Folkeskoler med udeundervisning har mere motiverede elever

Udendørs undervisning hænger dig måske ud af halsen, efter at det i en periode har været indført som en nødforanstaltning i folkeskolen, for at forhindre at coronavirussen spreder sig.

Men vidste du, at udeskole ifølge kortlægninger er helt normal praksis på omtrent en femtedel af de danske grundskoler?

Og forskning tyder faktisk på, at det på mange måder er en rigtig god idé at lette sig og komme ud af klasselokalet for at lære noget udenfor i naturen eller byen.

I de største videnskabelige forsøg, der nogensinde er lavet med udeskole, blev børn i gennemsnit mere motiverede for at lære, når de cirka fem timer om ugen blev undervist ude.

Udeskole-børn trives bedre

Børnenes trivsel blev også bedre, de fik nye venner, bevægede sig mere og læste lidt bedre, end børn der oftere blev undervist på i klasselokalet, viste forsøgene, som involverede 48 klasser på mellemtrinnet på 18 danske folkeskoler, hvoraf 28 have udeskole.

»Da jeg startede med at beskæftige mig med udeskole, var bekymringen, om eleverne nu lærer det, de skal. Men vores forskning viser, at undervisningsformen øger børnenes motivation, som er fundamentet for at lære noget,« siger Erik Mygind, der har forsket i udeskole siden slutningen af 1990’erne og er en af forskerne bag forsøgene.

»Det ser også ud til, at eleverne lærer lidt mere og får en anden form for viden, når traditionel indendørs undervisning kombineres med udeskole – de lærer i hvert fald ikke mindre,« tilføjer forskeren, som er lektor på Skovskolen ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Udeskole gavnede børnene

I forskningsprojektet TEACHOUT, som Erik Mygind stod i spidsen for, lavede forskerne en række forsøg.

De sammenlignede 3.-6. klasser, som i 1 år blev undervist andre steder end på skolen omtrent 5 timer om ugen, med deres parallelklasser som ikke havde regelmæssig udeskole.

Før og efter skoleåret målte forskerne børnenes trivsel, faglige præstationer, motivation, fysiske aktivitetsniveau og sociale relationer.

Forsøgene, som er publiceret i en række videnskabelige tidsskrifter, viste følgende:

• Udeskole-børnene lærte mindst lige så meget: Elever, der havde regelmæssig udeskole, scorede lidt højere i læsetest end elever fra parallelklasserne, der ikke havde deltaget i udeskoleforløbet.En femtedel af udeskole-klasserne blev undervist ude i matematik. De præsterede lige så godt i matematiske test, som de elever, der kun havde matematik i klasselokalet.
• Motivationen var højere hos elever i udeskole: Forskerne målte børnenes indre motivation – deres lyst til skolearbejde – med et anerkendt skema før og efter skoleåret. Uafhængigt af social og økonomisk baggrund faldt motivationen i løbet af året hos kontrolgruppen, som sjældent var ude. Børn, der jævnligt havde udeskole, bevarede motivationen.
  
• Børn i udeskole trivedes bedre: Forskerne målte børnenes psykiske trivsel før og efter skoleåret med et anerkendt skema kaldet Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ). Udeskole-børnene trivedes bedre socialt, end dem der kun havde fået traditionel undervisning. Trivslen blev især forbedret, når børnene blev undervist udenfor i få længere sessioner hver uge.
  
• Børn i udeskole fik flere nye relationer: Børn, som havde haft mindst fem timers ugentlig udeskole, fik flere nye venskabslignende relationer i klassen, end børn som kun var blevet undervist på skolen. Forskerne kunne dog ikke måle en forskel på elevernes totale antal af venskaber.
  
• Drenge i udeskole bevægede sig mere: I et forsøg, hvor 16 udeskoleklasser blev sammenlignet med deres parallelklasser, målte forskerne med en bevægelsessensor, hvor fysisk aktive børnene var. Drenge i udeskole lavede i gennemsnit 20 minutters mere moderat til hård fysisk aktivitet om dagen. Hos pigerne var forskellen ikke så markant.

\ Læs mere

Matematik kombineret med basketball øger skolebørns lyst til at lære

»Det er meget stærk forskning«

Ulrich Dettweiler, der er professor i pædagogik på Stavanger Universitet i Norge, har fulgt det danske projekt og læst de videnskabelige artikler, der er kommet ud af det.

»Det er meget stærk forskning, både når det kommer til kvaliteten og antallet af observationer. Der findes ikke noget sammenligneligt noget sted i verden,« siger Ulrich Dettweiler, som selv forsker i udeskole.

Lærerne er en del af succesen

Et forbehold ved TEACHOUT-projektet er, at lærerne i de klasser, som cirka 5 timer om ugen havde udeskole, selv meldte sig til at være med. De havde i forvejen erfaring med udeskole og en forkærlighed for konceptet.

Det er derfor muligt, at det er lærernes store engagement – ikke udeskole i sig selv – der har smittet af på eleverne og gjort noget godt for deres motivation, trivsel og læring.

Men det er et vilkår, siger Ulrich Dettweiler: Når det handler om læring, kan man ikke trække underviseren ud af ligningen.

»De positive effekter af udeskole kan nok i høj grad forklares af den ekstra mil lærerne går, når de brænder for den type undervisning. Men det er ikke underligt, at effekten er afhængig af læreren. Al god undervisning kræver engagement og er aldrig uafhængig af læreren, uanset om det foregår i klasselokalet eller udendørs,« siger han.

Udeskole er ikke et universalmiddel

De danske forsøg er de grundigste, der er lavet om udeskole, og de er derfor anerkendte internationalt, kan du læse i en kommende artikel på Videnskab.dk.

I artiklen roser den schweiziske forsker Rolf Jucker TEACHOUT-projektet for at være »den gyldne standard« og »det første store, metodisk stærke forskningsprojekt« om udeskole.

Rolf Jucker advarer dog mod at tolke forsøgsresultaterne, som om at udeskole er løsningen på alt. Ligesom med al anden videnskab, skal resultaterne fra TEACHOUT gentages i flere forsøg, før man kan være sikker på, at de gælder generelt.

Og der mangler stadig viden for eksempel om, hvilke elever der har mest gavn af udeskole og i hvilke fag.

»Vi har brug for at få et klarere billede af, hvornår udeskole virkelig gør en stor forskel, og hvornår har det kun har en lille effekt,« siger Rolf Jucker, som har publiceret flere videnskabelige artikler og er direktør for Swiss Foundation for Environmental Education – en organisation, som arbejder for at fremme undervisning i miljø og bæredygtighed.

»Alt for mange mennesker har en opfattelse af, at udeskole er et universalmiddel, en magisk kugle, som løser alle skolens problemer. Men det er helt sikkert ikke tilfældet. Udeskole kan gøre en værdifuld forskel, men vi er også nødt til at anerkende metodens begrænsninger,« tilføjer han.

\ Læs mere

Skolen er ikke nok: Børn går til naturvidenskab, efter de har fået fri 

Udeskole bruger omgivelserne

Dertil kommer, at udeskole ikke nødvendigvis er noget for alle lærere – nogle underviser måske bedst inde i klasseværelset.

Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at udeskole ikke bare handler om at lave traditionel klasserumsundervisning ude i stedet for inde, siger Mads Bølling, som er førsteforfatter på flere af artiklerne fra TEACHOUT.

»I nyhederne har der været historier om klasser, som har rykket undervisningen ud på grund af corona. Der ser man, at det ofte bare er den almindelige undervisning, der gennemføres i en anden fysisk ramme,« siger Mads Bølling, der er postdoc på Steno Diabetes Center Copenhagen og har speciale i pædagogisk sociologi.

»Men grundidéen i udeskole er ikke, at man bare rykker klasserumsundervisningen udenfor. Udeskole handler om, at børnene får mulighed for at blive klogere på et fag eller et emne ved at inddrage den omverden, de er en del af,« tilføjer han.

I en serie kommende artikler på Videnskab.dk giver forskere tips til at lave god udeskole, og en skole i Ishøj, som i årevis har brugt naturen og byen i undervisningen, deler erfaringer. Du får også historien om, at den danske forskning i udeskole er førende på verdensplan.

\ Læs mere

Efter forsøg i 87 vuggestuer: Børnene blev mærkbart bedre til sprog og matematik

\ Læs mere

Skak i skolen gør børn bedre til matematik

\ Læs mere

Stort fodboldprojekt skal gøre inaktive skolebørn sundere