Fodboldfejde: Fjeldaberne vil have hævn
Danmark og Norge brager sammen i fire prestigeopgør, som ikke kun handler om fodbold, men er en batalje om stil, æstetik og lederskab.

Det danske fodboldlandshold klarede sig skidt ved VM i Sydafrika. Måske er det snart tiden, at norsk fodbold overtager rollen som nordens bedste? (Foto: fodboldlandsholdet.dk)

Efter en svag indsats i sommerens fodbold-VM i Sydafrika skal Danmark undgå tab mod Norges bedste spillere i EM-kvalifikationen for at beholde værdigheden som storebror i forhold til det nordiske broderland. Især hvis norske Rosenborg BK fra Trondheim på forhånd har besejret FC København i kvalifikationsrunden til Champions League, bliver der krisestemning.

Den systematisering og videnskabelige tilnærmelse, som den norske landstræner Egil 'Drillo' Olsen står for, står nemlig i meget lav kurs i dansk fodboldkultur - allerede før dommeren har blæst kampen i gang. Norges nabo i syd har dyrket den smukke fodbold, spillets æstetik med vægt på stærke individuelle færdigheder.

Danmark ønsker at fremstå civiliseret

Man skal lede både godt og længe for at finde en fodboldinteresseret dansker, som siger, at Norge spiller bedre end de rød-hvide. Norge har ganske vist vundet de tre seneste venskabskampe, men har aldrig slået danskerne i en vigtig kamp.

Det argument har været et trumkort. Men nu har nordmændene chancen igen, med Drillo tilbage som norsk landstræner og en grundfilosofi, som er renset for de krav om smuk fodbold, som danskerne stiller.

»Det at danskerne lægger vægt på æstetik, dyrkelsen af teknisk dygtige spillere og en boldbesiddende spillestil har at gøre med, hvordan danskerne ønsker at være som fodboldnation,« siger den norske historiker Finn Olstad til forskning.no.

»De ønsker at fremstå som et mere civiliseret fodboldland end Norge, og de er vores læremestre fra gammel tid. Jeg tænker i den sammenhæng på de første årtier i 1900-tallet, hvor Danmark var et land, vi fodboldmæssigt så vældig meget op til. Danskerne spillede teknisk god fodbold og var i praksis klart bedre end os,« fortsætter Finn Olstad.

Han er medforfatter af bogen 'Fotball! Norges Fotballforbund 100 år' (2002) sammen med Matti Goksøyr ved Norges Idrettshøgskole.

Forestillinger om fodboldæstetik

Én ting er, at Norge aldrig bliver Brasilien på fodboldbanen. Men det er heller ikke sådan, at danskerne ustandselig spiller op til fest, mens man oppe i det høje nord tumler rundt og sparker knolde.

»Danskerne forestiller sig, at de stiller større æstetiske krav til sin fodbold. Samtidig har vi nordmænd altid opfattet dansk kultur som mere tilbagelænet. Den ramme er det danske fodboldlandshold også blevet tolket ind i fra begge sider.«

Fakta

LÆS OGSÅ

TEMA: FODBOLD

»I 1986 passede billedet perfekt, da danskerne havde flere stjerner med en temmelig tilbagelænet holdning. Tag Preben Elkjær i front som et eksempel - en spiller som røg 20 cigaretter om dagen og alligevel scorede en masse mål,« siger lektor Arve Hjelseth ved NTNU (Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet) i Trondheim til forskning.no.

»Det var ligesom helt ok, fordi han var dansk. Men da det bliver slået op i norske aviser, at Erik 'Myggen' Mykland røg, blev der oprør her i Norge,« fortsætter Hjelseth, der har fodboldkultur som et af sine forskningsområder.

Hjelseth er sociolog og siger, vi må huske, at traditionelle forestillinger om et lands kultur og spillestil i fodbold hurtigt kan blive lidt kliché-agtige.

»Det er ofte sådan i fodbold, at man ser det, man vil se. Mange, der følger Brasiliens kampe, vil for eksempel fokusere på de mageløse boldmanøvrer og hælsparkene og altså se det magiske Brasilien, uanset hvordan holdet spiller. Men den fodbold, der spilles nu om dage er rent faktisk blevet ret ensartet, så det er svært at se nationale særkender hos holdene,« siger Hjelseth.

Fjeldaberne er primitive boldsparkere

Også Finn Olstad påpeger, at måden at spille foldbold på er blevet mere ensartet med årene i moderne fodbold.

»Udviklingen er gået i retning af, at den faktiske forskel mellem norsk og dansk spillestil ikke længere er så stor. Særlig hvis man måler Danmark mod mere kontinentale landshold som eksempelvis Spanien,« siger Finn Olstad.

Sådanne udsagn vil dog næppe virke formildende på ordkrigen i medierne, som er velkendt fra tidligere opgør, og som er heftigst op til landskampe. Nordmændene er for eksempel blevet kaldt 'fjeldaber' i de danske medier, og det har været antydet, at de er udøvere af en mindreværdig, højest primitiv form for boldspil. Holdningen, som formidles, er, at danskerne behersker spillet og er bedst.

Danskerne er heller ikke beskedne på klubniveau, selv om Rosenborg BK fra Trondheim har været det nordiske lokomotiv siden midt i 1990'erne.

Her ser FC København sig ifølge danske foldboldiagttagere som det bedste nordiske hold.

Akademiseringen med Drillo og Eggen

Fakta

FODBOLDFEJDER VENTER

Danmark møder 6. september 2011 Norge i kvalifikationssgruppen til EM i Ukraine og Polen i 2012.

I den videnskabelige artikel 'Etter Drillo? Utfordringer for vitenskapelige spillestiler i norsk fotball', skriver Arve Hjelseth, at både Drillo og Rosenborg-træneren Nils Arne Eggen har en videnskabelig tilgang til taktik og spillestil.

Det ville ifølge den norske forsker være betydeligt vanskeligere for en træner i et land som Danmark.

»Dansk fodboldkultur tilsiger, at man ikke skal sætte begreber og formler på noget så storslået som fodbold, siden en del faktorer i spillet ikke lader sig kontrollere.«

»Det skal handle om noget mere - om improvisation her og nu, den geniale aflevering, enkeltmandspræstationer. Opfattelsen er, at det der handler om de små tilfældigheder ikke kan gøres til fodboldteoretiske begreber,« siger Arve Hjelseth.

I hans artikel, som er publiceret på idrottsforum.org hedder det blandt andet, at i denne skepsis mod teoretiseringen af fodbold ligger en mere almen skepsis mod akademisering af et felt, som intuitivt ligger et stykke udenfor videnskabens rationelle område.

Mange mener, at en videnskabeligt baseret spillestil gør vold mod fodboldens karakter, skriver den norske sociolog videre. Ifølge Hjelseth er videnskabeliggørelsen af Eggen og Drillo blevet mistænkeliggjort i 1990'erne og bliver det til dels stadig.

»Hverken Eggen eller Drillo afviser betydningen af enkeltmandspræstationer, men de har en anden måde at få budskabet frem på, end en dansk træner ville have haft,« forklarer han.

I artiklen på idrottsforum.org beskriver han for eksempel Drillo som en mere videnskabelig positivist. Altså - jo flere data man har, desto nærmere er man sandheden om, hvordan man skal spille.

»Det, som fascinerer så meget med Drillo, er, at han tager udgangspunkt i tilfældighederne og strukturerer holdet sådan, at chancerne øges for at disse tilfældigheder bliver til din fordel. Sådan kan en dansk landsholdstræner ikke tænke - i hvert fald ikke offentligt,« forklarer Arve Hjelseth.

Han er i øvrigt ikke i tvivl om, at det at blive slået af Norge tærer på den danske selvfølelse. Og at det er langt værre for Danmark at blive slået af Norge end omvendt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.