Julekalenderens historie afspejler velfærdssamfundets
Strikkede kalendere og træsko med gaver til artige børn er med tiden blevet til chokoladekalendere og daglige nissepakker.

De første julekalendere kom sandsynligvis fra England. I starten var der vers under lågerne. (Foto: Shutterstock) 

De første julekalendere kom sandsynligvis fra England. I starten var der vers under lågerne. (Foto: Shutterstock) 

Så skal vi igen tælle ned til jul:

24 låger skal åbnes, kalenderlys skal brænde ned, plastikdimser skal pakkes ud, og tysk mælkechokolade skal pilles ud af pap og plast.   

Julekalendere har været til salg i supermarkederne siden oktober, og de færreste børn kan nøjes med en enkelt. Fra 1. december skal de åbne flere låger dagligt. Mange får små gaver af nissen, og om aftenen ser de mindst én julekalender i fjernsynet.

Børn og barnlige sjæle ser frem til jul som aldrig før. Men traditionen er ikke ny.

»Julekalendere i forskellige varianter har været med til at maksimere spændingen ved julen siden starten af 1900-tallet,« fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.

Udbuddet af julekalendere, kalenderlys, pakkekalendere og adventsgaver er steget støt, i takt med at juleaften er blevet danskernes familiefest nummer 1, fortæller hun.

Danskerne begyndte at tælle ned

Her får du julekalenderens historie, som i høj grad også er historien om et land med stigende velstand.

Vi starter med at skrue tiden tilbage til slutningen af 1800-tallet:

Juleaften var endnu ikke blevet en familiefest. Den kristne højtid blev hovedsagelig fejret af herremænd, som i juledagene efter 24. december inviterede deres tyende (tjenestefolk) på julemiddage.

Først i starten af 1900-tallet begyndte selve juleaften 24. december at blive populær.

Op gennem århundredets første årtier blev fejringen af Jesus' fødselsdag efterhånden en traditionsrig fest i familiens skød hos de fleste danskere, som så småt begyndte at tælle ned til den store aften.

»Vi kender de første papkalendere med låger fra 1930’erne. Det var sandsynligvis en tradition, der kom fra England. I starten var julekalenderne forbeholdt overklassen,« siger Caroline Nyvang.

De første kalendere havde små vers under hver låge. Senere kom der julekalendere med små, malede billeder, som dem vi kender i dag.

Kalenderlys kom til i en mørk tid 

Under 2. verdenskrig fra 1940-1945 opfandt danskerne endnu et redskab, som blev brugt til at tælle ned til juleaften: Kalenderlyset.

I de fem krigsår var vinteren ekstra mørk for danskerne: Den tyske besættelsesmagt krævede, at Danmark var mørklagt fra solnedgang til solopgang.

Alle husstande skulle dække vinduerne til, køretøjer måtte ikke have lys på, og gadelygter skulle være slukket.  

»Indenfor blev lys i forskellige afskygninger opprioriteret. Vi ved, at man begyndte at producere kalenderlys under besættelsen. Der er også eksempler på, at folk har lavet deres egne ved at tegne streger på stearinlys,« siger Caroline Nyvang.

Pakkekalendere var hjemmestrikkede

I kølvandet på kalenderlysene kom pakkekalenderne, i takt med at danskerne fik flere penge mellem hænderne.

»Det forudsætter en vis velstand at kunne forlænge julen, så den varer en måned. Det havde man fået i 1950’erne og 1960’erne. Det blev muligt for den brede befolkning at give børn adventsgaver eller små pakker hver dag op til jul,« siger Caroline Nyvang og fortsætter:

»Nogle af de første pakkekalendere, vi kender, er hjemmestrikkede med små lommer til hver gave. I Sønderjylland satte man træsko i vinduet. Hvis børnene var uartige, lå der et stykke kul i træskoen om morgenen. Hvis de havde været artige, lå der en gave.«

I 1962 blev den første julekalender vist på DR. ‘Historier fra hele verden’ bestod af 24 afsnit med tegnefilm og optagelser af børn i fremmede lande.

Chokoladekalenderne ramte supermarkedernes hylder i 1980’erne, og i 1994 kunne voksne for første gang købe en skrabekalender fra Tips, fortæller Caroline Nyvang.

Siden er et utal af julekalendere kommer til. 

»Det er et nyt fænomen, at der er så stort et udvalg som i dag. I tidligere tider, hvor man havde et mindre økonomisk råderum, end man har i dag, var det langt fra alle børn, der fik en julekalender,« slutter Caroline Nyvang. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.