Vikingerne var glade for alkohol. Men hvor det var let at fremstille og få adgang til øl, var vin straks en anden sag. Vinen var forbeholdt de finere lag i samfundet og måtte importeres fra sydligere himmelstrøg som eksempelvis Frankerriget, hvis man havde hang til den slags.

Eller det troede vi i hvert fald.

Nu har nye analyser afsløret, at i hvert fald den ene af Danmarks to ældste vindruekerner var lokalt dyrket. Sammenholdt med arkæologiske fund og historiske kilder er der meget, der peger på, at det kan være den manglende brik til at sige, at vin faktisk også blev dyrket på mere hjemlige breddegrader.

»Det her er det første fund og tegn på vindyrkning i Danmark, og alt hvad det indebærer af status og magt. Vi ved ikke, hvordan de har brugt dem – om det bare har været for at lægge en flot klase druer på et bord for eksempel – men det er nærliggende at tro, at de lavede vin,« siger arkæobotaniker og museumsinspektør ved Nationalmuseet Peter Steen Henriksen, som oprindeligt fandt de to kerner.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Danish Journal of Archeology.

De forkullede vindruekerner var allerede et opsigtsvækkende fund, da man opdagede, at de var Danmarks ældste. Nu ved vi, at de også var lokalt dyrkede. (Foto: John Lee, Nationalmuseet)

Danmarks ældste vindruekerner lå på Tissø

Peter Steen Henriksen sidder med en sigte foran sig. Den rummer resterne fra en fem liters jordprøve fra den aristokratiske boplads Tissø. Han har skilt trækul og andet forkullet plantemateriale fra ler og sand ved at hælde den i vand, og derefter har han fanget det forkullede materiale, der flyder ovenpå, i sigten. Nu sidder han med det forkullede materiale under mikroskopet, og noget fanger hans øje.

Plantenørden i ham ved med det samme, at det 'noget' – som skal vise sig at være den ene af Danmarks to ældste vindruekerner – er værd at undersøge nærmere.

»Selvom ting er forkullede, beholder de deres form. Og jeg kunne godt se, at det her skilte sig ud fra resten. Det lignede en druekerne, og det havde jeg slet ikke forventet,« fortæller Peter Steen Henriksen, som med hjælp fra en kollega hurtigt kunne konstatere, at der virkelig var tale om en vindruekerne. Snart efter dukkede endnu en op.

Allerede på daværende tidspunkt var der tale om et opsigtsvækkende fund, eftersom de indtil da tidligste vindruekerner fundet i Danmark stammer fra Middelalderen.

Her ses Tissøs placering på et Danmarkskort. Bopladsen er en af de højstatus-pladser, vi kender fra vikingetiden, på højde med Gammel Lejre. (Illustration fra den videnskabelige artikel)

Var de lokalt dyrkede?

Straks efter opstod det – for en forsker – indlysende spørgsmål: Var de lokalt dyrkede?

De to vindruekerner kunne, teoretisk set, have ligget nederst i en tønde importeret vin. Hvis det var tilfældet, ville det blot være en bekræftelse på, hvad vi allerede vidste: Vikingerne var glade for vin, mødte den på deres rejser og tog den nok gerne med sig hjem.

Omvendt ville det passe dårligt med, at kernerne blev fundet over en halv kilometer fra hinanden – og viste sig at ligge et til to hundrede år fra hinanden rent tidsmæssigt.

Hvor den første vindruekerne, fundet på den først tilkomne Tissø-boplads, Bulbrogård, kunne dateres til sen yngre jernalder, lå dateringen for den anden kerne i første halvdel af vikingetiden.

Den blev fundet på Tissøs senere boplads, Fugledegård, som blev placeret omkring 600 meter syd for Bulbrogård.

»Pludselig bliver det meget mere virkeligt«

For at finde svaret kontaktede Peter Steen Henriksen Nationalmuseets professor Karin Margarita Frei, som efterhånden er verdenskendt for sine strontiumisotopanalyser. Med dem har hun blandt andet fastslået, at hverken Egtvedpigen eller Skrydstrupkvinden kom fra det, vi i dag kalder Danmark.

Det gjorde til gengæld højst sandsynligt den af de to vindruekerner, som det var muligt at lave strontiumisotopanalyse på; den anden var blevet brugt til kulstof 14-datering, og kernerne var for små til både at blive dateret og få trukket strontium ud af sig.

Her ses et billede fra udgravningen af det vikingetidige kulturlag, hvor den yngste af vindruekernerne stammer fra. Fra venstre: Peter Steen Henriksen, Sandie Holst og Laurine Albris. (Foto: Anne Birgitte Gotfredsen/Nationalmuseet)

Vikingetidsdruen viste sig at være dyrket inden for det, vi i dag kalder Danmark, og faktisk kan analyserne helt specifikt vise, at den formentlig er dyrket på Sjælland – hvor Tissø ligger – og helt sikkert ikke i Jylland.

»Vi kan med sikkerhed sige, at den har en lokal strontiumisotopsignatur, hvilket peger på, at det kunne dreje sig om en vindrue, som er dyrket på Sjælland. Det betyder, at vi for første gang kan sige, at de kan have dyrket vin i Danmark. Før havde vi kun formodninger, nu kan vi se, at de faktisk havde druer, og dermed forudsætninger for at kunne dyrke det selv. Pludselig bliver det meget mere virkeligt,« siger Karin Margarita Frei.

Elitens demonstration af magt og status?

Bopladsen Tissø er en af vores rigeste lokaliteter fra vikingetiden i Danmark. Den er et eksempel på, hvordan en kongeslægt – eller i hvert fald noget, der minder om – har manifesteret sig på samme sted i en meget lang periode. Den strækker sig fra yngre jernalder til slutningen af vikingetiden, fra 550 e.Kr. til 1050 e.Kr..

»Det har været toppen af samfundet. Tissø er en parallel til Gammel Lejre, som også er en elitegård med kæmpe haller. Vi ved ikke, om det er Gorm den Gamle eller samfundslaget lige under, der har boet her, men det er i hvert fald nogen med stor magt,« fortæller Peter Steen Henriksen.

Såfremt der er blevet dyrket vin i området, er det oplagt at tænke, at det har været elitens demonstration af magt og status, fortsætter han.

»Her er vi ude i gætværk, for eftersom det er det første fund, vi har, ved vi ikke, i hvilken sammenhæng vi skal se det. Men det er nærliggende at tænke det som en måde at vise og beholde sin magt.«

»Jeg kan drikke vin, du kan kun drikke øl«

Ifølge cand.mag. ved Nationalmuseet Sandie Holst var sådanne magtdemonstrationer meget udbredte for den tid. Hun har skrevet speciale om magtstrukturer og er medforfatter på den videnskabelige artikel.

»Grundlæggende handler det om, at du kan indtage noget eller gøre noget, som almindelige mennesker ikke kan. Det stiller dig et andet sted end dem, når du kan sige: ’Jeg kan drikke vin, og du kan kun drikke øl’,« siger hun og fortsætter:

»Vi ved jo reelt ikke, om man kan arve magten eller tronen i et samfund på dette tidspunkt, men man har i hvert fald helt tydeligt haft brug for at vise, at man var anderledes end resten af samfundet. Det var nødvendigt for at opbygge et solidt magtgrundlag.«

»Vi ser efterhånden flere eksempler i det arkæologiske materiale, på hvordan små elementer tilsammen er del af et større magtspil møntet mod den ordinære befolkning.«