Flersprogede børn og unge veksler mellem sprog for at understrege følelser
Sprogveksling opstår især, når samtalen er ophedet, viser studie blandt en lille gruppe svenske elever.
Sprog børn unge veksler engelsk arabisk følelser forstærke rolle førstesprog modersmål udtryk blande frustration drillerier

Børn bruger gerne udenlandske ord og udtryk midt i samtalen i forbindelse med konflikter, mener svensk forsker. (Foto: Shutterstock)

Børn bruger gerne udenlandske ord og udtryk midt i samtalen i forbindelse med konflikter, mener svensk forsker. (Foto: Shutterstock)

Det mest typiske udtryk, som børn putter ind midt i svenske sætninger, er 'oh my god' – svarende til 'herregud' på dansk.

Sådan forholdt det sig i hvert fald blandt en lille gruppe svenske elever, viser en doktordisputats om samtaler blandt flersprogede børn i femte klasse.

16 af de 29 elever, som deltog i undersøgelsen, veksler mellem sprog, når de taler indbyrdes. Men det sker ikke særlig tit; det var kun i 33 ud af 114 samtaler, at udenlandske udtryk og ord dukkede op.

Det handler oftest om ord eller udtryk på arabisk eller engelsk. Ord som 'wolla' (sværge ved Gud), 'jalla' (skynd dig) eller den 'gode' gamle kending 'fucking' (for fanden, for helvede).

Børnene brugte ord eller vendinger på et andet sprog, når de skulle understrege en pointe eller opfordre til noget. For at udtrykke følelser eller skaffe sig magt, som forskeren udtrykker det.

Hyppige udtryk og ord i det svenske studie

Oh my god = herregud (engelsk, 13 gange)

Wolla = At sværge ved gud (arabisk, 5 gange)

Jalla = Skynd dig (arabisk, 4 gange)

Fucking = Fandens, for helvede (engelsk, 3 gange)

What’s up = Hvordan går det? (engelsk, 3 gange)

Alhamdu lilah = Gud være lovet (arabisk, 2 gange)

Negative følelser fremkalder sprogveksling

Det er især negative følelser, der får børnene til at ty til andre sprog; når eleverne er frustrerede, nervøse, føler afsky over for noget eller bliver overraskede.

Som når Dalilah bliver vred, fordi ingen har tænkt på at starte diktafonen, der skal optage samtalen mellem eleverne. Hun råber: »Kan en eller anden lige starte det lort?«

»Jeg ved ikke, hvordan man gør,« svarer klassekammeraten, Branka.

»Oh my god – sikke en flok nørder,« svarer Dalilah, inden hun fortsætter på arabisk: »La ilaha ill Allah,« (der findes ingen anden gud end Allah)' og rækker hånden ud mod diktafonen.

Almindeligt – også i Norge

»Det stemmer helt med, hvordan børn fletter både engelsk og andre sprog ind i norske samtaler,« fortæller Ailin Svendsen, sprogprofessor ved Universitetet i Oslo, der selv har foretaget flere lignende studier.

Sprogveksling opstår gerne, når samtalen er ophedet. Man ønsker at forstærke det, man siger, forklarer Ailin Svendsen til forskning.noVidenskab.dk’s norske søstersite.

Det kan være ungdomssprog, slang – eller 'kebabnorsk' med mange ord fra andre sprog end engelsk.

Ailin Svendsen har foretaget en landsdækkende undersøgelse, der afslører, at den norske ungdom er særdeles glad for at bruge udtryk som 'oh my god' eller 'wolla'.

På den måde er unge med norsk som førstesprog flersproglige.

Bruger ikke modersmålet

Hver fjerde elev i den svenske ’grundskolan’ (fra 1. til 9. klasse) har et andet modersmål end svensk og veksler mellem to eller flere sprog i hverdagen.

Sofia Svennson ved Linnéuniversitetet i Växjö ønskede at undersøge sprogvekslingen i elevernes indbyrdes samtaler.

»En elev fletter flere opfordringer ind i samtalen ved for eksempel at skifte til sit førstesprog eller et andet sprog, ofte engelsk – midt i en sætning,« siger hun i en pressemeddelelse fra Linnéuniversitetet.

»Eleverne skifter også sprog for at give udtryk for bedømmelse, for at 'disse’ (nedgøre) andre, eller for at undgå at tabe ansigt i samtalen.«

Eleverne skrev i forvejen dagbog som lektier i skolen, så forskeren bad dem om at sætte sig i grupper og tale om tekst og tegninger i deres dagbøger, uden at hverken forskeren eller læreren var til stede, for at afværge at de voksne kom til at styre snakken. Samtalerne blev optaget på både video og lyd.

Sofia Svendsen koncentrerede sig om tre af børnene, Dalilah, Isaak og Branka, som tilsammen deltog i 21 gruppesamtaler. Deres modersmål var henholdsvis arabisk, somalisk og bosnisk.

Men det var ikke nødvendigvis deres modersmål, som de slog over i.

Kan de forstå hinanden?

Dalilah taler arabisk derhjemme og fletter gerne arabiske udtryk ind i sætningerne, når hun skal rette klassekammeraterne. Det gør Isaak også; men ikke somalisk, som ellers er hans førstesprog.

Branka bruger ikke bosnisk i samtalerne med de andre elever. Nogle af eleverne smider italiensk ind i samtalen i form af 'Mamma Mia', selv om ingen af dem har italiensk som førstesprog.

»Vi vælger ikke at bruge et sprog, som samtalepartnerne ikke forstår. Vi er alle rationelle sprogbrugere,« siger Sofia Svendsen.

Alligevel bruger børn og unge enkeltord og udtryk fra forskellige sprog for at signalere et tilhørsforhold til en bestemt gruppe og en afstand til andre.

De svenske elever lader ikke til at lægge mærke til, at andre benytter ord eller udtryk, som de ikke forstår.

Kun én gang reagerer Branka: »Jeg ved ikke, hvad det betyder, så det skider jeg på,« sagde hun til Dalilah, som brugte et arabisk udtryk.

Glemmer ord

Børnene indtager forskellige roller i de svenske samtaler: Leder, mobber, klovn eller passiv.

Af og til signalerer de også, at de er flersprogede.

Men hvorfor børnene bruger ord fra andre sprog forbliver gisninger og gætterier, så længe forskerne ikke spørger dem, gør Sofia Svendsen opmærksom på.

Hun tror selv, at det handler om, hvordan børnene gerne vil have, at andre opfatter dem.

Blandt børnene kan der være lidt prestige i at bruge et ungdomssprog. Det kan være for at signalere, at man er cool.

Sofia Svendsen har foretaget en undersøgelse blandt unge i København og Oslo, der viste, at de unge bruger accenter til at iføre sig en rolle – for eksempel albansk mafiaboss eller overlegen hipster.

I forbindelse med sin egen disputats opdagede hun, at fem norsk-filipinske børn brugte sproget tagalog (tagalog og engelsk er de officielle sprog på Filippinerne) til at drille hinanden.

Ikke alle sprogvekslinger er et udtryk for identitet.

Det kan lige så godt være, at man ikke lige kan huske det norske ord, og så bruger man det engelske i stedet. Jeg gør det selv hele tiden, slutter Sofia Svendsen.

©Forskning.no. Oversat Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.