Forsker: Adfærdsstudier overser 85 procent af verdens befolkning
Adfærdspsykologerne arbejder udelukkende i 'egen baghave'. Hvad overser forskerne, når de forsøger at karakterisere menneskelig adfærd?
psykologi WEIRD menneske adfærd tilbøjeligheder bias fordomme imødekommenhed samvittighedsfuldhed neuroticisme mangfoldighed samfund diversitet

Mere end 90 procent af nyligt publiceret studier i et af psykologiforskningens førende tidsskrifter kommer fra lande, der repræsenterer mindre end 15 procent af verdens befolkning. (Illustration: Shutterstock)

I løbet af det seneste århundrede har adfærdsforskerne haft travlt med at afsløre menneskelige tilbøjeligheder, bias og fordomme, der former den måde, vi ser verden, samt de ting, der har effekt på vores handlinger hver eneste dag.

Forskerne har fyldt psykologibøger med deres opdagelser og observationer, og de har inspireret flere generationer af studerende.

De har instrueret virksomhedsejerne i at håndtere deres ansatte, underviserne i at udvikle nye undervisningsplaner og politikerne i at overtale og motivere vælgerne.

Selektivt fokus er problematisk 

Men nu stiller en stigende mængde forskning spørgsmål ved, om de mange fund og observationer selv i svær grad lider under bias.

Langt størstedelen af vores viden om den menneskelige psykologi og adfærd kommer fra studier af et ganske lille udsnit af menneskeheden - studerende, middelklasserespondenter, der bor tæt på et universitet, og højtuddannede indbyggere i rige, industrialiserede og demokratiske nationer.

At mere end 90 procent af nyligt publicerede studier i et af psykologiforskningens førende tidsskrifter kommer fra lande, der repræsenterer mindre end 15 procent af verdens befolkning, er en illustration af denne forvrængning.

Hvis mennesker i bund og grund tænkte og opførte sig på samme måde verden over, ville dette selektive fokus på disse typiske deltagere ikke være et problem.

psykologi WEIRD menneske adfærd tilbøjeligheder bias fordomme imødekommenhed samvittighedsfuldhed neuroticisme mangfoldighed samfund diversitet

Blå lande repræsenterer lokationen af 93 procent af studierne publiceret i Psychological Science i 2017. Mørkeblå er USA, blå er engelsktalende kolonier, hvor størstedelen af befolkningen er af europæisk afstamning, lyseblå er Vesteuropa. Regionerne er dimensioneret i størrelse efter befolkning. (Illustration: Daniel Hruschka/The Conversation)

'De sædvanlige mistænkte' er afvigere

De sjældne gange, hvor forskerne har inddraget et større udsnit af menneskeheden, har de ofte fundet, at ‘de sædvanlige mistænkte’, der ofte optræder som forsøgsdeltagere i studierne, faktisk er afvigere.

De adskiller sig fra størstedelen af menneskeheden, når det gælder eksempelvis: 

  • Måden, de deler en uventet gevinst med fremmede
  • Måden, de ræsonnerer over et moralsk dilemma
  • Måden, de opfatter optiske illusioner

I betragtning af at de typiske forsøgsdeltagere ofte er afvigelser, har forskerne navngivet dem WEIRD - et akronym for Western, Educated, Industrialised, Rich, Democratic (vestlige, uddannede, industrialiserede, rige, demokratiske, red.)

WEIRD er ikke universal

Fordi der kun er udført så lidt forskning udenfor dette meget smalle forsøgdeltagersegment, ved antropologer (som jeg) ikke, hvor omfattende problemet er, eller hvor stor betydning det har.

En stigende mængde casestudies indikerer dog, at det ikke alene er videnskabeligt suspekt, men at det også kan få praktiske konsekvenser at antage, at disse typiske forsøgsdeltagere repræsenterer normen verden over.

Tag for eksempel en tilsyneladende enkel mønstergenkendelses-test. Denne slags test bruges ofte til at evaluere børns kognitive evner.

psykologi WEIRD menneske adfærd tilbøjeligheder bias fordomme imødekommenhed samvittighedsfuldhed neuroticisme mangfoldighed samfund diversitet

Et eksempel på figurer, som bruges til at teste børns kognitive evner. (Illustration: Daniel Hruschka, CC BY-ND)

En standardopgave består eksempelvis af en række af todimensionelle figurer - firkanter, cirkler og trekanter - hvor der mangler en figur.

Barnet bliver bedt om at fuldende rækken ved at vælge den figur, der mangler i tomrummet.

Da 2.711 zambiske skolebørn blev bedt om at udføre denne opgave i forbindelse med et nyligt studie, valgte blot 12,5 procent den rette figur i mere end halvdelen af de figursekvenser, de fik fremvist.

Men da de zambiske skolebørn fik den samme opgave præsenteret med velkendte tredimensionelle objekter (eksempelvis tandstikkere, sten, bønner og perler), svarede knap tre gange så mange af børnene korrekt (34,9 procent).

Malplacerede antagelser kan påvirke forskernes metoder

Opgavens målsætning var mønstergenkendelse; ikke evnen til at manipulere ukendte todimensionelle figurer. Brugen af kulturelt fremmede redskaber undervurderede børnenes evner dramatisk.

Malplacerede antagelser om, hvad der er 'normalt', kan også have effekt på de metoder, som forskerne bruger til at evaluere deres teorier.

For eksempel er et af adfærdsforskernes mest anvendte redskaber spørgsmål til forsøgsdeltagerne, der eksempelvis lyder: »Jeg har generelt tillid til andre mennesker.«

psykologi WEIRD menneske adfærd tilbøjeligheder bias fordomme imødekommenhed samvittighedsfuldhed neuroticisme mangfoldighed samfund diversitet

Likert-skala, en sociologisk skala til måling af holdninger, udviklet af den amerikanske socialpsykolog Rensis Likert. (Illustration: Nicholas Smith/Wikimedia CommonsCC BY)

Forsøgsdeltagerne bliver bedt om at vælge et punkt langs en skala med fem eller syv punkter; en såkaldt Likert-skala. Det er en sociologisk skala til måling af holdninger, udviklet af den amerikanske socialpsykolog Rensis Likert (1903-81), hvor forsøgspersoners grader af samtykke/modvilje i forhold til en række påstande gives hver en værdi, som summeret udtrykker en holdnings styrke.

De fleste af os har nok på et eller andet tidspunkt givet vores holdning til kende ved hjælp af en Likert-skala, men det er ikke altid, at anvendelsen af skalaen er uden problemer.

Nogle personer nægter at svare. Andre foretrækker 'ja eller nej'-svar - andre gange svarer de uden problemer.

Hvis noget så tilsyneladende enkelt og normalt som en Likert-skala kan slå fejl i forskellige kontekster (og ikke i andre), stiller det store spørgsmålstegn ved vores mest basale modeller for, hvordan mennesker opfatter og reagerer på stimuli.

Videnskab for hele menneskeheden

Forskerne har foreslået en række løsninger på disse potentielt kæmpe huller i vores forståelse af menneskets psykologi og adfærd. Forslagene er blandt andet:

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Afgørende for indsatsen er, at forskerne bevæger sig væk fra ideen om et universalt menneske og opbygger teorier, der forudsiger, hvordan lokal kultur og miljø kan forme menneskets adfærd og psykologi.

Det omfatter blandt andet teorier om:

Fortalerne er uenige om den bedste måde at bevæge sig ud over WEIRD for at opbygge en videnskab for hele menneskeheden, men forhåbentlig kan vi gennem en kombination af de foreslåede løsninger udvide vores forståelse af både, hvad det er, der gør os til mennesker, og hvad der skaber den menneskelige oplevelses bemærkelsesværdige diversitet.

Daniel Hruschka har modtaget støtte fra National Science Foundation og John Templeton Foundation. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.