Danske unge mistrives i stigende grad.
Men måske ville det hjælpe dem at mærke lidt mindre efter? To psykologer og forskere fortalte for nyligt til Videnskab.dk, at det måske kunne være tilfældet.
Nu byder forskningsleder på Rigshospitalet og ‘mandeforsker’ Svend Aage Madsen ind med et nyt perspektiv til debatten:
Mange piger kan sandsynligvis have gavn af at mærke lidt mindre efter. Men det samme gælder næppe for mange drengene, lyder beskeden fra Svend Aage Madsen:
»Det er et generelt problem, når vi taler om psykiske problemer, at det hele handler om piger, så vi får indtrykket af, at det kun er piger, der har det dårligt.«
»Både TV-Avisen og Nyhederne havde forleden et indslag om ensomhed blandt unge. Alle case-historierne i indslagene var piger. Er det, fordi drenge ikke er ensomme? Eller hvad handler det om?« spørger Svend Aage Madsen.
Unge mænd og drenge mærker for lidt efter
I Sundhedsstyrelsens årlige Folkesundhedsrapporter har man i årevis kunnet læse, at piger og unge kvinder føler sig mere ensomme end det modsatte køn.
Men samme rapporter viser, at drenge og unge mænd i højere grad end piger og unge kvinder fortæller, at de aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller har brug for støtte.
»Den viden har vi haft længe. Derfor er min påstand, at det som drengene har meget brug for, det er lige netop at mærke mere efter og sætte ord på, hvordan de har det,« pointerer Svend Aage Madsen.
Unge drenge mestrer ikke det psykologiske følelsessprog lige så godt som pigerne gør. Ifølge Svend Aage Madsen, der også er formand for organisationen Forum for Mænds Sundhed, leder det til, at drengenes mentale problemer først bliver opdaget for sent.
Kvinder boner ud på diagnoser som angst, stress og depression; lidelser, man ganske enkelt opfanger ved at spørge, hvordan man har det.
Mænd topper til gengæld listerne for misbrug, overtræning, ludomani, selvmord og vold.
»Pointen er, at drenge og mænds mentale problemer bliver opdaget gennem grænseoverskridende adfærd. Ofte en adfærd, som det er svært at føle stor omsorg for, som for eksempel vold og misbrug,« påpeger Svend Aage Madsen.
Svensk undersøgelse hjalp piger men ikke drenge
For snart 30 år afslørede en gruppe svenske forskere, at selvmordsraten på den svenske ø Gotland var usandsynlig høj. Derfor besluttede myndighederne at klæde øens praktiserende læger på, så de blev bedre til at spotte tegn på depression og selvmordsrisiko.
Tiltaget blev en kæmpe succes, og selvmordsraten faldt med 60 procent.
Men kun for kvinder.
Ikke for mænd. Overhovedet.
»En hel del af de mænd, der begik selvmord, havde slet ikke opsøgt lægen. Men en del af mændene havde faktisk været forbi, men mændenes ord og reaktioner passede tilsyneladende ikke på den screening, som lægerne brugte,« fortæller Svend Aage Madsen.
Historien fra Gotland viser altså, at mænd mangler evnen til at mærke efter og ikke mindst sproget til at indvie andre i, hvis de har det dårligt.
Så ja, i den forstand er det klogt, at unge mænd mærker mere efter.
‘Systemet’ skal lære at spotte drenges problemer
Men historien fra Gotland peger også på et bredere problem i ‘systemet’:
Mænd og drenge passer ikke ind i de kasser, som læger og psykologer – ja, hele vores sundhedssystem – bruger til at spotte mentale problemer.
»Det er vigtigt at sundhedsvæsenet også forstår drengene og kan forstå deres signaler på, hvordan de har det,« siger Svend Aage Madsen, der dog påpeger, at de nye generationer af unge mænd ser ud til at blive bedre til at mærke efter og sætte ord på deres følelser.
Men det gælder stadigvæk langt fra hos alle unge mænd. Så hvordan taler man med de mænd, der stadig er allergiske overfor at tale om følelser?
»Det allervigtigste er, at man ikke sætter sig ned og starter med at spørge: ‘Hordan har du det?’,« fortæller Svend Aage Madsen:
»Det er vigtigt at få en dialog, der går på det meget konkrete. Det kan være at spørge til: ‘Hvordan har du sovet?’, ‘Har du snakket med nogle på det seneste?’, ‘Er der noget, du ikke orker for tiden, og hvor længe har det stået?’,« foreslår psykologen.
Ud fra erfaringerne fra Gotland blev der faktisk skabt et screening-redskab for depression, der var særligt udviklet til mænd – The Gotland Male Depression Scale.
Heri spørges der bevidst til, om ‘der nogle i omgivelser, der siger, at du har ændret dig?’.
»Det er et godt spørgsmål. For når man kigger på mænd, så kommer opfordringen til at søge hjælp ofte fra andre. Fra konen, familien, kolleger, arbejdspladsen eller politiet,« tilføjer Svend Aage Madsen.
Mænd deler følelser i fællesskaber
I dag er der tre gange så mange danske kvinder som mænd, der får en henvisning til psykologhjælp fra lægen. Hvis der er lige mange mænd, som kvinder, der har det dårligt, har vi et kæmpe mørketal, konstaterer Svend Aage Madsen.
Hvordan hjælper man mænd eller drenge med mentale problemer, der ikke har fået en henvisning fra pårørende og ikke selv opsøger læge eller psykolog?
»Vi ved, at unge mænd og mænd gerne vil lave noget sammen. Fremfor at starte med at sætte sig ned og kigge hinanden i øjnene, så opstår de her snakke om, ‘hvordan man har det’, i fællesskaber. Så fællesskaber er den vigtigste indslusning for unge mænd til skabe en form for kontakt, som bliver gavnligt for dem,« Svend Aage Madsen.
Organisationen Forum for Mænds Sundhed, som Svend Aage Madsen er formand for, har over hele landet skabt et samlingssted og trivselsklub for mænd, som de kalder for ‘Mænds Mødesteder’.
