Forsker: Abortgrænsen bør hæves til 24 uger
Kvinder skal have lov til at vælge selv, for der er ingen gode argumenter for at fastholde den danske 12-ugers abortgrænse, mener dansk forsker

Michael Norup, Lektor ved Medicinsk Videnskabsteori, Københavns Universitet

Michael Norup, Lektor ved Medicinsk Videnskabsteori, Københavns Universitet

»Der er absolut ingen gode argumenter for at ikke at have abortgrænsen til 24 uger. Hvem skulle bestemme, hvis ikke kvinden selv?«

Så kontant er udmeldingen fra Michael Norup, lektor ved Medicinsk Videnskabsteori på Københavns Universitet, til videnskab.dk i en kommentar til et juridisk ph.d.-projekt om fosterets rettigheder. Projektets forfatter, ph.d.stipendiat Janne Rothmar Herrmann, mener selv at 12 ugers-abortgrænsen er et godt eksempel på eksisterende lovgivning, der burde ændres.

»18 uger er grænsen i Sverige, og der kan danske kvinder jo bare rejse over, hvis de vil have en abort,« siger hun.

Fakta

LÆS OGSÅ

Om Janne Rothmar Herrmanns ph.d.-projekt: Politikere er bange for etik

Michael Norup opfordrer politikerne til at gå et skridt videre og give befolkningen lov til at vælge selv. Når partierne allerede har en regel om, at folketingsmedlemmer er frit stillet i disse spørgsmål, bør befolkningen også stilles frit, mener han:

»Hvis hver enkelt politiker får lov til at grave dybt i sin sjæl for at svare på disse spørgsmål, hvorfor i alverden skal den enkelte kvinde så ikke have lov til det? Når man nu tilbyder fostervandsprøver og lignende til kvinden, så er det da underligt, at hun ikke skal have lov til at vælge på baggrund af den viden der kommer frem,« siger Norup til videnskab.dk.

12-ugers grænsen er vilkårlig

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi foreslog for nylig - med medicinske og pragmatiske begrundelser - at grænsen skulle hæves til 18 uger, som den er i Sverige. Folketingets sundhedsudvalg ville ikke selv tage stilling og sendte derfor spørgsmålet videre til Etisk Råd, som anbefalede ikke at hæve grænsen til 18 uger.

I rådets udtalelse pointeres det, at spørgsmålet om 12 eller 18 uger ikke kan afgøres af videnskabelige eller medicinske fakta, men at »Medlemmerne af Det Etiske Råd er klar over, at grænsen for fri adgang til provokeret abort på netop 12 uger til en vis grad er vilkårlig og blandt andet har været bestemt af praktiske forhold.«

Rådet begrunder bl.a. deres anbefaling om at fastholde 12-ugers grænsen med at

det nuværende system generelt fungerer problemløst

en 18-ugers grænse vil kunne føre til flere aborter end i dag

den almindelige opfattelse af provokerede aborter vil blive mere accepteret

Tomme og tilfældige begrundelser

Janne Rothmarr Herrmann undrer sig over afgørelsen: »Hvis man anvendte de samme argumenter nu, som man gjorde dengang grænsen blev sat, skulle reglerne have været ændret«, påpeger Janne Rothmar Herrmann.

Michael Norup finder Etisk Råds begrundelser tomme og tilfældige: »For det første er det ikke empirisk bevist at, at der vil komme flere 'almindelige' (ikke-medicinsk begrundede) aborter hvis grænsen hæves. Og for det andet - selv hvis det skulle ske - hvorfor er det så forkert? Etisk råd har en implicit antagelse om at abort er skidt, og så skal grænsen bare sættes så lavt som muligt. De siger ganske enkelt, at vi ikke skal hæve grænsen, fordi vi ikke skal have flere aborter.«

Han forklarer, at det fortaber sig i det uvisse, hvorfor grænsen blev sat til 12 uger, da den frie abort blev tilladt i Danmark i 1973:

»Den tekniske begrundelse omkring kvindens sikkerhed var allerede dengang en vurdering, og der sker intet etisk epokegørende i lige præcis 12. uge.« Derfor bør grænsen hæves, mener Michael Norup, og han finder altså støtte i Janne Rothmar Herrmanns nye forskningsprojekt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk