Fodboldmødre giver børn dårlig sportsånd
Forældre, særligt mødre, bør undervises i, hvordan de opdrager deres børn, så de ikke udvikler sig til umoralske tyranner på fodboldbanen, konkluderer nyt svensk studie. Dårlig sportsånd skal bekæmpes tidligt, for moral og doping hænger sammen, fortæller forsker.
sur fodboldmor sportsånd børn

Især moderen har betydning for barnets udvikling af en god eller dårlig moral i forhold til fair play-kultur i sport, viser det nye svenske studie. Det overrasker forskerne. (Foto: Shutterstock)

Især moderen har betydning for barnets udvikling af en god eller dårlig moral i forhold til fair play-kultur i sport, viser det nye svenske studie. Det overrasker forskerne. (Foto: Shutterstock)

De fleste, der har dyrket sport, er formentlig stødt på modspillere og medspillere, som besidder det, man kan betegne som dårlig sportsånd.

Spillere, der ikke lader sig stoppe af hverken skrevne eller uskrevne regler for at komme til tops på sejrsskamlen. Spillere, der i kampens hede bliver modbydelige – verbalt eller fysisk. Kort sagt: Spillere, hvis moral halter.

Den dårlige opførsel på banen kan meget vel være noget, de har med hjemmefra. Et nyt svensk studie viser i hvert fald, at unges sportsånd hænger uløseligt sammen med det motivationsklima, forældrene skaber.

»Forældrene har et særligt ansvar for at opdrage deres børn til at blive moralske sportsfolk. Især mødrene. Hvis barnet oplever, at forældrene primært går op i, at barnet vinder, er der risiko for, at barnet udvikler en dårlig sportsånd,« siger Stefan Wagnsson, der er hovedforfatter til studiet og lektor ved Karlstads Universitets institut for idrætsvidenskab.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Psychology of Sport and Exercise.

LÆS OGSÅ: Belønning ødelægger din motivation

Fokus på præstation eller udvikling?

Undersøgelsen

Studiet er baseret på spørgeskemasvar fra 213 svenske elitefodboldspillere i alderen 16-19 år. 144 drenge og 67 piger.

Deltagerne svarede på to forskellige spørgeskemaer:

  • Det første spørgeskema målte, hvordan de unge fodboldspillere oplevede det motivationsklima, forældrene skabte. Var der tale om et præstationsklima, hvor det at vinde var vigtigst, eller et udviklingsklima, hvor den gode indsats var vigtigst?

  • Det andet spørgeskema målte fodboldspillernes holdninger til moralske beslutninger i sport. For eksempel om de mente, at det er i orden at snyde for at vinde.

Resultatet kan være afgrænset til Sverige og lande med lignende kulturer. Derfor opfordrer forskerne til, at man i fremtidige undersøgelser sammenligner forskellige kulturer.

For at undersøge, hvad der skaber den dårlige sportsånd, har forskerne i det nye studie undersøgt unge elitefodboldspillere i alderen 16-19 år (se faktaboks).

De har sammenlignet spillernes holdning til moralske beslutninger i sport med, hvordan børnene oplever det motivationsklima, forældrene skaber. Inden for psykologien taler man generelt om to forskellige typer motivationsklima:

  1. Præstationsklima

  2. Udviklingsklima

Lidt forsimplet viser studiet, at førstnævnte fokuserer på belønning for gode resultater, mens sidstnævnte fokuserer på belønning for den gode indsats og personlige udvikling.

Med andre ord: Ifølge studiet skaber et præstationsklima dårlig sportsånd, mens et udviklingsklima skaber god sportsånd.

LÆS OGSÅ: Bliver man bedre til sport, når man er nervøs?

Sejrsfokus fører til usportslig optræden

Forældrene kan dermed påvirke de unge sportsudøveres moral på flere forskellige måder, afhængigt af hvilket motivationsklima, børnene oplever hos forældrene.

Hvis barnet for eksempel oplever, at forældrene går mere op i, at barnet vinder, end at barnet har ydet en god indsats, så er der større risiko for, at barnet vil tage usportslige midler i brug for at vinde.

Eksempelvis vil barnet være mere tilbøjelig til at snyde, hvis det kan føre til sejr.

Og omvendt: Hvis forældrene roser barnet for at forbedre sig selv og accepterer, at fejl er en del af det at lære noget nyt, så vil barnet være mindre tilbøjelig til at optræde usportsligt og mere tilbøjelig til at acceptere, at nederlag hører med til sporten.

LÆS OGSÅ: Sport er blevet mig, mig, mig

Mødre betyder mere end fædre

Ifølge det nye studie påvirker begge forældre børnene, men det viser sig, at især moderen har betydning.

»Det er meget overraskende. Vi troede, at faderen ville være den mest indflydelsesrige, fordi det har været tilfældet i lignende forskning, og fordi fædre historisk har været den mest involverede part i børnenes sport,« siger Stefan Wagnsson.

Det er ikke påvist, hvorfor mødrene har større indflydelse end fædrene på børnenes sportsånd, men forskerne har et bud.

»En mulig forklaring er, at mødre fortsætter med at have en betydelig omsorgsrolle op gennem de midterste og sene teenageår,« siger Stefan Wagnsson og tilføjer, at resultatet kan være afgrænset til Sverige og andre lande, hvor man har tradition for, at begge forældre er involverede i børnenes sport.

Anne-Marie Elbe, lektor ved Københavns Universitet for Idræt og Ernæring, giver et lignende bud på en forklaring.

»På den ene side ved vi, at fodbold er en meget mandsdomineret sport. Derfor kommer det som en overraskelse, at mødre har større indflydelse på moralen. På den anden side ved vi også, at moralen udvikles tidligt, og selv i et ligestillet land som Sverige er det formentlig mødrene, der bruger mest tid med børnene og har rollen som den primære opdrager,« siger Anne-Marie Elbe.

LÆS OGSÅ: Mødre styrer fædrenes omsorg for deres børn

sur fodboldmor sportsånd børn

Ifølge det nye studie er børn lettere tilbøjelige til at tage usportslige midler i brug og eksempelvis snyde, hvis forældrene går mere op i, om barnet vinder, end om barnet yder en god indsats, har det sjovt og udvikler sig. (Foto: Shutterstock)

Sportsklubber bør undervise forældre

Forskerne bag det nye studie mener, at deres resultater bør være et wakeupcall til forældrene.

»Det vigtigste budskab, vi kan tage med fra denne undersøgelse, er, at forældre bliver nødt til at forstå, at de skal skabe et motivationsklima, hvor det at forbedre sig er vigtigere end at vinde, og hvor det er okay at fejle undervejs. Det er bydende nødvendigt, hvis vi vil skabe moralske sportsfolk og en fair play-kultur i sporten,« siger Stefan Wagnsson.

Konkret bør det ifølge forskerne ske ved, at sportsklubberne gør en større indsats for at undervise forældre i, hvordan de skal agere for at skabe det bedst mulige motivationsklima.

Anne-Marie Elbe er enig:

»Budskabet fra studiet er meget vigtigt. Jeg mener, at det er nødvendigt med uddannelsesprogrammer til forældrene, hvis vi vil have moralske sportsudøvere i fremtiden,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Talenter skal have lov at være udfokuserede

Er sport godt for børn?

Nogle vil måske indvende, at det, forskerne kalder dårlig sportsånd, blot er en nødvendig indstilling, hvis man har tænkt sig at vinde. At det er tæt ved umuligt at komme til tops uden at sætte fair play-idealer og pæn opførsel i anden række.

»Det er sandt. I vores samfund ser vi det nogle gange som en positiv ting, at man vil gøre alt for at vinde. Men på den anden side har vi også en idé om, at det at dyrke sport er godt for unges opdragelse – at man bliver et bedre og mere afrundet menneske af at indgå i et sportsfællesskab. De to idéer er i konflikt,« siger Stefan Wagnsson.

Derfor bliver spørgsmålet, om det overhovedet er godt for unges moralske udvikling at dyrke sport. Er det egentlig en god idé, når velmenende sportsklubber og interesseorganisationer bruger sport som et middel til at skabe fællesskaber?

»Svaret er ja – dog med et men. Det et er en god idé, hvis sporten organiseres rigtigt. Vi må ikke tage for givet, at sport automatisk udgør en positiv påvirkning på unge. Det bliver det kun, hvis vi har forældre og trænere, som skaber et godt motivationsklima,« mener Stefan Wagnsson.

LÆS OGSÅ: Fri leg er vigtigere end organiseret idræt

Dårlig moral hænger sammen med dopingbrug

Moralen har dog ikke kun betydning for, hvordan udøverne opfører sig, når de dyrker sport.

Ifølge Anne-Marie Elbe hænger dårlig sportsånd faktisk tæt sammen med noget langt mere alvorligt.

»Vi ved, at moral er en indikator for dopingbrug blandt elitesportsudøvere. Derfor er det vigtigt, at vi fra start indgyder en god moral hos unge udøvere. Det er den eneste måde, vi har en chance for at forebygge dopingbrug på,« mener hun.

LÆS OGSÅ: Doping, sundhed og fair konkurrencer

fodbold doping sportsånd

»Moral er en indikator for dopingbrug blandt elitesportsudøvere,« lyder det fra lektor i Idræt og Ernæring Anne-Marie Elbe. Hvis forældre videregiver deres børn en sund indstilling til sport, kan det derfor være et godt forebyggelsesmiddel mod doping. (Foto: Shutterstock)

Spillets logik ændrer vores moral

Et ringe motivationsklima fører altså til dårlig sportsånd, som i sidste ende kan hænge sammen med dopingbrug blandt elitesportsudøvere.

Men hvad med uden for sporten? Kan man oversætte dårlig moral i sport til dårlig moral i det hele taget?

Ikke nødvendigvis. I idrætsforskningen findes begrebet ’game reasoning’. Man kan oversætte det til spillets logik. Det er idéen om, at vi, når vi træder ind på en sportsarena, samtidig træder ind på en anden moralsk arena end det virkelige liv.

De dyder, vi normalt besidder, er sat ud af spil, når vi dyrker sport. Vores sportsmoral er kort sagt lavere end vores moral i det ’virkelige’ liv.

»Det er svært at påvise, at moral i sport hænger sammen vores generelle moral. Hvis en person har en dårlig sportsånd, er der måske større sandsynlighed for, at vedkommende også har en dårlig moral generelt, men de to ting kan ikke overføres direkte til hinanden,« siger Stefan Wagnsson.

LÆS OGSÅ: Mænd snyder mest ved netdating

Konkurrencen er vigtigere end sejren

Hvis man som forælder alligevel ønsker, at ens børn får en god sportsmoral og spiller fair, så er der konkrete ting, man kan gøre.

»Man kan skabe et godt motivationsklima på mange forskellige måder. Man kan for eksempel lære sit barn, at det er vigtigere at nyde konkurrencen, end det er at vinde. Og man kan fortælle sit barn, at det er vigtigt, at de ikke sammenligner sig selv med holdkammerater og modstandere, men i stedet fokuserer på at udvikle egne færdigheder,« fortæller Anne Marie Elbe.

Stefan Wagnsson stemmer i:

»Hvis man gerne vil have, at sport skal være et positivt og karakteropbyggende indslag i børnenes liv, må forældre fokusere på at skabe et motivationsklima, hvor udvikling og ikke sejr er i centrum.«

LÆS OGSÅ: Danske skolegårde favoriserer børn, der spiller fodbold

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk