Flipper i skudlinien
CLASSIC: Specialtrænede delfiner udstyret med undervandsvåben lyder som tophemmelig militærvidenskab. Men faktisk har det eksisteret i fuld åbenhed siden 1960'erne – bortset fra våbnene, hævder militæret.

Delfinen K-Dog hjalp til med at rydde miner i den Persiske Golf under den første Irak-krig. Officielt er den her udstyret med en slags ekkolod, men ligner det ikke mere et specialdesignet undervandsvåben? (Foto: U.S. Navy)

Delfinen K-Dog hjalp til med at rydde miner i den Persiske Golf under den første Irak-krig. Officielt er den her udstyret med en slags ekkolod, men ligner det ikke mere et specialdesignet undervandsvåben? (Foto: U.S. Navy)

Efter orkanen Katrinas hærgen i det sydøstlige USA i august 2005 var der forlydender om, at en flok militærtrænede havdyr var sluppet løs fra et tophemmeligt undersøisk anlæg i Louisiana.

Ifølge en lang række nyhedsmedier drejede det sig om i alt 36 delfiner, som var trænet til at angribe dykkere og endog var udstyret med giftpistoler.

Det amerikanske militær afviste straks historien som fup, men for mange amerikanske badegæster havde Flipper mistet lidt af sin uskyld.

Charmerende delfin skulle undersøges

Sandheden om de bevæbnede delfiner kommer nok aldrig for dagen, men baggrunden for historien er god nok.

Siden 1960'erne har den amerikanske flåde haft et forskningsprojekt ved navn U.S. Navy Marine Mammal Program (NMMP). Oprindeligt bestod projektet af en enkelt delfin, og formålet var at undersøge, om den fra naturens hånd havde udviklet en speciel måde at nedsætte vandmodstand på, som flåden kunne kopiere.

Undersøgelserne gav intet brugbart resultat, men delfinen evnede at charmere sine foresatte, og i 1963 oprettede flåden en permanent forskningsstation med havpattedyr i Point Mugu, Californien.

Fakta

CLASSIC-ARTIKEL

Hver fredag 'genudsender' vi en artikel i serien om 'Vanvittige videnskabsmænd'. Serien handler om mændene og deres storslåede, men fejlslagne forsøg og pseudovidenskabelige krumspring.

Denne artikel blev bragt første gang 13. marts 2010.

Intentionen var at analysere dyrenes sonar og evne til at holde sig under vandet i lang tid. Men undervejs blev det klart, at delfiner og søløver rent faktisk kunne trænes til at udføre militære opgaver på egen hånd.

Minerydning og vagtpatrulje

I 1967 blev projektet flyttet til San Diego, og i dag er fem forskellige hold af delfiner og søløver indrullet i den amerikanske hær.

Tre af holdene er trænet til at rydde et havområde for miner. Enten ved at sladre om, hvor minerne befinder sig, eller ved at udpege en sikker vej for flådens fartøjer gennem et minefyldt farvand.

Delfiner med den slags evner blev blandt andet brugt under den første golfkrig i 2003, og den amerikanske flåde hævder, at disse helt specielle marineinfanterister hjalp med at lokalisere flere end 100 miner i farvandet ud for den irakiske havneby Umm Qasr.

Andre delfiner er trænet til at fungere som skildvagter, der patruljerer i havne eller omkring skibe og advarer deres foresatte, hvis fjendtlige dykkere nærmer sig. Delfinvagter blev blandt andet brugt under Vietnam-krigen.

Ifølge militærets oplysninger om NMMP kan samtlige delfinhold med 72 timers varsel med skib, fly eller helikopter sættes ind i en konflikt hvor som helst i verden.

Selvmordsangreb og giftpile

Fakta

Vanvittige videnskabsmænd fylder både videnskabshistorien og populærkulturen. De lever iblandt os og giver fiktive fætre som Dr. Strangelove og Dr. Frankenstein kamp til stregen i disciplinerne opfindsomhed, gåpåmod og tossede teorier.

Selv om det amerikanske militær har været forholdsvis åbent omkring dets brug af havdyr i tjenesten, har det også givet anledning til kritik fra dyreværnsorganisationer.

Hvad sker der med pensionerede delfinsoldater? Hvordan forhindrer man, at delfinerne ved et uheld udløser en mine? Hvordan undgår man at stresse dyrene, når de transporteres i vandfyldte containere til ukendte omgivelser?

Den alvorligste beskyldning er, at militæret i hemmelighed træner delfiner til selvmordsangreb, og at de kan udstyres med specialdesignede pistoler, der affyrer giftpile. Hertil svarer flådens talsmænd klart nej:

»Eftersom delfiner ikke kan skelne mellem venlige og fjendtlige dykkere eller fartøjer, vil det være uklogt at udstyre dem med våben eller sprængstoffer,« lyder den officielle begrundelse:

»Den slags beslutninger overlader vi altid til mennesker.«

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk