Forsker: Du hjælper ikke dine børn ved at skærme dem fra nederlag
Forsker giver råd til, hvordan du gør dine børn modstandsdygtige.
Børn psykologi modstandsdygtighed resiliens nederlag fiasko ros skuffelse frustration forældre negativ indsats naturlige konsekvenser hændelser beskyttelse steeling events bjørnetjeneste

Nederlag er en gave forklædt som en dårlig oplevelse. (Foto: Shutterstock) 

Mange forældre forsøger at beskytte deres børns skrøbelige selvværd ved at afværge nederlag.

Det virker logisk nok; nederlag og fiasko er ubehagelige oplevelser, der har en tilbøjelighed til at få os til at fremstå i et mindre godt lys samt fremmane negative følelser som skuffelse og frustration. 

Desuden skal vi ofte starte helt forfra efter et nederlag.

Selvom forældrebeskyttelse forekommer logisk, har det ofte den modsatte effekt, og børn og unge i Australien lader til at være mindre i stand til at klare sig end nogensinde før.

Problemet er, at alle vores anstrengelser på at beskytte vores børn, berøver dem værdifulde muligheder for at lære af nederlag og skuffelse.

  • Nederlag leverer indsigt og gør gavn, som ikke kan opnås på andre måder.
  • Nederlag er en gave forklædt som en dårlig oplevelse.
  • Nederlag er ikke lig med manglende succes, men en oplevelse af nederlag på vej mod succes.

'At kunne' er en gave

Når vi mislykkes, oplever vi negative følelser som skuffelse og frustration. Hvis børn bliver beskyttet mod disse følelser, risikerer vi, at de føler sig magtesløse og uden kontrol.

Svaret er ikke af afværge nederlag, men at lære at magte små nederlag.

De mindre udfordringer kaldes ‘steeling events’ (hærdende hændelser, red.). Hvis børn bliver beskyttet mod disse mindre (negative) hændelser, er der større risiko for, at deres sårbarhed øges, end at deres resiliens/modstandsdygtighed fremmes.

Når de voksne afværger eller fjerner nederlag fra børnenes oplevelser, bliver børnene mere sårbare overfor fremtidige nederlag.

Det er en gave at forstå naturlige konsekvenser

En af nederlagsoplevelsens største gaver er, at vi lærer at forstå de naturlige konsekvenser af vores handlinger.

Det er et meget enkelt koncept udviklet af de første behaviorister:

»Når jeg gør X, sker Y. Hvis jeg ikke laver lektier, dumper jeg. Hvis jeg ikke øver mig, dropper holdet mig.«

Når børn oplever resultatet af deres handlinger, lærer de vigtigheden af deres beslutninger.

Hvis forældre eller lærere forpurrer denne proces ved at beskytte børnene fra nederlag, stiller de sig i vejen for de naturlige konsekvenser.

Flere studier afslører, at børn, som bliver beskyttet mod nederlag, er mere deprimerede og mindre tilfredse med livet som voksne.

Tips til forældre
  1. Beskyt ikke barnet fra mindre nederlags naturlige konsekvenser: Hvis barnet for eksempel ikke laver sine lektier og derfor klarer sig dårligt i en prøvesituation, skal du ikke forsvare dem. Lad dem selv håndtere konsekvenserne på skolen.
  2. Brug nederlagsoplevelser som en mulighed for personlig vækst og læring: Tal oplevelsen igennem, og beslut, hvad barnet kan gøre anderledes næste gang.
  3. Mind barnet om, at nederlag er forbundet med negative følelser, og at det er okay: De skal opleve følelsen for at komme videre samt håndtere tingene anderledes fremover.
  4. Giv oprigtig ros for en indsats: »Du gjorde en stor indsats«, »Du holdt ved«. Giv ikke opskruet eller falsk ros, hvis barnet rent faktisk ikke har gjort noget.

Det er en gave at lære

Fejl er selve grundlaget af læring. Det er uundgåeligt, at vi begår fejl, i takt med at vi udvikler nye kompetencer og har nye oplevelser.

Hvis nederlag er et tegn på inkompetence eller noget, som man bør undgå (snarere end en ganske normal ting), vil børn begynde at undvige de udfordringer, der er nødvendige for at lære.

Nederlag er kun en gave, hvis eleverne ser det som en mulighed, snarere end en trussel, og det afhænger af deres indstilling og tankegang.

Børn med en ‘vækst-tankegang’ er overbeviste om, at intelligens er ‘bøjelig’ og ‘formbar’; at intelligens kan forbedres gennem en indsats. Dermed er et nederlag et tegn på, at de skal gøre en større eller en anderledes indsats.

Børn med en ‘fastlagt tankegang’ er derimod overbeviste om, at intelligens er medfødt. For dem er nederlag derimod et tegn på, at de ikke er kloge nok.

Mindset: How You Can Fulfil Your Potential. (Video: Carol Dweck/YouTube)

Ros skal fokusere på indsats

Ros kan være en måde at kompensere på og hjælpe børnene til at føle sig værdsatte i tilfælde af nederlag.

Det ser vi, når børn får en ‘deltager-medalje’ for at komme sidst i et løb.

Forskning indikerer paradoksalt nok, at denne opskruede ros har en modsatte effekt. 

Børnenes selvværd faldt i et studie, hvor forældrene gav:

  • 'Opskruet' ros ('fantastisk stykke arbejde')
  • Personfokuseret ros ('du er smuk', 'du er smart' eller 'du er noget helt særligt')

Personfokuseret ros resulterer i, at børnene undviger nederlag og udfordringer for at opretholde accept og selvværd, fordi de rosende ord er betinget af, ‘hvem de er’ og ikke deres anstrengelser eller indsats.

Det er bedre, hvis man derimod siger: »Du arbejdede rigtig hårdt«.

Børnene kan nemlig styre, hvor hårdt de arbejder, men de kan ikke styre, hvor kloge eller hvor specielle de er.

Børn skal have mulighed for at lære, uden at der er risiko for, at deres selvværd tager skade.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Nederlag gør børn stærkere

Du gør dit barn en bjørnetjeneste ved at beskytte dem mod nederlag.

De skal føle og opleve samt 'eje' de gaver, som nederlag leverer.

Oplevelsen af nederlag kan nemlig gøre dem mere modstandsdygtige og give dem større chance for succes i femtiden.

Mandie Shean hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.