Forsker: 'Fat shaming' gør ikke overvægtige tyndere
Motivation eller nedgørelse? Ifølge denne engelske forsker holder ræsonnementet for fat shaming simpelthen ikke.
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

For nylig gik en online 'fat shaming' video viral. Videoen - der har Nicole Arbour, som beskriver sig selv som 'komiker', i hovedrollen - kritiserer overvægtige mennesker og siger aktivt god for fat shaming.

Det rejser spørgsmålet: Er det acceptabelt at nedgøre og forklejne overvægtige mennesker, så de bliver motiverede til at tabe sig?

Ideen om, at fat shaming er acceptabelt, synes til dels at være funderet i den antagelse, at det vil anspore til vægttab.

Én eller anden er nødt til at gøre noget for at skræmme disse mennesker til at tage sig sammen, om ikke andet så for deres eget bedste. Ikke sandt? Nej. Sådan et ræsonnement er simpelthen forkert.

Fat shaming motiverer ikke til et vægttab

Jeg studerer overvægt og fedme. Jeg går op i evidens. I øjeblikket peger evidensen kun én vej: Fat shaming motiverer ikke til et vægttab. Det fremmer heller ikke sunde livsstilsændringer.

Faktisk gør det lige det modsatte.

En række undersøgelser har vist, at stigmatiserende informationer om overvægt og fedme eller fat shaming er forbundet med den modsatte effekt - det er en oprivende og stressende oplevelse, der faktisk kan føre til overspisning.

Fat shaming gør ondt værre

Adskillige undersøgelser har vist, at hverken fat shaming eller at blive behandlet dårligt på grund af sin overvægt bidrager til vægttab. Det er forbundet med en øget vægtstigning - det forværrer simpelthen fedme.

Mit forskerhold testede for nylig hypotesen om, at mennesker, der er bevidste om deres overvægt, er mere motiverede til at tabe sig. Resultaterne tegnede et helt andet billede end fat shaming-argumentationen.

Nicole Arbours fat shaming video er blevet set over syv millioner gange på YouTube og har provokeret adskillige til at 'svare igen'. (Foto: (C) YouTube)

De mennesker, som tog mest på i løbet af vores undersøgelse, var dem, der var mest bevidste om deres overvægt.

Dette resultat er ikke overraskende for forskere med en social- eller sundhedsbaggrund. Vi ved, at stigmatisering og en følelse af mindreværd kan interferere med en sund livsførelse og kan være kronisk sundhedskadelig.

Uanset om fat shaming har en positiv eller negativ effekt på vægten, ved vi, at mennesker, som føler sig gjort til skamme eller føler sig diskriminerede, har en langt større risiko for at udvikle psykologiske problemer - heriblandt spiseforstyrrelser og depression.

 

En påmindelse om, hvor væmmelige folk kan være mod hinanden

Mere spekulativt gætter jeg på, at en verden, hvor fat shaming og nedgørelse af vægt er acceptabelt, også er en verden, hvor unge i puberteten, der oplever helt og aldeles sunde forandringer ved deres kroppe, måske begynder at udvikle et usundt forhold til deres vægt.

Det står klart, at fat shaming og nedgørelse af mennesker, der har vægtproblemer, gør mere ondt end godt. Det er derfor, åbenlys fat shaming går mig på.

Selvom de længder, nogle mennesker går til for at nedgøre og gøre andre til skamme, er en påmindelse om, hvor væmmelige folk kan være mod hinanden, så åbner det en mulighed for at fremhæve og diskutere, hvor meget skade sådan en opførsel kan gøre.

Men måske giver det os også håb. For selvom det er meget langt fra en præcis og omhyggelig videnskabelig indikator af den offentlige holdning, så havde videoen flere 'dislikes' end 'likes', sidste gang jeg slog den op.

Eric Robinson modtager støtte fra Wellcome Trust og NIHR. Denne artikle er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk