Forsker finder de mest udsatte anbragte børn
Tætte bånd til voksne er afgørende, hvis små børn skal udvikle sig sundt. For første gang dokumenterer statistisk forskning, hvilke udsatte børn i Danmark der især er i fare for at mangle stabil voksenkontakt i deres første leveår.

Børn har brug for at knytte bånd til omsorgsfulde voksne for at udvikle sig på en sund måde, men ikke alle børn får mulighed for det. (Foto: Colourbox)

Anbragte småbørn kan have forskellige tragedier i bagagen, men fælles for dem er, at de bliver revet væk fra deres biologiske forældre i en tidlig alder. Hvis de ikke får tætte relationer til andre omsorgspersoner, kan det få fatale konsekvenser:

Forskning har gentagne gange vist, at børn, som mangler stabile voksenrelationer i de første år af deres liv, har større risiko for

  • at blive kriminelle som voksne,
  • at få psykosociale problemer,
  • at blive arbejdsløse og
  • ikke at få en uddannelse.

»Det er vigtigt at sørge for, at der er stabilitet i anbragte børns liv, for stabile relationer er en vigtig faktor for, om de udvikler sig på en sund og fornuftig måde,« siger Mads Bonde Ubbesen fra Aarhus Universitets Institut for Økonomi.

Ved at bruge oplysninger fra nationale og kommunale registre har Mads Peter Bonde netop dokumenteret, at især anbragte børn af psykisk syge og misbrugere risikerer at komme til at mangle stabile bånd til omsorgspersoner i deres første leveår.

Det er første gang en registerbaseret undersøgelse fokuserer på anbragte børns stabilitet i de første leveår.  

Flere anbringelser giver ustabilitet

I sin ph.d.-afhandling The Danish Child Protection System in Light of Register-Based Research har Mads Bonde Ubbesen kortlagt, hvilke typer anbragte børn, der især er i farezonen for at komme til at mangle den altafgørende voksenomsorg i deres første leveår.

Det har han gjort ved at lave statistik over, hvad der kendetegnede de børn under tre år, der blev anbragt i løbet af 1990erne, samt hvor mange gange de hver især blev anbragt.

Tesen er, at børn, der blev fjernet fra hjemmet gentagne gange, før de fyldte fem år, har haft større risiko for at få en ustabil start på livet end dem, der kun blev anbragt en enkelt gang.

Fakta

Færre bliver anbragte

Mellem 1981 og 2008 faldt risikoen for at blive anbragt, viser Mads Bonde Ubbensens undersøgelser. I følge forskeren, kan det skyldes tre ting:

1) En øget kommunal indsats for at forebygge anbringelser gennem f.eks. familieterapi og hjemmebesøg.

2) En ideologisk udvikling, hvor man forsøger at bevare børn hos deres forældre.

3) Økonomiske besparelser, da anbringelser er meget dyre.

»Jeg har blandt andet set på, hvilke børn, der blev genanbragt, efter de blev flyttet hjem til deres forældre. Det er vigtigt at dokumentere, for når børn flere gange skifter omsorgsmiljø, er der en større chance for, at de kommer til at mangle stabile relationer til voksne, og det kan få meget uheldige konsekvenser,« siger Mads Bonde Ubbesen.

Især børn med psykisk syge forældre er udsatte

Især små børn med psykisk syge forældre blev flyttet fra det ene omsorgsmiljø til det andet, kan Mads Bonde Ubbesen se i de registre, han har taget udgangspunkt i:

Hvis de blev født i et hjem med to biologiske forældre, hvor begge eller den ene havde psykiske problemer, var der helt op til dobbelt så stor risiko for, at de blev genanbragt sammenlignet med anbragte børn med andre problematikker i bagagen. Et registreret misbrug af alkohol og stoffer tæller med i statistikken som en psykisk sygdom.

»Her er noget, vi skal være opmærksom på: At forældrene har en psykiatrisk historik har ikke betydning for, hvor længe børnene var anbragt, men psykiske problemer og misbrug havde pludselig en betydning, når det handler om børnenes risiko for at blive anbragt igen.«

»Det kunne være et område, man skulle kigge nærmere på,« siger Mads Bonde Ubbesen, der ikke kan udlede noget om, hvorvidt børnene blev genanbragt, fordi forældrene blev syge igen, eller om det var andre problemer, der gjorde deres anbringelsesforløb mere ustabilt end andre børns.

Familier med psykiske problemer svinger

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), som har lavet en række undersøgelser af anbragte børn og deres udvikling, bifalder Mads Bonde Ubbesens undersøgelse, fordi den dokumenterer, hvilke børn man skal være særlig opmærksom på.

Men centrets forskere er ikke overraskede over fundet:

»Det giver god mening, at der opstår problemer, som gør, at børn med psykisk syge forældre bliver genanbragt, for vores data viser også, at den slags familier svinger meget: I nogle perioder er der store problemer, og i andre perioder går det bedre,« siger seniorforsker Turf Jacobsen, der står for SFI's børne- og familieforskningsafdelings kvalitative forskning.

Fakta

Resultater fra undersøgelsen:

- 39 procent af de børn under tre år, som blev anbragt mellem 1991 og 2001, i første omgang kun væk fra deres biologiske forældre i kort tid: Indenfor fem år flyttede de hjem igen. Men for 22 procent af de børn, der blev flyttet hjem, gik det galt: De blev anbragt igen måske hos en ny plejefamilie eller institution. De fleste af dem, der blev genanbragt, var som sagt børn af misbrugere og psykisk syge.

- Flere anbragte børn end tidligere har arbejdsløse forældre.

- Hos familier med indvandrerbaggrund er der større sandsynlighed for, at børnene kun er anbragt i kort tid, hvorefter de permanent flytter tilbage til deres forældre.

- Mange børn, der bliver anbragt, er født lavvægtige.

»Selv om forældrene siger, at de er klar til at få barnet hjem, er det ikke altid ensbetydende med, at der er skabt mere stabilitet i hjemmet,« fortsætter han.

Det er gratis at mene noget om udsatte børn

En anden socialforsker Frank Ebsen, der tidligere har udtalt offentligt, at vi mangler forskningsbaseret viden om virkningen af kommunernes indsats for at få udsatte børn på rette spor, ser også Mads Bonde Ubbesens afhandling som et vigtigt bidrag, fordi den dokumenterer, hvilke metoder systemet har brugt overfor udsatte børn.  

»Den giver nogle nye oplysninger, og det er vigtigt, for der er stadig brug for mere viden om, hvad der virker for de anbragte børn – det er gratis at mene noget, men vi bliver nødt til at have forskningsbaseret viden i stedet for at blive ved med at lave nye sociallove baseret på holdninger,« siger Frank Ebsen, der er forskningschef på professionsskolen Metropol.

Børnene kan godt blive sunde voksne

Frank Ebsen advarer dog mod at tage Mads Bonde Ubbesens resultater alt for bogstaveligt: Børn kan godt udvikle sig til at blive velfungerende voksne, selv om de har været anbragt flere gange og har haft psykisk syge forældre, understreger han.

Hvis man vil vide noget faktuelt om, hvordan børnene af psykisk syge forældre er blevet påvirket af den ustabilitet, de blev udsat for i de første år af deres liv, bør Mads Bonde Ubbesens undersøgelse blive suppleret med surveys, der følger børnene helt op i voksenlivet. Der er også brug for kvalitative undersøgelser, som kan fortælle noget om, hvordan børnene selv har oplevet deres anbringelsesforløb.

Registrene er objektive

»Afhandlingen er bestemt et vigtigt bidrag, men jeg mener, vi er nødt til at gå på to ben. Registrene er nok den mest objektive kilde til oplysninger om, hvilken behandling har børnene har været underlagt, men man bør følge børnene over længere tid for at kunne sige noget om, hvordan behandlingen påvirker dem fremover. Så kan vi se, om vores indsats for de anbragte børn, virker efter hensigten,« siger Frank Ebsen.

Mads Bonde Ubbesen har brugt en række danske registre deriblandt den Nationale Fødselskohorte og Aarhus Kommunes børne-/ungeregister, som indeholder oplysninger om danske børn og deres forældre. I sin afhandling har han også dokumenteret, hvor længe små børn var anbragt i de foregående årtier, og om de og deres familier fik hjælp til at undgå en anbringelse.
 

Unge med komplicerede forløb

Turf Jacobsen har flere gange interviewet anbragte unge om deres oplevelser. Ligesom de små børn bliver de unge ofte rykket rundt mellem forskellige anbringelsessteder, hvis forældrene har psykiske problemer eller misbrug.

Men til forskel fra de små børn, som ikke er store nok til selv at vælge, beslutter de unge ofte selv at vende hjem, hvorefter de i mange tilfælde bliver anbragt igen.

»De har ofte nogle komplicerede forløb, hvor de stikker af fra deres anbringelsessted for at tage hjem til forældrene. Men de vender hjem til de samme problemer og konflikter, som der var, før de blev anbragt. Så bliver de anbragt et nyt sted og så videre,« siger Turf Jacobsen.

Langt de fleste anbringelser i Danmark er frivillige, og derfor kan forældrene som hovedregel få barnet hjem igen, når de ønsker det, forklarer Turf Jacobsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.