Fogh-regeringen strammede efterretninger inden Irak-krigen
Kilde: 
05 februar 2019

Inden Danmark gik ind i krigen i Irak i 2003, strammede den danske regering i en række tilfælde efterretninger, som i forvejen var fyldt med fejl og byggede på skøn og antagelser.

Det er en af konklusionerne fra en længe ventet udredning om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak, som er offentliggjort tirsdag 5. februar, skriver Ritzau ifølge Politiken.

LÆS OGSÅ: Flagdag: Det viser forskningen om krigstraumer

VK-regeringen med Anders Fogh Rasmussen som statsminister undlod blandt andet at videregive vigtige oplysninger til Folketinget forud for Irak-krigen, konkluderer forskerne.

»Det kan konstateres, at regeringen i en række tilfælde ikke videregav vigtige oplysninger til Folketinget, eller at regeringen 'strammede' oplysninger, så de gav Folketinget et ufuldstændigt billede af situationen,« står der i rapporten.

Det er professor Anders Wivel og lektor Rasmus Mariager, Københavns Universitet, der står i spidsen for undersøgelsen.

De fremhæver en række eksempler på strammede efterretninger - herunder spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben i Irak:

»FE's (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) vurderinger om, at der ikke fandtes sikre beviser, men at det vurderedes, at Irak havde våben, ændredes til statsministerens sikre erklæring om, at 'det er noget, vi ved',« skriver forskerne.

»Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen, red.) og udenrigsministeren (Per Stig Møller, red.) erklærede gentagne gange i Nævnet, at målet med aktionen mod Irak var afvæbningen af regimets masseødelæggelsesvåben«, skriver forskerne.

LÆS OGSÅ: Forskere: Soldater leger, når de er i krig

En 25-sider præsentation af rapporten ‘Krigsudredningen: Hovedkonklusioner og anbefalinger’ er frit tilgængelig.

Du kan også finde en længere analyse fra Anders Wivel og Rasmus Mariager i bogen ‘Hvorfor gik Danmark i krig?’, som også er frit tilgængelig.

LÆS OGSÅ: Danmarks krige sætter sig spor på filmlærredet

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver der ved med at være krig i Afghanistan?

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.