Forsker: Du bliver aldrig for gammel til at lære et nyt sprog
Medierne har fejltolket et nyt studie, der gransker vores evne til at lære fremmedsprog. Det kan nemlig lade sig gøre i alle aldre, mener forfatteren.
sprog lingvistik sprogvidenskab elever alder ti-årsalderen grammatiske fluency flydende kommunikere accent fejl fremmedsprog andetsprog fejltolkning færdigheder evne

De fleste af os møder fremmedsprog i en tidlig alder. Kan det overhovedet lade sig gøre at lære et andet sprog efter 10-årsalderen? (Foto: Shutterstock)

Et nyt studie om sprogindlæring tog for nylig medierne med storm.

En lang række overskrifter – fra BBC til Daily Mail og The Guardian – udbasunerede alle det deprimerende budskab, at det er umuligt at lære et nyt sprog flydende, hvis man er mere end 10 år gammel.

Samtlige rapporteringer fejlfortolker studiets resultater. Mediernes hævdelser er ganske enkelt vildledende og forkerte.

For det første benytter det oprindelige studie, publiceret i tidsskriftet Cognition, overhovedet ikke ord som 'fluency' eller 'flydende'.

Det er der god grund til.

Sprogforskere interesserer sig ikke for fluency

Hverken studiets forfattere eller andre sprogforskere interesserer sig for fluency, når de studerer, hvilken effekt alder har på indlæringen af fremmedsprog.

At tale et fremmedsprogsprog flydende betyder, at man er i stand til at kommunikere forholdvist let; det vil sige uden, at hverken lytteren eller den der taler skal anstrenge sig nævneværdigt.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, taler flydende engelsk; det på trods af at man godt kan høre, at det ikke er hans modersmål, og at han siger 'delicious' ('lækker', red.), selvom han sandsynligvis mener (det mere passende) 'delightful' ('indtagende', red.).

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, takker den australske premierminister med ordene: »Tak til dig og din lækre kone for jeres varme velkomst.« Det var nok ikke lige dét, han havde tænkt sig at sige. (Video: Newsweek/Youtube)

Flydende i ethvert sprog i enhver alder

Næsten alle kan blive flydende i stort set ethvert sprog i stort set enhver alder.

Det passer heller ikke, at små børn lærer sprog hurtigere end ældre børn eller voksne: Hvis forskellige aldersgrupper får samme undervisning på et fremmedsprog, klarer de ældre deltagere sig altid bedre både i begyndelsen og i det lange løb.

Alle kan – uanset alder – opnå en glimrende og ligefrem indfødt – beherskelse af et fremmedsprogs vokabular inkluderet vanskelige strukturer som idiomer eller ordsprog.

Accent 

Det forvirrende ved ældre sprogelever – som også det nye studies forfattere oplevede – er, at de lader til at have sværere ved at mestre visse, men ikke alle, grammatiske fænomener.

Et godt eksempel er, at de fleste engelsker verber (udsagnsord) får tilføjet et 's' på i enden i 3. person ental: I/you/we/they walk, men he/she walks

Mange sprogelever bliver ved med at få sådanne forholdsvis simple grammatikregler forkert i halsen; også selvom deres beherskelse af fremmedsproget ellers er imponerende.

Det lader imidlertid til, at vi har lettere ved at mestre strukturer, som ældre elever fortsat kæmper med, hvis vi lærer sproget, når vi er yngre.

Det samme gælder for erhvervelsen af en 'indfødt' accent.

Det afgørende vindue

Sprogforskere er stadig uenige om, hvorfor ældre sprogelever har så svært ved at lære de finurlige grammatiske kringelkroge.

Nogle forskere – blandt andet kognitionsstudiets forfattere – mener, at det skyldes det såkaldte 'afgørende vindue'.

De mener, at vi har en særlig hjerne-mekanisme, der gør os i stand til at lære et sprog, og at der bliver ‘slukket’ for denne mekanisme i løbet af puberteten, hvor de fleste af os formår at tale vores modersmål.

Andre forskere mener ikke, at sprog-specifikke årsager ligger til grund for de ældre elevers knap så gode præstationer.

De er derimod overbeviste om, at andre forhold gør sig gældende; mindre tid til undervisningen, et overordnet fald i evnen til at lære og i hukommelsen samt en mere stabil identitetssans.

Evnen til at lære stopper ikke i 10-årsalderen

Det nye ved kognitionsstudiet er, at det fra en sprogvidenskabeligt synsvinkel benytter et datasæt af hidtil uset størrelse.

Forfatterne indsamlede knap 700.000 svar gennem en grammatik-quiz delt på sociale medier; for 2/3 af deltagerne var engelsk et fremmedsprog.

Det gjorde det muligt for dem at modellere forholdet mellem alder for læring og færdigheder mere detaljeret, end det tidligere har været muligt.

Forfatterne fandt, at svarenes nøjagtighed faldt drastisk for de deltagere, der først begyndte at lære engelsk, efter de var fyldt 17 år – altså forholdsvist mange år efter den 10 årsgrænse, som størstedelen af mediernes rapporteringer fokuserede på.

Studiet er usædvanligt. Jeg forudsiger, at vi i fremtiden vil se mange forskere udnytte lignende redskaber til at indsamle langt flere data, end vi tidligere har kunnet.

Det vil uden tvivl informere og forme den videnskabelige diskussion om, hvorvidt der er en afgørende periode for sprogindlæring.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Slem fejltolkning af et videnskabeligt resultat

Men påstanden om, at studiets resultater indikerer, at vi efter 10-årsalderen er for gamle til at lære et fremmedsprog flydende, er en af de værste fejltolkninger af et videnskabeligt resultat, jeg nogensinde har set.

Hvordan og hvorfor grammatiske mikrofunktioner bliver lært, når sproget ikke er modersmålet, har afgørende sprogteoretiske implikationer, men de har ikke konsekvenser for sprogeleverne.

Vi kan lære fremmedsprog perfekt og flydende i alle aldre, de små grammatiske fejl eller en accent er ofte kun charmerende.

Lær et nyt sprog, et nyt instrument, en ny sport. Eller lad helt være. Men uanset hvad du beslutter dig for at gøre, skal du under ingen omstændigheder give din alder skylden.

Monika Schmid modtager støtte fra Hollands Organisation for Scientific Research (NWO) og ESRC. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.