans oplevelse var, at der blev sat pris på rejseholdet rundt om i lokalområderne. Først blandt embedsmænd i kommunerne, som var rejseholdets fokus i starten, og senere på over 75 borgermøder, hvor private kunne lufte deres bekymringer.

»Det var ikke nødvendigvis sådan, at vi fik overbevist de mest skeptiske blandt borgerne til møderne, og det var heller langt fra altid, man lykkedes med overbevise flertallet, hvis de var imod. Men der blev sat pris på, at der var nogen tilstede, der vidste noget,« husker Jens Pouplier, der i dag arbejder i det private erhvervsliv.

Danskernes største bekymringer for vindmøller, kortlagt gennem analyser på Facebook, som du kan læse mere om i artiklen Vindmøller skaber vrede på Facebook – hvordan kan de få medvind? (Grafik: Studie i Energy Policy/Thøger Junker, Videnskab.dk)

 

»Man gik fra at have borgermøder, hvor forvaltningen nogle gange sagde, det ved vi ikke eller ’øhbøh’ til i det mindste at få noget information på bordet og noget, man kunne snakke ud fra. Måden var ikke at stille sig i opposition, men at fremlægge den viden, man nu har, så sagligt og nøgternt, man nu kan. Og så i øvrigt forsøge at være imødekommende,« fortæller Jens Pouplier.

Mulighed for at blive hørt

En vigtig pointe i arbejdet var at mindske den store afstand, man kan opleve både som kommune og som interesseret eller bekymret dansker hen til de myndigheder, som centralt er inde ovre planlægningen af vindmøller i Danmark.

Og fortælle om de regler man er underlagt, hvis man vil være eller bliver gjort til en del af den grønne omstilling.

»En af de største frustrationer er ofte følelsen af, ikke at blive hørt. Var der en pause, så kunne jeg godt nogle gange gå hen til nogle af dem, de var mest skeptiske, for at få sat ansigt på, både fra mig og dem, så man huskede, at det ikke handlede om manden, men om bolden, og få det ned på et niveau, hvor man kunne snakke sammen. Jeg oplevede tit bagefter, at folk – også modstandere – kom hen og sagde tak.«

»Da rejseholdet fungerede bedst, syntes jeg, det fungerede rigtig godt,« siger Jens Pouplier, der i dag arbejder med blandt andet miljøvurdering og vindmøller i virksomheden Orbicon | WSP.

Rejsehold kunne give mange svar

Ifølge Jens Pouplier er det svært og komplekst at manøvrere rundt i regler og forbehold, når man vil sætte nye vindmøller op.

Man skal tage hensyn til natur, mennesker, økonomi, samfundsudvikling, psykologi og meget andet. Derfor var det vigtigt, at rejseholdet under Naturstyrelsen bestod af folk, som ikke kun havde ekspertviden på et enkelt felt, for eksempel naturen eller administration.

Rejseholdet bestod nærmere af generalister, som kunne besvare et væld af spørgsmål på tværs af typiske fagområder, herunder også om helbred og støj.

Rejseholdet anno 2013 i aktion: Her ser den omrejsende gruppe eksperter, kaldet Statens Vindmøllerejsehold, på vindmøller med bekymrede borgere ved Kragerup Gods. (Foto: Jens Pouplier)

»Det giver en vis begrænsning at være generalist, og det stiller høje krav til, at man har styr på sine kilder og referencer og ved, hvor grænsen går for, hvad man kan svare på. Men det havde den klare fordel, at man kunne give mange flere svar, end en enkelt myndighed kan i dag, så man undgik kun at kunne svare på enkelte, udvalgte spørgsmål og efterlade en masse tvivl,« forklarer Jens Pouplier.

Myndigheder skal turde slippe tøjlerne

Jens Pouplier borer sig ind i det, han ser som den helt store udfordring for et eventuelt nyt rejsehold: Myndigheder og politikere skal være villige til at slippe kontrollen og topstyringen af kommunikationen – og være villige til at fortælle, hvordan deres egne regler skal forstås.

Det kan i sig selv være en overvindelse ifølge Jens Pouplier.

»Dengang var det meget grænseoverskridende for nogle af vores kolleger i staten, at vi skulle vejlede om egen lovgivning,« fortæller han.

I stedet foretrak man som regel af læne sig op ad afgørelser fra for eksempel klagenævn og domstole – også selvom man faktisk er forpligtet til at vejlede på sit eget område, beretter Jens Pouplier.

Det var kun endnu mere grænseoverskridende at give information på tværs af flere statslige myndigheders normale områder, husker han.

»Rejseholdet var et brud på den måde at tænke en statslig myndighed, men en nødvendighed for at vi kunne give borgere og kommunale forvaltninger gode svar, især på tværs af de statslige ministerier og styrelser,« mener han.

Private efterlyser hjælp til vindmøller 

Behovet for hjælp er stadig stort, understreger Kristian Borch.

I mange kommuner sidder ganske få mennesker og skal tage vare på hele kommunens planlægning og har måske aldrig før haft med vindmøller at gøre.

Det kan være næsten umuligt at overskue alle regler og procedurer, og på den måde er det ikke så underligt, at mange ude i lokalområderne kan komme til at opleve processen som tung og ugennemsigtig.

Også private efterlyser hjælp.

I Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden, hvor der bliver diskuteret løsninger på verdens problemer, er der flere gange blevet efterlyst støtte til at stable et vindmøllelaug på benene eller indgå i partnerskaber – altså en vejledning til, hvordan en gruppe danskere kan gå sammen om at få en vindmølle rejst.

Energistyrelsen: Sådan vil vi hjælpe

Kristian Borch foreslår, at et rejsehold kunne høre under Energistyrelsen.

Energistyrelsen skriver i en email, at man ikke mulighed for her og nu at kommentere spørgsmålet om et rejsehold.

Til gengæld – lyder det i mailen – er Energistyrelsen i gang med at gøre arbejdet med at opstille vindmøller lidt mere forståeligt for kommuner, myndigheder og borgere på anden vis.

Styrelsen vil næste sommer sammen med andre myndigheder udsende en håndbog, som trin for trin forklarer processen for opstilling af vindmøller. Håbet er, at sådan nogle guidelines kan gøre processen mere gennemsigtig, både for interesserede danskere og for opstillere af vindmøller.

»Vi vil også lave en såkaldt ’one-stop-shop’ for opstilling af vindmøller, så alle kan nøjes med at henvende sig til én myndighed for at få svar på spørgsmål. Det er anderledes end i dag, hvor opstillere af vindmøller skal henvende sig til en række myndigheder for at blive klog på processen.«

»Når one-stop-shop er gennemført, vil det gøre det nemmere og mere overskueligt for lokale ildsjæle at starte et vindmølleprojekt, fordi de her kan blive guidet igennem hele den administrative proces,« lyder det i mailen fra Jakob Henrik Juul, kontorchef i Energistyrelsen.

Rejsehold kunne være godt næste skridt

Meldingen glæder Jens Pouplier.

Han bemærker, at Energistyrelsens ’one-stop-shop’ fint kunne udvides til at omfatte et rejsehold, som kunne »udfylde det tomrum«, der kan opstå på for eksempel borgermøder, hvis ingen har den fornødne viden til at give folk svar i situationen.

»I forvejen har Energistyrelsen folk, der tager rundt på borgermøder og informerer om VE-ordningerne, som de har ansvaret for, så det kunne jo fint udvides,« mener han.

En overvejelse kunne også være at oprette et rejsehold under Kommunernes Landsforening, nu kommunerne tit står med udfordringerne. Læs mere om den tanke i boksen under artiklen.