Førende forskere efterlyser bedre hjælp til børn af selvmordstruede forældre
Forældres forsøg på at tage deres eget liv går ofte i ‘arv’ til børnene. Der mangler indsatser til at bryde den tragiske tendens, mener førende danske selvmordsforskere.
Pårørende til selvmord

I et årti har selvmordsraten været stagneret på omkring 600 om året. Det tal skal bringes ned ved at foregribe, at selvmord går i ‘arv’ i familier, mener flere forskere inden for feltet. (Foto: Shutterstock) 

I et årti har selvmordsraten været stagneret på omkring 600 om året. Det tal skal bringes ned ved at foregribe, at selvmord går i ‘arv’ i familier, mener flere forskere inden for feltet. (Foto: Shutterstock) 

200.000. 

Omtrent så mange danskere har mellem 1980 og 2016 enten mistet en af sine forældre til selvmord eller har en forælder, der har forsøgt at begå selvmord. Det viser et nyt studie af hele Danmarks befolkning fra 2022

Selvsamme studies hovedresultat er, at når far eller mor forsøger eller begår selvmord, er der en væsentligt øget risiko for, at børnene vil gentage de tragiske handlinger som voksne.

Derfor er det bydende nødvendigt, at vi mindsker risikoen for selvmordets ‘arv’ fra forældre til børn. Og der mangler forebyggende indsatser, mener studiets hovedforfatter Anne Ranning:

»Der bør sættes mere fokus på bedre støtte til børn af forældre med selvmordsadfærd, for der er mange eksempler på, at børnene ikke bliver samlet op af det psykiatriske system, og det er rigtig synd,« siger Anne Ranning, som forsker i selvmordsforebyggelse.

Brainstorm har talt med en række af Danmarks førende forskere i selvmordsforebyggelse, der deler Anne Rannings vurdering: Mange børn står uden hjælp, hvis deres forældre forsøger at begå selvmord.

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet

Forældres selvmordsforsøg kan forme børnenes liv

Forskningen i, hvad de langsigtede konsekvenser for børnene er, når deres forældre forsøger selvmord, viser et ufuldkomment billede, men en ting er sikkert:

Når mor eller far har et selvmordsforsøg, har det ofte alvorlige konsekvenser for barnets liv.

  • Langt de fleste forskere er enige om, at barnet vil være i væsentligt øget risiko for at udvikle en række psykiske lidelser såsom depression, angst og personlighedsforstyrrelser som skizofreni senere i livet. Det underbygger flere studier (her, her og her).
  • Andre studier peger på, at barnet også kan være mere tilbøjeligt til at blive afhængig af alkohol eller stoffer som voksen.

Og så er der selvmordets ‘arvelighed’: At børnene gentager deres forældres handling, når de selv er blevet voksne. Den tendens er velkendt og er blevet fundet i store forskningsprojekter fra Danmark og udlandet.

Det nye studie adskiller sig dog fra de tidligere ved at være det hidtil mest omfattende, og ved at finde en højere risiko for at ‘arve’ sine forældres adfærd, fortæller forskningsleder ved Center for Selvmordsforskning Erik Christiansen i en anden artikel på Videnskab.dk.

Den nye risikovurdering er en oplagt mulighed for at skride til handling, mener en af studiets medforfattere Merete Nordentoft. Hun er en af Danmarks førende selvmordsforskere og har et stort katalog af forskningsprojekter om selvmordsforebyggelse bag sig.
 

»Vores undersøgelse viste, at børnene var i større risiko for at udvikle selvmordsadfærd. Især de børn, der var helt små ved deres forældres selvmordsforsøg. Det betyder, at barnet er meget påvirkeligt og har brug for et trygt og varmt miljø,« skriver Merete Nordentoft, der er overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Københavns Universitet, i en mail til Brainstorm. 

Hun synes »helt sikkert ikke«, der er tilstrækkeligt med forebyggende indsatser, som det ser ud lige nu.

Hvorfor går selvmord i arv?

Forskere ved ikke præcis, hvorfor selvmord går i ‘arv’. En udbredt teori går på, at forældrene ikke har haft overskud til at give barnet tilstrækkelig omsorg, da det var lille.

Mennesker, der forsøger selvmord, har ofte en alvorlig psykisk lidelse. Dertil peger studier på, at især børn, der var helt små, da deres forældre forsøgte selvmord, er i risiko for selv at begå selvmord senere. 

Studier viser også en øget tendens til belastninger og familiekonflikter i hjem, hvor forældre har haft selvmordsforsøg.

Derfor mener man, at forældrenes selvmordsforsøg også er et udtryk for belastninger i familien på et kritisk udviklingsstadie i barnets liv, der øger risikoen for selvmordets ‘arv’.

Kilde: Anne Ranning

Familier med selvmordsforsøg står ofte uden hjælp

Når en person, der har børn, som følge af et selvmordsforsøg kommer ind i psykiatrien, skal behandlerne underrette kommunen, der i henhold til Servicelovens §11 har pligt til at tilbyde en rådgivende familierettet samtale.

Men reelt set »er det meget varieret, hvilke tilbud der eksisterer ude i kommunerne,« vurderer Elene Fleischer, der er tidligere forsker ved Center for Selvmordsforskning i Odense og stifter af NEFOS; en landsdækkende organisation, der tilbyder rådgivning til pårørende og efterladte efter selvmord.

Det har hun oplevet via sit arbejde i netop NEFOS, hvor hun løbende  har kontakt med kommunerne og familier, hvor forældre har selvmordsadfærd.

Anne Ranning er også i kontakt med pårørende til selvmordstruede gennem sit arbejde som forskningsadjunkt ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP). Hun har ikke indtryk af, at psykiatrien altid tilbyder den støtte, familierne efterspørger.
 

»Jeg har talt med flere familier, hvor mor eller far har haft et rigtigt alvorligt selvmordsforsøg og har bedt om en familiesamtale, så børnene kan få hjælp. Ofte kan det ikke lade sig gøre, fordi der mangler tilbud og medarbejdere med de relevante kompetencer,« fortæller Anne Ranning, som også forsker ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

En tredje forsker i selvmordsforebyggelse genkender billedet:

»Min klare fornemmelse er, at kommunerne ikke er særligt opsøgende eller informerende om de tilbud, familierne kan gøre brug af. Men det er vigtigt, at kommunerne rækker ud, for der er tale om børn, der har et usynligt behov. Deres forældre har ofte ikke overskud til at sætte sig ind i, hvilken hjælp de kan få,« siger Annette Erlangsen, som er seniorforsker i DRISP.

Brainstorm har bedt om en kommentar på kritikken fra Danske Regioner:

»Regionernes psykiatriske enheder har samlet set et stort fokus på både børn og unge som pårørende til psykisk syge. Blandt andet fordi man ved, at er man barn til en forælder, der er psykisk syg, så har man i øget risiko for selv at få psykisk sygdom,« skriver formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner Jacob Klærke i en mail. 

I mailen uddyber han, at der i hver region er en såkaldt ’PsykInfo’, som er tilbud, hvor pårørende, herunder børn og unge, kan få rådgivning om det at være pårørende til en med psykisk sygdom. Det gælder selvfølgelig også, hvis ens pårørende har forsøgt at tage sit eget liv, skriver Jacob Klærke.

I ’PsykInfo’ tilbydes der ifølge Jacob Klærke for eksempel familie- eller forældresamtaler, hvor de berørte parter kan tale om specifikke tanker, spørgsmål og bekymringer relateret til psykisk sygdom.

»Desuden besluttede bestyrelsen netop ved Danske Regioners generalforsamling i marts i år, at regionerne skal arbejde for, at forebyggelse, opsporing, tidlig indsats, opfølgning efter selvmordsforsøg og inddragelse af patienter og pårørende skal indgå i en national handlingsplan. Her vil det være oplagt, at indsatsen for børn og unge af selvmordtruede også indgår,« fortsætter han.

Brainstorm har også kontaktet Kommunernes Landsforening for at få en kommentar, men de er ikke vendt tilbage.

Servicelovens §11’s formål

Formålet med Servicelovens §11 er tidlig forebyggelse, opsporing og indsats

  • Tidlig forebyggelse indebærer, at fagpersoner er opmærksomme på at hindre et problem i at opstå.
  • Tidlig opsporing indebærer en skærpet opmærksomhed på bekymrende adfærd hos eller bekymrende forhold omkring et barn fra fagpersoner i dagtilbud, skole og sundhedsplejen .
  • Tidlig indsats indebærer, at fagpersoner så vidt mulig afhjælper problemer via en rettidig, koordineret og kvalificeret indsats.

Kilde: ‘Servicelovens §11’s - en tidlig og forebyggende indsats’, Socialstyrelsen, 2017

Studie: Pårørende oplever manglende støtte

En ting er, at forskerne har indtryk af, at der mangler støtte til børn af selvmordstruede forældre.

Men hvad synes børnene selv?

Det er et spørgsmål, forskningen stadig har til gode at undersøge til bunds, men i 2020 udkom dog et dansk studie, hvor man via et online-spørgeskema undersøgte de pårørendes egen oplevelse. 

»Deltagerne oplevede, at der var meget lidt støtte, når deres pårørende havde haft et selvmordsforsøg, og de rapporterede, at de adskillige år senere stadig var ret påvirkede af hændelsen. Især hvis den selvmordstruede person stod dem nær,« siger Annette Erlangsen, som er medforfatter på studiet. 

De deltagere, hvis nærmeste relationer havde forsøgt selvmord, angav lavere generel trivsel og flere selvmordstanker. Og halvdelen, der kendte en selvmordstruet person, angav, at de ikke havde fået tilstrækkelig hjælp eller støtte. 

De fleste får hjælp af venner og familie

Studiet peger på, at størstedelen af den hjælp, pårørende får, ikke kommer fra professionelle behandlere, vurderer Annette Erlangsen.

  • Af de deltagere, der svarede, at de havde fået hjælp efter deres pårørende selvmordsforsøg angav størstedelen, at de havde fået det af familie (49 procent) eller venner, bekendte og kollegaer (47 procent). 
  • Færre havde været i et psykiatrisk tilbud (20,5 procent), mens kun få havde fået hjælp af NGO’er som NEFOS (2,5 procent).

Børnene kan altså ikke kan regne med hjælp. Om de får den nødvendige støtte kommer an på, om de har et bagland, der kan gribe dem, vurderer Annette Erlangsen.

Kan man ikke vende den om og sige, at det er godt, at halvdelen er tilfredse med den hjælp, de har fået?

»Der er forskel på, hvilken relation til personen med selvmordsadfærd, deltagerne i spørgeskemaet har. Det at opleve et selvmordsforsøg hos en fjern bekendt kræver ikke nødvendigvis hjælp, men et selvmordsforsøg hos en nærtstående person kan være meget stressende. Jeg vil vurdere, at der er udækket behov for støtte blandt flere,« siger Annette Erlangsen.

Selvmord skaber bekymring, sorg og frygt

6.191 på 18-97 besvarede spørgeskemaet.

Ca. 25 procent angav at kende en, som havde forsøgt selvmord. Heraf angav 10 procent, at det var en af deres forældre. 

Blandt alle, der kendte en, der havde forsøgt selvmord, følte 39 procent sig meget påvirkede af det, da det skete.
59 procent angav, at de bl.a. havde følt sig bekymrede, 52 procent, at de havde været i sorg, 25 procent, at de havde været bange, og 20 procent, at de havde følt sig vrede.

Kilde:People exposed to suicide attempts: Frequency, impact, and the support received’, Suicide and Life-Threatening Behaviour, 2020. DOI: 10.1111/sltb.12720

Selv små børn fornemmer forældres vanskeligheder

Behovet for støtte, når far eller mor har selvmordstanker, er stort, for børn forstår mere, end voksne måske tror.

Det vurderer Jan Sandberg, som leder et børnerettet tilbud i Aalborg. Her får forældre, der er i behandling for en psykisk lidelse i psykiatrien, tilbudt familiesamtaler og særlige gruppesamtaler for deres børn. Mange af forældrene har selvmordstanker, og det er ifølge Jan Sandberg et uundgåeligt emne at tale om.

»Børn er ikke ret gamle, før de kan fornemme, at deres forældre har selvmordstanker. Måske ikke i konkret forstand, men de kan mærke fraværet af nærvær. Det opleves, som om personen forsvinder, og så er der ikke langt til, at barnet tænker: ‘Gad vide, om mor eller far kan forsvinde rent fysisk?’,« siger Jan Sandberg, som er daglig leder af Center for Pårørende på Aalborg Psykiatriske Sygehus, og fortsætter:

»Jeg mener, vi er det eneste sted i landet, der har et så systematiseret tilbud til pårørende, hvor samtalerne med børnene er koblet så tæt op på forældrenes behandling,« siger Jan Sandberg.

»Vores tilbud ligger i psykiatrien, og jeg tror, vi lykkes, fordi forældrene forstår det, vi gør, i forlængelse af deres egen behandling. Når de er udredt og har fået medicinsk behandling og terapi, får de samtale om, hvordan de skal leve med deres psykiske lidelse, og så kommer tilbuddet om familiesamtale i naturlig forlængelse,« lyder det. 

Tilbud skal støtte hele familien

Samtaler, hvor hele familien er til stede, er vigtige for børn af selvmordstruede forældre. Det er de kilder, Brainstorm har talt med, enige om.

»I familier, hvor en forælder har forsøgt selvmord, er der tit andre problemer, såsom psykisk sygdom. Ofte er det ikke kun selvmordsforsøget i sig selv, der påvirker barnet, så det er vigtigt at få talt med hele familien og med barnet, om hvad der er for nogle vanskeligheder,« siger Anne Ranning.

Oveni det har børnene ofte skyldfølelse, fordi forældrene ikke fortæller, hvad der er sket. Derfor skal samtalerne også lære familien at tale om de svære ting og afklare eventuelle misforståelser, lyder det.

Anne Ranning kender ikke til studier, der tester forebyggelsen af selvmordets arv.  Men i 2020 gennemgik et forskerhold 20 studier, hvor effekten af interventioner med samtaleforløb, der skal forhindre, at børn arver deres forældres psykiske lidelser, blev testet. 
 

Her viste det sig, at færre børn, der havde fået interventionen, udviklede psykiske lidelser, og det peger på, at støttende samtaler kan have stor betydning for, om børnene kommer til at trives i fremtiden, mener hun. 

I NEFOS bliver familier med selvmordsforsøg tilbudt familiesamtaler, hvor to medarbejdere tager hjem til familierne og taler med både forældre og børn samlet og hver for sig. 

»Når vi stiller børnene de forkerte spørgsmål, siger de: ‘Det ved jeg ikke’. Men børnene vil gerne tale om det, der er svært. Deres kognitive evner er bare ikke udviklet til at tale som en voksen. Derfor er det vigtigt, at samtalen foregår på børnenes præmisser,« siger Elene Fleischer.

Hvis du går med selvmordstanker

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. 

  • Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
  • Du kan skrive til Livsliniens mailrådgivning skrivdet.dk. Vi giver dig svar hurtigst muligt og indenfor max en uge. Du har mulighed for at skrive til os op til seks gange
  • Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17
  • Du kan benytte Livsliniens selvhjælpsprogram, SOS, der er rettet mod at hjælpe personer med selvmordstanker

Kilde: Livslinien.dk

Fokus på børnene skal sænke selvmordsraten 

I diskussionen om bedre forebyggelse til børn med selvmordstruede forældre, skal man huske, at vi har relativt få årlige selvmord i Danmark, og folk er mindre tilbøjelige til at begå selvmord, når de har især små børn.

Når antallet af årlige selvmord og selvmordsforsøg nu er relativt lavt, og der er mange andre psykiske lidelser, der er i vækst, hvorfor skal samfundet så bruge ressourcer på en bedre forebyggelse af netop selvmord? 

»Vi har allerede plukket de lavthængende frugter, såsom at gøre det sværere at begå selvmord, men der er noget, der gør, at vi ikke kan få bragt tallet længere ned,« siger Anne Ranning. 

Tilbage i 1980’erne havde Danmark den uheldige andenplads som det land i verden, hvor der var næstflest årlige selvmord. Siden har vi nedbragt tallet ved at begrænse adgangen til selvmordsmetoder og at styrke psykiatrien. Resultatet er, at vi siden 2010 har ligget stabilt på omkring 600 selvmord om året.

Antallet af selvmordsforsøg er også faldet, omend knapt så markant. Hvor der i Landspatientregistret for selvmordsforsøg blev registreret  6.922 selvmordsforsøg i 2011 - et rekordstort tal - lå det på 4.124 i 2018. Faldet i 00’erne skete, samtidigt med at store pakker med smertestillende piller blev gjort receptpligtige i 2013.

»De sidste 10 år er antallet af årlige selvmord stagneret, og der er stadig alt for mange, for det er et kæmpetab for familien og for personen selv, da de fleste, der forsøger selvmord, fortryder efterfølgende,« siger Anne Ranning, og fortsætter: 
 

»Her kan det 2-generationelle perspektiv være en vej til at få reduceret antallet af selvmord yderligere. For vi ved, at selvmord er en adfærd, der løber i familier, og vi ved også, at der ikke bliver gjort ret meget for at forebygge selvmord på tværs af generationer,« siger hun.

Hvis du selv kæmper med selvmordstanker eller selvskade, kan du ringe til Livslinien på telefon 70 20 12 01 eller skrive til Livsliniens netrådgivning. Du kan også bruge Livsliniens chatrådgivning. Læs mere i faktaboksen herover.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk