Flere teenagepiger udvikler 'TikTok-tics'
En mystisk epidemi af Tourettes-lignende symptomer spreder sig blandt unge piger via sociale medier.
TikTok-tics teenagepige

På overfladen ligner pigernes symptomer Tourettes syndrom, men fagpersoner indenfor området er ikke i tvivl om, at der er tale om en anden lidelse. Tics’ne forvinder desuden hurtigt igen, når pigerne får i vide, at de ikke har Tourettes.  (Foto: Shutterst

På overfladen ligner pigernes symptomer Tourettes syndrom, men fagpersoner indenfor området er ikke i tvivl om, at der er tale om en anden lidelse. Tics’ne forvinder desuden hurtigt igen, når pigerne får i vide, at de ikke har Tourettes.  (Foto: Shutterst

Flere unge youtubere, instagrammere og TikTok-brugere, der påstår at have Tourettes syndrom er begyndt at dele videoer, hvor de har tics, på sociale medier.

Tourettes syndrom er en neurobiologisk lidelse, hvor man ofte blinker med øjnene, rynker på næsen, snøfter eller hoster. Personer med Tourettes kan ikke styre styre de pludselige bevægelser og lyde, og derfor kan lidelsen være meget skamfuld.

Derfor tænker du måske, at de sociale medier er en god platform til at sprede viden om tics, men faktisk tyder meget på, at videoerne har en slagside. Især for unge piger.

Et stigende antal unge - særligt teenagepiger -  får tics, der kan ligne Tourettes, og tendensen falder sammen med væksten af tic-videoer på TikTok, Instagram og Youtube, lyder det i et nyt tysk studie.

Forskerne bag det nye studie har en kraftig formodning om, at de unge piger er blevet smittet med tics ved at se videoer på de sociale medier, for pigerne lader til at kopiere de tics, de har set på sociale medier.

Indtil videre er sammenhængen mellem tics og sociale medier dog ikke videnskabeligt dokumenteret. 

Populær youtuber danner fortrop

Hele tics-epidemien begyndte, da den 22-årige tysker Jan Zimmerman i 2019 startede Youtube-kanalen ‘Gewitter im Kopf - Leben mit Tourette’ eller ‘torden i hjernen - livet med Tourettes’, lyder det i det nye studie. 

Hans indhold blev hurtigt populært, og med 2,21 millioner abonnenter er ‘Gewitter im Kopf’ i dag blandt de mest populære Youtube-kanaler i Tyskland. 

I videoerne viser Jan Zimmermans sit dagligdagsliv, hvor han laver pasta med sine venner eller tager på skiferie i Norge og en gang imellem får tics. Straks efter at han oprettede kanalen, begyndte unge med tics at strømme til på den klinik, forskerne bag det nye studie arbejder på. 

I det nye studie beskriver forskerne, at de unge siger og gør de samme ting som Jan Zimmerman. De udbryder blandt andet: ‘Flyvende hajer’, ‘Pommes fritter’ og ‘Heil Hitler!’ og slår æg ud i køkkenet eller kaster med kuglepenne. 

 


OBS: Videoen viser tics. Her ses youtuberen Jan Zimmerman. (Video: Flak47)

Symptomerne minder på overfladen om Tourettes

De tyske forskere har givet det nye syndrom navnet ‘mass social media-induced illness’ eller MSMI. For selvom tics’ne kan forveksles med Tourettes, er der ingen tvivl om, at vi er ude i en anden tilstand, fortæller de. 

Unge er også strømmet til Tourettes-klinikker i USA, Storbritannien, Canada, Frankrig og her i Danmark. De unge, der kommer ind, er langt fra klassiske Tourettes-patienter. 

»Fra begyndelsen af i år og frem til sommerferien har vi på vores klinik fået 28 patienter, hvoraf 27 er piger. Siden da har vi i gennemsnit fået en ny henvisning om ugen,« siger Nanette Mol Debes, der er overlæge på Tourette Klinikkens på Afdeling for Børn og Unge på Herlev og Gentofte Hospital, til Brainstorm.

»Vi begyndte at lægge mærke til det, fordi unge piger får en pludselig debut af tics, der er meget anderledes end ved Tourettes. Tourettes rammer oftest flere drenge end piger, og typisk i den alder, hvor de begynder i skolen, så det her undrede os meget,« fortsætter Nanette Mol Debes, klinisk lektor på Københavns Universitet.

Derfor kaldes pigernes tics for funktionelle tics.

Efterligner tics på sociale medier

Udover at den nye ‘tic-epidemi’ rammer anderledes end Tourettes, når det gælder køn og alder, er selve tics’ne også forskellige fra klassiske Tourettes-patienter, lyder det.

»Klassiske tics starter som små træk i ansigtet og spreder sig i nogle tilfælde til resten af kroppen. De unge piger, vi får ind, har derimod store armbevægelser, siger lange sætninger og kan slå sig selv. Og så siger mange af dem de samme sætninger eller lyde som hinanden,« siger Nanette Mol Debes.

Det genkender 18-årige Freja Uldahl Thomsen, der begyndte at få tics, da hun var 16 år.

»Jeg kan for eksempel finde på at lave håndtegn eller fløjte, og så har jeg nogle sætninger, som ‘Oliver!’ og ‘din mor lugter!’,« siger Freja Uldahl Thomsen, som ikke mener, at hendes tics er opstået på grund af indhold på sociale medier. 

Tics kan smitte

Der er imidlertid grund til at tro, at tics og Tourettes på Instagram, Youtube og TikTok smitter unge.

Normalt har Tourettes-patienter ikke de samme tics, så pigernes ensartede adfærd vækker mistanke om, at pigerne kopierer unge med Tourettes, de ser på sociale medier. Og det er der yderligere grundlag for at tro.

»På vores klinik ser vi også en kobling til de sociale medier. 27 af de 28 patienter, vi undersøgte frem til sommer, sagde ja til, at de havde set tics-videoer på sociale medier,« siger Nanette Mol Debes, og fortsætter:

»Flere fortæller, at de har set videoer fra den britiske youtuber This Trippy Hippie, og nogle stykker siger de samme ting som hende, endda med den samme britiske accent, men vores indtryk er, at de får indholdet fra mange forskellige brugere.«

Sammen med en forskergruppe er Nanette Mol Debes i gang med et studie af de første 28 patienter, som hun forventer at sende til et tidsskrifter indenfor få uger.

Dansk studie på vej

I et kommende dansk studie har en forskergruppe på Herlev Hospital undersøgt 28 patienter med funktionelle tics. Studiet er endnu ikke blevet fagfællebedømt, men analysen ligger klar, og Nanette Mol Debes løfter sløret for de foreløbige resultater.

  • Gennemsnitsalderen for, hvornår patienter udvikler funktionelle tics, er 14,6 år, hvor Tourettes-patienter udvikler tics som 5-6-årige.
  • De funktionelle tics lader til at opstå fra den ene dag til den anden, og 32 procent kunne huske datoen for deres første tic. Tourettes opstår derimod gradvist.
  • 93 procent havde komplekse motoriske tics, 71 procent havde komplekse vokale tics, og 70 procent havde tics, hvor de gjorde skade på sig selv ved for eksempel at slå sig på brystet eller slå ind i væggen.

TikTok-tics sidder i psyken - ikke hjernen

Hvor Tourettes er arveligt og neurobiologisk betinget, tror Tourettes-forskere, at de nye TikTok-tics bliver udløst af psykiske belastninger. Også Nanette Mol Debes.

»Vi har gjort data op for 28 patienter, og deres tics lader til at blive udløst af længerevarende belastninger som mobning, sociale problemer, konflikter og sygdom blandt familiemedlemmer. Nervøsitet før en eksamen eller at kæresten slår op kan også være mere direkte triggere,« siger hun, og fortsætter:

»Vi spurgte dem også, hvordan corona-pandemien har påvirket dem, og det er lidt påfaldende, at mange fortæller, at de har fået tics efter nedlukningen eller genåbningen af samfundet. Corona er ikke nødvendigvis den primære årsag, men hvis man i forvejen er psykisk sårbar, kan det være en yderligere belastning,« lyder det.

At de mystiske tics skulle have forbindelse til psykisk belastning, er noget, Freja Uldahl, der har haft panikanfald, genkender fuldstændigt:

»Jeg er en kæmpestor 12-talspige og mega perfektionistisk. Hvis jeg skal lave noget, gør jeg det altid 100 procent. Det gør, at jeg får angst, fordi jeg er bange for at underpræstere, og så kommer de her tics,« siger hun

Forskerne bliver dog nødt til at undersøge mange flere patienter, før de kan slå fast, hvorfor de unge piger får de mystiske tics. Derfor bliver det også interessant at følge med i, om der kommer endnu flere unge med tics i de kommende år, når corona-pandemien er drevet over, mener Nanette Mol Debes.

Kommende studie undersøger årsager

I det danske studie, Nanette Mol Debes og hendes kollegaer har på vej om 28 patienter, havde:

  • 60 procent psykiske belastninger, inden de udviklede tics. For størstedelen var belastningen angst, depression, ADHD eller OCD. Forskerne har fået underbygget dette gennem patienternes journaler.
  • 40 procent fortalte, at corona-nedlukningen er en årsag til deres tics. 25 har angivet genåbningen. 

TikTok, Youtube og Instagram bugner af tics-videoer

Der er ingen tvivl om, at der er kommet flere videoer om tics og Tourettes på sociale medier. 

I løbet af tre uger i marts 2021 steg antallet af videoer med nøgleord som #tourettes og #tic med 7 procent til i alt 5,8 milliarder visninger, og der er tegn på lignende stigninger på Instagram og Youtube, lyder det i et amerikansk studie

Flere forskere mistænker, at teenagepigerne på grund af deres alder er særligt modtagelige over for inputs på sociale medier, og at det kan være med til at forklare deres tics. Nogle forskere har endda sammenlignet tics-epidemien med det 21-århundredes pendant til de veldokumenterede masseudbrud af ‘dansemani’, der ramte forskellige europæiske byer i Middelalderen. 

Her gik hundredvis af borgere tilsyneladende fra forstanden og dansede ekstatisk rundt i gaderne - særligt efter pestepidemien, der hærgede i slutningen af 1300-tallet. En bizar adfærd, som forskere efterfølgende har forklaret med de hårde livsvilkår og den stærke religiøse tro, der herskede dengang. 

Koblingen mellem sociale medier og tics er stadig usikker

Men selvom forskere tror, at unge piger bliver ‘smittet’ med tics via videoer på sociale medier, skal den sammenhæng også undersøges nærmere, før noget er sikkert, understreger Nanette Mol Debes.

»Vi synes, det er påfaldende, at de unge er kommet ind på vores klinik i en periode, hvor der er en stigning af videoer om tics og Tourettes på sociale medier. Vi kan ikke sige, om det er den udløsende årsag, kun, at det er påfaldende,« siger hun.

Den pointe bakkes op af en anden dansk Tourettes-forsker:

»Koblingen er ikke særlig velunderbygget endnu, men det er også først nu, vi begynder at lægge mærke til pigerne. Vi kan dog se, at der er en stigning i medieindhold, hvor folk viser deres tics,« siger Julie Hagstrøm, postdoc ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens Psykiatri.

Hvad skal du gøre, hvis du har funktionelle tics?

Er du selv blevet påvirket af videoer om tics og Tourettes på sociale medier eller har du et barn, der har lange og komplicerede tics, hvor de siger hele sætninger eller slår sig selv, lyder anbefalingen, at du skal søge lægehjælp.

»Det er svært at sige, om du skal undgå videoerne helt, for vi kan endnu ikke sige med sikkerhed, at du vil blive påvirket. Men hvis nogen sidder og tænker: ‘Det her er min datter’, så synes jeg, at de skal opsøge en læge. Det er også vigtigt at sige, at tics’ne nok ikke er Tourettes,« siger Nanette Mol Debes.

På klinikken har hun mødt flere unge, der er blevet fejldiagnosticeret med Tourettes, hvor behandlingen kan være antipsykotisk medicin. Det er en medicin, der ofte har svære bivirkninger og stor indflydelse på ens liv, så her er det virkelig vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, mener hun. 

Freja Uldahl Thomsen er blandt dem, der fik en Tourettes-diagnose, inden det blev klart, at hun i virkeligheden havde funktionelle tics. 

Tourettes-diagnosen vakte i første omgang stor lettelse, men efter lang tid på antipsykotisk medicin, der gav hende vægtøgning og en følelse af nedtrykthed, væltede Frejas verden, da hun fik beskeden om, at hun fejlede noget andet.

»Først tænkte jeg, at det var noget bullshit, da vi fandt ud af, at jeg slet ikke havde Tourettes, fordi jeg havde taget den her medicin og lavet så meget research om lidelsen,« siger hun.

Denne artikel er en del af 'Brainstorm' - Videnskab.dk’s projekt om hjernen

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Funktionelle tics forsvinder hurtigt 

Endnu en grund til at søge hjælp, hvis du har funktionelle tics, er, at hvor Tourettes er en livsvarig lidelse, kan de funktionelle tics behandles - hurtigt.

»Når pigerne får at vide, at deres tics ikke er Tourettes, ser vi, at de faktisk hurtigt stopper med at have dem, og det er vigtigt at huske på. Selvom mange piger lige nu får tics, er prognosen er god,« siger Nanette Mol Debes. 

Freja Uldahl Thomsen har stadig tics, men siden hun har fundet ud af, at de skyldes psykisk overbelastning, er hun begyndt at bruge dem som en advarselslampe for, hvornår hun skal slappe af.

»Når jeg har mange tics, ved jeg, at jeg skal tage en slapper og sige fra overfor ting, jeg ikke kan overskue. I perioder, hvor jeg ikke har tics, kan jeg til gengæld gøre en lidt større indsats,« siger hun.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk