Første gang, anden gang, tredje gang - BANG: 'Nobelprisen' i økonomi går til forbedringer af auktioner
En af prisvinderne fik overbragt den gode nyhed på højst usædvanlig manér. Se hvordan i bunden af artiklen.
auktion nobelpris auktionsteori auktionsforskning

Årets nobelpristagere har studeret det komplicerede spil, som køberne begiver sig ud i, før hammeren slår, og de har opfundet nye og bedre måder at afholde auktioner på. (Illustration: Johan Jarnestad/The Royal Swedish Academy of Sciences)

Årets nobelpristagere har studeret det komplicerede spil, som køberne begiver sig ud i, før hammeren slår, og de har opfundet nye og bedre måder at afholde auktioner på. (Illustration: Johan Jarnestad/The Royal Swedish Academy of Sciences)

Auktioner er overalt. Annoncerne, du ser omkring denne artikel, bliver eksempelvis solgt på auktioner. Det samme gør værdipapirer, mineraler og energi. 

Og nu stjæler auktioner også billedet i forbindelse med årets sidste Nobelpris.

‘Nobelprisen’ i økonomi 2020 er nemlig netop blevet uddelt til to økonomer for deres forbedringer af auktionsteorien og opfindelser af nye auktionsformater.

De to vindere er : 

  • Paul R. Milgrom, professor i humaniora og videnskaber ved Stanford University, USA 
  • Robert B. Wilson, professor emeritus i ledelse ved Stanford University, USA

 

Det er ikke overraskende, at de to økonomer vinder årets særpris i økonomi, mener Frederik Plum Hauschultz, som er postdoc på Københavns Universitet og forsker i empirisk industriøkonomi, og hvordan auktioner på receptmedicin fungerer. 

Ikke en rigtig Nobelpris

Selvom prisen i folkemunde kaldes Nobelprisen i økonomi, er det faktisk slet ikke en Nobelpris.

Ulig de andre Nobelpriser i for eksempel fysik, kemi og medicin er Nobelprisen i økonomi ikke blevet indstiftet af Alfred Nobel i 1901, men først langt senere i 1968 af Sveriges Riksbank.

Siden er prisen blevet uddelt af det kongelige, svenske videnskabsakademi efter de samme principper som Nobelpriserne.

Prisen hedder således officielt Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel.

Særprisen er nu blevet uddelt 52 gange fra 1969 til 2020 til i alt 86 modtagere. Der følger ti millioner svenske kroner med prisen. 

Den anses for at være den mest prestigefyldte pris indenfor økonomisk forskning og overrækkes for et enestående bidrag til den økonomiske videnskab.

Kilde: Nobelprize.org

»Paul Milgrom har i hvert fald været storfavorit i mange år til at vinde Nobelprisen. Så det er ventet og velfortjent, at han får prisen,« siger Frederik Plum Hauschultz. 

»Auktionsteori vinder stigende indflydelse i den økonomi, vi omgiver os med. Auktioner findes virkelig overalt, og i dag bliver de brugt i enormt mange sammenhænge. Staten bruger det eksempelvis rigtig meget i det offentlige regi for at skabe konkurrence og reducere korruption, fordi en auktion er en god måde at skabe transparens på,« fortsætter han.

Opdagelser til gavn for mange

Nobelkomiteen begrunder prisen til de to økonomer med, at »deres teoretiske opdagelser, som har forbedret auktioner i praksis.« 

Det skriver de i en pressemeddelelse, hvor de fortsætter: 

»Årets prismodtagere, Paul Milgrom og Robert Wilson har undersøgt, hvordan auktioner fungerer. De har også brugt deres indsigt til at designe nye auktionsformater for varer og ydelser, der er vanskelige at sælge på en traditionel måde, såsom radiofrekvenser. Deres opdagelser har været til gavn for sælgere, købere og skatteydere over hele verden.«

Hvad er en auktion?  

Folk har altid solgt varer eller ydelser til højstbydende. Eller købt dem fra den sælger, der har det billigste tilbud. 

Kunstauktioner er nok det, de fleste forbinder med en auktion. Det er samtidig den mest klassiske anvendelse af auktioner. Men den strøm, der kommer ud af din stikkontakt, er også prisfastsat i en auktion. Det samme er receptmedicinen, du køber på apoteket eller får på hospitalet. 

»Kogt helt ned til benet er en auktion et spil, som skal afgøre, hvem der skal have tildelt en vare eller opgave, og hvad prisen skal være. En auktion vil typisk have nogle bud og en regel, der tager de bud ind og beslutter på baggrund af de bud, der er kommet, hvem der skal have allokeret varen eller opgaven, og hvem der skal have betaling,« siger postdoc Frederik Plum Hauschultz fra Københavns Universitet.

Forskere forsøger ved hjælp af auktionsteori at forstå resultaterne af forskellige regler for budgivning og endelige priser. Det er også det, som kaldes auktionsformatet. 

»Der findes mange forskellige auktionsformater. Den mest udbredte er, at alle bydere sender deres bud ind i en lukket kuvert, som bliver åbnet på en specifik dato. Derefter allokerer man godet til den, som har budt højest, som så også får lov at betale for det,« forklarer Frederik Plum Hauschultz.

Denne form for auktionsformat ser man for eksempel i offentlige udbud, når staten skal have bygget en vej eller bygning. 

Vinderens forbandelse

Analyser af auktionsformater er meget vanskelige, fordi de bydende i en auktion opfører sig strategisk baseret på de tilgængelige oplysninger. Der er nemlig meget, der spiller ind på deres bud. De tager både hensyn til, hvad de selv kender til om varen eller ydelsen, og hvad de tror, ​​at andre bydende ved.

Den ene vinder, Robert Wilson, er mest kendt for at have udviklet teorien for auktioner på genstande med en såkaldt fælles værdi. Denne værdi er usikker inden auktionen, men i sidste ende er det den samme for alle. Det gælder for eksempel den fremtidige værdi af radiofrekvenser eller mængden af mineraler i et bestemt område. 

Robert Wilson viste, hvorfor bydere i bestemte auktioner har en tendens til at placere deres bud under det, som, de synes, genstanden er værd. Han mener, at det er, fordi de er bekymrede for det, han kalder ‘the winners curse’ (red. vinderens forbandelse). Det vil sige, at de er bange for at betale for meget og tabe ved at have overbudt. 

»Det gælder især i auktioner, hvor der er stor usikkerhed om værdien af det, man auktionerer på. I 70’erne så man, at mange virksomheder, der bød og vandt på olieborings-rettigheder, tabte penge, fordi vinderen typisk er den, der har overvurderet værdien mest,« forklarer Frederik Plum Hauschultz.

Frygten for ‘vinderens forbandelse’ kan skabe problemer, fordi det presser priserne nedad. 

Vinderens forbandelse

Illustration af Robert Wilsons teori om ‘the winners curse’ (Illustration: ©Johan Jarnestad/The Royal Swedish Academy of Sciences)

Knækkede den teoretiske kode

Den anden vinder, Paul Milgrom, var økonomen, som knækkede koden til, hvordan man skulle analysere aktioner teoretisk. 

I 80’erne formulerede han en mere generel teori om auktioner, der ikke kun tillader fælles værdier, men også private værdier, der varierer fra byder til byder. 

Det gjorde han ved at analysere budstrategierne i en række velkendte auktionsformater. Herved demonstrerede han, at et auktionsformat giver sælgeren højere forventede indtægter, når byderne lærer mere om hinandens estimerede værdier under budgivning.

Det er også det teoretiske værktøj, der bliver brugt i dag til at analysere auktioner. 

Over tid har de genstande og ydelser, som sælges og købes på auktioner, ændret sig. Det er eksempelvis landingspladser og radiofrekvenser, som har været svære at sælge på en traditionel måde. 

Derfor opfandt Milgrom og Wilson nye auktionsformater, så man kunne auktionere mange sammenhængende objekter på samme tid. Det skulle foregå på vegne af en sælger, der var motiveret samfundsmæssigt frem for pengemæssigt. 

I 1994 brugte de amerikanske myndigheder først et af deres auktionsformater til at sælge radiofrekvenser til teleoperatører. Siden da har mange andre lande gjort det samme.

»Årets pristagere i økonomiske videnskaber startede med grundlæggende teori og brugte senere deres resultater i praktiske anvendelser, der har spredt sig globalt. Deres opdagelser er til stor gavn for samfundet,« siger Peter Fredriksson, formand for prisudvalget, i Nobelkomiteens pressemeddelelse.

Banke, banke på. Du har vundet Nobelprisen

Vinderne Paul R. Milgrom og Robert B. Wilson er i øvrigt ikke bare kollegaer. De er også naboer. Og det viste sig at være nyttigt. 

Da Nobelpriskomiteen ikke kunne få fat i Milgrom over telefonen, måtte hans medvinder Wilson gå over og banke på hans dør midt om natten for at dele den gode nyhed. 

Se og hør, hvordan det gik for sig, i videoen her:

 

 

Sidste år gik prisen til de tre økonomer Esther Duflo, Abhijit Banerjee og Michael Kremer for at have udviklet en ny tilgang til udviklingsarbejde i fattige lande. Dem kan du læse mere om her.  

Du kan følge uddelingen af 'Nobelprisen' i Økonomi i linket her. 

Vidste du?

Der er uddelt 51 ‘Nobelpriser’ i økonomi fra 1969 til 2019. Prisen i år er nummer 52.

Den yngste modtager af særprisen i økonomi er Ester Duflo, der fik prisen som 46-årig i 2019. Den ældste er Leonid Hurwicz, der modtog prisen som 90-årig i 2007. 

Indtil 2009 var det kun mænd, der havde modtaget prisen. I 2009 blev Elinor Ostrom den første kvinde. I 2019 fik hun selskab af Ester Duflo.

Ingen dansker har nogensinde vundet prisen. 

Nobelprisen kan ikke modtages af afdøde personer. 

Kun tre mennesker kan dele en Nobelpris. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.